DAN; Kvinder og køn i sagaerne

Kurset udforsker, hvordan kvinder og køn fremstilles i de islandske sagaer. Sagaerne skildrer et samfund, hvor frie mænd dominerer den offentlige sfære og kan rejse ud i verden, og selvom kvindens råderum er mere begrænset og primært inden for gårdens område, findes der i sagaerne også kvindelige ledere, der som en patriark står i spidsen for deres slægt. Alligevel kan kvinder sjældent handle direkte, men må påvirke begivenheder gennem deres mænd, brødre eller sønner. I sagaernes verden tager en kvinde nemlig sjældent våben; hun må i stedet provokere en mand til kamp – og hvis hun anfægter hans maskulinitet, er manden tvunget til at handle, også selvom han elsker freden. Sagaerne fremviser således – måske ikke overraskende – en vifte af beretninger om både mænd og kvinder, der vantrives i deres samfundsbestemte kønsrolle. Sagatidens samfund er nemlig så kønsopdelt, at det er skilsmissegrund, hvis en kvinde går i bukser, eller hvis en mand går med en kjortel med så vid udskæring, at man kan se hans brystvorter. Ikke desto mindre er kønnet i sagaerne elastisk og til forhandling: I den grønlandske ødemark ammer en mand sin egen søn og indtager dermed en dobbeltrolle som både mor og far. I Njals saga overvejer en mand, om han er "mindre mand" end andre, fordi han ikke bryder sig om at tage hævn. I atter andre sagaer, der handler om en fjernere tid, optræder "møkonger" – kongedøtre, der nægter at acceptere deres kønsrolle, iklæder sig mandetøj, tager mandsnavn og leder hird og vikingehær på lige fod med konger. Mandlige crossdressere er derimod (som hovedregel) modvillige. Vi møder også skjoldmøen Brynhild, der foretrækker kamp for ægteskab og retter sit oprør mod patriarkatets øverste repræsentant: Odin. Men guden Odin er selv en tvetydig skikkelse: I sagaer og kvad indhenter han viden hos protesterende vølver, mens han i andre værker beskrives som det "stedse viseste væsen". 

Sagaerne er skrevet af anonyme forfattere, og selvom nogle sagaer har kvinder i centrum og kan være skrevet af kvinder, tyder perspektivet på, at de fleste sagaer er skrevet af mænd; de fokuserer på mandlige hovedpersoner og kvindelige oprørere fremstilles ofte som skurke eller hekse. På kurset vil vi ikke bare vende perspektivet og undersøge disse kvinders skjulte historier, men også gennem nærlæsning af udvalgte sagaer og inddragelse af forskningslitteratur om køn, maskulinitet og feminisme undersøge sagalitteraturens mange former for maskulinitet og femininitet, og hvordan og efter hvilke regler køn konstrueres og forhandles i denne verden.