Surveys: Spørgeskemametoder til brug i forskning og praksis

Kursusindhold

Spørgeskemaundersøgelser—ofte blot kaldet surveys—er blandt de mest benyttede måleredskaber indenfor samfundsvidenskaben og bruges ligeledes hyppigt i både den offentlige og den private sektor samt i medierne. Surveys anvendes bl.a. til at måle holdninger, perceptioner, viden, intenderet adfærd, og personlige egenskaber. Udover at fungere som måleredskab kan surveys også bruges som eksperimentelt forskningsdesign ved at introducerer eksperimentel variation i surveyen, fx i form af forskellige spørgsmålsformuleringer eller rækkefølgen af spørgsmålene.

 

Surveys har således utallige brugbare anvendelser, men omvendt er det udfordrende at lave gode surveys, der kan frembringe valid viden. Der findes et væld af faldgruber i forbindelse med udformningen af surveys og der er betydelig risiko for at ende med et suboptimalt eller ligefrem ubrugeligt resultat, fordi man ikke har været sig disse tilstrækkeligt bevidst.

 

Kurset sigter mod at give deltagerne forudsætningerne for at lave gode surveys, gennem at en bred, men dybdegående introduktion til survey metodikken. Centrale elementer vil bl.a. være følgende:

  • Spørgsmålsdesign til afdækning af forskellige fænomener.
  • Metoder til at undgå forskellige former for bias i design af spørgeskemaer (fx social desirability bias, anchoring bias eller common method bias).
  • Indsamlingsmetoder til surveys (WEB, CATI m.m.).
  • Surveyeksperimenter, herunder framing, priming, conjoint og listeeksperimenter.
  • Formidling af resultater fra surveys.

 

Faget er ideelt for studerende, der planlægger at lave deres egen survey, fx i forbindelse med specialet, eller som bruger surveys i forbindelse med deres arbejde. Det er tanken, at deltagerne kan arbejde med deres egne surveys i forbindelse med kurset.

Faget tager udgangspunkt i centrale problemstillinger og relaterede empiriske studier. Den kvantitative metode står centralt i faget. Det er ikke påkrævet at have fulgt videregående fag i kvantitativ metode, men de studerende bør være indstillede på, at mange tekster i faget indeholder avancerede kvantitative metoder.

 

Faget spiller hænger sammen med de to obligatoriske fag på specialiseringen i politisk adfærd (”Politisk adfærd” og ”Videregående anvendt kvantitativ metode”), men det er ikke nødvendigt at følge disse for at følge faget.

Engelsk titel

Surveys: Survey methods for use in research and practice

Uddannelse

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.

  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
  • Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

 

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.

  • Bachelor og Kandidatuddannelsen i Psykologi
  • Bachelor og Kandidatuddannelsen i Antropologi 
  • Bachelor og Kandidatuddannelsen i Økonomi
  • Kandidatuddannelsen i Social Data Science
  • Kandidatuddannelsen in Global Development

 

Kurset er åbent for:

  • Enkeltfagsstuderende
  • Studerende på Åbent Universitet
  • Dansktalende udvekslingsstuderende
Målbeskrivelse

Viden:

  • Redegøre for centrale survey metoder.
  • Redegøre for centrale udfordringer i forbindelse med udformningen af surveys.

 

Færdigheder:

  • Forstå at anvende survey redskaber på konkrete problemstillinger.
  • Vurdere og selvstændigt diskutere kvaliteten af eksisterende surveys.

 

Kompetencer:

  • Selvstændigt formulere og analysere en problemstilling med brug af surveys.

Undervisningen er tilrettelagt som seminarundervisning, hvor inputs fra de studerende er et helt afgørende element. Forberedelse forud for undervisningen er ligeledes essentielt.

Pensum udgør 900-1200 sider og består af videnskabelige artikler og kapitler fra tidsskrifter inden for statskundskab og beslægtede discipliner. Den endelige litteraturliste foreligger før undervisningsstart. Repræsentative eksempler på litteratur, der forventes inddraget:

