Efter- og videreuddannelse
Kursussøgning

Indvandring og politisk adfærd: Gruppedynamikker i det multietniske samfund

Kursusindhold

Indvandring, og de reaktioner den potentielt afføder, har været blandt af de mest omdiskuterede fænomener i de seneste mange år. Tænk blot på Flygtningekrisen, Brexit og valget af Donald Trump som USA's præsident. Disse begivenheder illustrerer med tydelighed, hvorfor det er centralt at forstå spørgsmålet, som dette fag kredser om: reaktionerne på indvandring i såvel den bredde befolkning som på eliteniveau. Som centrale eksempler på underspørgsmål i den debat kan bl.a. nævnes:

  • Undergraver indvandringen den sociale sammenhængskraft og dermed fundamentet for velfærdsstaten?
  • Hvad forklarer modvilje mod indvandrere og indvandring? Er modviljen drevet af frygt for konkurrence på arbejdsmarkedet og andre opfattede økonomiske trusler eller opfattede trusler mod den nationale kulturel?
  • Sorterer majoritetsbefolkningen ind i bopælsområder, hvor der er flere indvandrere, når andelen af indvandrere stiger i deres oprindelige nabolag?
  • Abonnerer mange indvandrere på udemokratiske værdier og er de af den grund svære ”at integrere”?
  • I hvilket omfang diskrimineres indvandrere i forskellige sammenhænge? Hvad skyldes diskrimination og kan den modvirkes?
  • Kan multikulturalisme afbøde de potentielt negative konsekvenser af indvandringen?

 

Disse og relaterede spørgsmål bliver ofte besvaret med stor patos af politiske meningsdannere. Men hvad er den videnskabelige evidens for disse og andre hyppigt fremsatte påstande? Nærværende fag sigter mod at give en bredt funderet oversigt over dette i form af en introduktion til en række centrale problemstillinger. Eksempler på emner, som forventes at blive gennemgået, tæller bl.a. følgende:

  • Indvandringens demografi (baggrund)
  • Kan man måle holdninger til og fordomme om indvandrere troværdigt?
  • Hvordan dannes holdninger til indvandrere og indvandring?
  • Reducerer ”kontakt” med indvandrere den indfødte befolknings fordomme om og negative holdninger til gruppen?
  • Truer indvandring og den deraf følgende etniske diversitet den sociale sammenhængskraft?
  • Holder indvandrere fast i en udemokratisk politisk kultur?
  • Hvad er evidensen for forekomsten af diskrimination af indvandrere? Hvordan kan den modvirkes?
  • Hvilken rolle spiller højre-populistiske partier i at fremme indvandrerskeptiske holdninger?

 

Faget tager udgangspunkt i centrale teoretiske debatter og afledte empiriske studier. Den kvantitative metode, og forskningsdesign i det hele taget, står ligeledes centralt i faget. Det er ikke påkrævet at have fulgt videregående fag i kvantitativ metode, men de studerende bør være indstillede på, at de fleste tekster i faget indeholder avancerede kvantitative metoder.

Faget ruster de studerendes til specifikt at forstå reaktioner på indvandring, men tager derudover også afsæt i litteraturen om relationer mellem grupper, der har en endnu bredere relevans.

Faget spiller hænger sammen med de to obligatoriske fag på specialiseringen i politisk adfærd (”Politisk adfærd” og ”Videregående anvendt kvantitativ metode”), men det er ikke nødvendigt at følge disse for at følge faget.

Engelsk titel

Immigration and political behavior: Group dynamics in the multiethnic society

Uddannelse

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.

  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
  • Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

 

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.

  • Kandidatudannelsen i Psykologi

 

Kurset er åbent for:

  • Enkeltfagsstuderende
  • Studerende på Åbent Universitet
  • Dansktalende udvekslingsstuderende

 

Kontakt venligst studieadministrationen på de enkelte uddannelser for spørgsmål vedrørende tilmelding.