  • Bansak, K., Hainmueller, J., Hopkins, D. J., Yamamoto, T., Druckman, J. N., & Green, D. P. (2021). Conjoint survey experiments. Advances in experimental political science19, 19-41.
  • Barabas, J., & Jerit, J. (2010). Are survey experiments externally valid?. American Political Science Review, 104(2), 226-242.
  • Clifford, S., Jewell, R. M., & Waggoner, P. D. (2015). Are samples drawn from Mechanical Turk valid for research on political ideology?. Research & Politics, 2(4), 2053168015622072.
  • Clifford, S., Sheagley, G., & Piston, S. (2021). Increasing precision without altering treatment effects: Repeated measures designs in survey experiments. American Political Science Review, 115(3), 1048-1065.
  • Gaines, B. J., Kuklinski, J. H., & Quirk, P. J. (2007). The logic of the survey experiment reexamined. Political analysis, 15(1), 1-20.
  • Groves, R. M., Fowler Jr, F. J., Couper, M. P., Lepkowski, J. M., Singer, E., & Tourangeau, R. (2011). Survey methodology. John Wiley & Sons.
  • Hariri, J. G., & Lassen, D. D. (2017). Income and outcomes: Social desirability bias distorts measurements of the relationship between income and political behavior. Public Opinion Quarterly, 81(2), 564-576.
  • Hainmueller, J., Hangartner, D., & Yamamoto, T. (2015). Validating vignette and conjoint survey experiments against real-world behavior. Proceedings of the National Academy of Sciences, 112(8), 2395-2400.
  • Kreuter, F., Presser, S., & Tourangeau, R. (2008). Social desirability bias in CATI, IVR, and web surveys: The effects of mode and question sensitivity. Public opinion quarterly, 72(5), 847-865.
  • Krosnick, J. A. (1999). Survey research. Annual review of psychology, 50(1), 537-567.
  • Leeper, T. J., Hobolt, S. B., & Tilley, J. (2020). Measuring subgroup preferences in conjoint experiments. Political Analysis, 28(2), 207-221.
  • Mummolo, J., & Peterson, E. (2019). Demand effects in survey experiments: An empirical assessment. American Political Science Review, 113(2), 517-529.
  • Podsakoff, P. M., Podsakoff, N. P., Williams, L. J., Huang, C., & Yang, J. (2024). Common method bias: It's bad, it's complex, it's widespread, and it's not easy to fix. Annual Review of Organizational Psychology and Organizational Behavior, 11(1), 17-61.
  • Schuman, H., & Presser, S. (1996). Questions and answers in attitude surveys: Experiments on question form, wording, and context. Sage.
  • Sheagley, G., & Clifford, S. (2023). No evidence that measuring moderators alters treatment effects. American Journal of Political Science.
  • Stantcheva, S. (2023). How to run surveys: A guide to creating your own identifying variation and revealing the invisible. Annual Review of Economics, 15(1), 205-234.
  • Sudman, S., Bradburn, N. M., & Schwarz, N. (1996). Thinking about answers: The application of cognitive processes to survey methodology. Jossey-Bass.
  • Tourangeau, R. (2000). The psychology of survey response. University of Cambridge.

Det forudsættes, at man har gennemført Metode 1-2.

Faget spiller hænger sammen med de to obligatoriske fag på specialiseringen i politisk adfærd (”Politisk adfærd” og ”Videregående anvendt kvantitativ metode”), men det er ikke nødvendigt at følge disse for at følge faget.

Bemærk at mange tekster på pensum anvender avancerede kvantitative metoder, som det er nødvendigt at kunne forstå for at få det maksimale udbytte af faget.

Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

Udover den løbende feedback i forbindelse med undervisningen tilbydes de studerende feedback efter den afsluttende eksamen.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave
Prøveformsdetaljer
Løbende skriftlig eksamen bestås ved, at der i løbet af kurset afleveres 2 obligatoriske opgaver. Se afsnit vedr. skriveøvelser og eksamensformer i studieordningen for mere information om retningslinjer og omfang.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt (se beskrivelse nedenfor)

Alle hjælpemidler er tilladt

Undtagen generativ AI. Dog er generativ AI tilladt til at litteratursøgning og øvrig afdækning af feltet.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse

Opfylde fagets videns, færdigheds- og kompetencekriterier, som beskrevet i målbeskrivelsen, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 118
  • Eksamen
  • 60
  • Total
  • 206

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
ASTK18478U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Forår
Studienævn
Statskundskab studienævn
Udbydende institut
  • Institut for Statskundskab
  • Institut for antropologi
  • Institut for Psykologi
  • Social Data Science
  • Økonomisk Institut
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Peter Thisted Dinesen   (3-767a6a466f6c7934717b346a71)
Gemt den 15-05-2025

Er du BA- eller KA-studerende?

Er du bachelor- eller kandidat-studerende, så find dette kursus i kursusbasen for studerende:

Kursusinformation for indskrevne studerende