Målbeskrivelse

Viden:

  • Redegøre for hovedlinjer (teoretisk og empirisk) i forskningen inden for centrale emner relateret til kursets fokus (fx konsekvenser af indvandring for social sammenhængskraft og politiske holdninger).
  • Kende styrker og svagheder ved centrale teorier, empiriske fund, og metoder inden for feltet.

 

Færdigheder:

  • Anvende relevante teorier og tilgange fra kurset til analyse af relaterede problemstillinger.
  • Vurdere og selvstændigt diskutere undersøgelser af problemstillinger relateret til kursets fokus.

 

Kompetencer:

  • Selvstændigt formulere og analysere en problemstilling relateret til kursets fokus, herunder reflektere over valg af teori, empiri og metode.

Undervisningen er tilrettelagt som seminarundervisning, hvor inputs fra de studerende er et helt afgørende element. Forberedelse forud for undervisningen er ligeledes essentielt.

Pensum udgør 900-1200 sider og består af videnskabelige artikler fra førende tidsskrifter inden for statskundskab og beslægtede discipliner. Den endelige litteraturliste foreligger før undervisningsstart. Repræsentative eksempler på litteratur, der forventes inddraget:

  • Abdelgadir, A., & Fouka, V. (2020). Political secularism and Muslim integration in the West: Assessing the effects of the French headscarf ban. American Political Science Review, 114(3), 707-723.
  • Adida, C. L., Lo, A., & Platas, M. R. (2018). Perspective taking can promote short-term inclusionary behavior toward Syrian refugees. Proceedings of the National Academy of Sciences, 115(38), 9521-9526.
  • Alesina, A., Miano, A., & Stantcheva, S. (2023). Immigration and redistribution. The Review of Economic Studies, 90(1), 1-39.
  • Allport, Gordon. W. 1954. The Nature of Prejudice. New York: Basic Books. Kapitel 16.
  • Alrababa’h, A., Marble, W., Mousa, S., & Siegel, A. A. (2021). Can exposure to celebrities reduce prejudice? The effect of Mohamed Salah on Islamophobic behaviors and attitudes. American Political Science Review, 115(4), 1111-1128.
  • Bansak, K., Hainmueller, J., & Hangartner, D. (2023). Europeans’ support for refugees of varying background is stable over time. Nature 620.7975, 849-854.
  • Boje-Kovacs, B., Mulalic, I., Saiz, A., Sant’Anna, V., & Schultz-Nielsen, M. L. (2024). Immigrants and Native Flight: Geographic Extent and Heterogeneous Preferences. MIT Center for Real Estate Research Paper, (24/08).
  • Choi, D. D., Poertner, M., & Sambanis, N. (2019). Parochialism, social norms, and discrimination against immigrants. Proceedings of the National Academy of Sciences, 116(33), 16274-16279.
  • Dahlberg, M., Edmark, K. & Lundqvist, H. (2012). “Ethnic Diversity and Preferences for Redistribution.” Journal of Political Economy, Vol. 120(1), pp. 41-76.
  • Damm, A. P., & Dustmann, C. (2014). Does growing up in a high crime neighborhood affect youth criminal behavior?. American Economic Review, 104(6), 1806-1832.
  • Dancygier, R. (2023). Hate crime supporters are found across age, gender, and income groups and are susceptible to violent political appeals. Proceedings of the National Academy of Sciences, 120(7), e2212757120.
  • Dancygier, R., Dehdari, S. H., Laitin, D. D., Marbach, M., & Vernby, K. (2022). Emigration and radical right populism. American Journal of Political Science.
  • Dancygier, R., Egami, N., Jamal, A., & Rischke, R. (2022). Hate crimes and gender imbalances: fears over mate competition and violence against refugees. American Journal of Political Science, 66(2), 501-515
  • Dancygier, R., & Margalit, Y. (2020). The evolution of the immigration debate: Evidence from a new dataset of party positions over the last half-century. Comparative Political Studies, 53(5), 734-774.
  • Danmarks Statistik (2023). Indvandrere i Danmark 2023. København: Danmarks Statistik.
  • Dinas, E., Fouka, V., & Schläpfer, A. (2021). Family history and attitudes toward out-groups: Evidence from the European refugee crisis. The Journal of Politics, 83(2), 647-661.
  • Dinesen, P. T., & Andersen, R. F. (2022). The (Re) socialization of participatory political culture: Immigrants’ political participation between their contemporary country and their ancestral country. Political Geography, 98, 102650.
  • Dinesen, P. T., Dahl, M., & Schiøler, M. (2021). When are legislators responsive to ethnic minorities? Testing the role of electoral incentives and candidate selection for mitigating ethnocentric responsiveness. American Political Science Review, 115(2), 450-466.
  • Dinesen, P. T., & Sønderskov, K. S. (2015). Ethnic Diversity and Social Trust: Evidence from the Micro-Context, American Sociological Review, 80(3), 550-573.
  • Djourelova, M. (2023). Persuasion through slanted language: Evidence from the media coverage of immigration. American Economic Review, 113(3), 800-835.
  • Dustmann, C., Vasiljeva, K., & Piil Damm, A. (2019). Refugee migration and electoral outcomes. The Review of Economic Studies, 86(5), 2035-2091.
  • Enos, R. D. (2014). “Causal effect of intergroup contact on exclusionary attitudes”, Proceeding of the National Academy of Sciences, 111(10), pp. 369-374.
  • Green-Pedersen, C. & Krogstrup, J. (2008). ”Immigration as a political issue in Denmark and Sweden.” European Journal of Political Research, Vol. 47, pp. 610-634.
  • Hainmueller, J., Hangartner, D., & Pietrantuono, G. (2015). ”Naturalization fosters the long-term political integration of immigrants.” Proceeding of the National Academy of Sciences, Vol. 112(41), pp. 12651-12656.
  • Hainmueller, J. & Hiscox, M. (2007). “Educated Preferences: Explaining Attitudes Toward Immigration in Europe”, International Organization, 61, pp. 399-442.
  • Hainmueller, J. & Hopkins, D. J. (2015). “The Hidden American Immigration Consensus: A Conjoint Analysis of Attitudes toward Immigrants”, American Journal of Political Science, 59(3), pp. 529-548.
  • Herda, D. (2010). “How Many Immigrants? Foreign-born Population innumeracy in Europe.” Public Opinion Quarterly, Vol. 74(4), pp. 674-695.
  • Janus, A. L. (2010). “The Influence of Social Desirability Pressures on Expressed Immigration Attitudes.” Social Science Quarterly, Vol. 91(4), pp. 928-946.
  • Scandinavian Political Studies, 30(2), pp. 137-174.
  • Thomsen, J. P. F. (2006). Konflikten om de nye danskere. Om danskernes holdninger til etniske minoriteters kultur og rettigheder. Viborg: Akademisk Forlag. Kap. 8.
  • Wright, M. & Bloemraad, I. (2012). ”Is There a Trade-off between Multiculturalism and Socio-Political Integration? Policy Regimes and Immigrant Incorporation in Comparative Perspective.” Perspectives on Politics, Vol. 10(1), pp. 77-95.

Det forudsættes, at man har gennemført Metode 1-3, Almen Statskundskab og Sammenlignede Statskundskab (eller tilsvarende).

Faget spiller hænger sammen med de to obligatoriske fag på specialiseringen i politisk adfærd (”Politisk adfærd” og ”Videregående anvendt kvantitativ metode”), men det er ikke nødvendigt at følge disse for at følge faget

Faget har både et teoretisk og empirisk fokus, men det er værd at bemærke, at mange tekster på pensum anvender avancerede kvantitative metoder, som det er nødvendigt at kunne forstå for at få det maksimale udbytte af faget.

Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

Udover den løbende feedback i forbindelse med undervisningen

tilbydes de studerende feedback efter den afsluttende eksamen

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave
Prøveformsdetaljer
Faget bestås gennem en fri skriftlig hjemmeopgave. Se afsnit vedr. skriveøvelser og eksamensformer i studieordningen for mere information om retningslinjer og omfang.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt (se beskrivelse nedenfor)

Alle hjælpemidler er tilladt undtagen generativ AI. Dog er generativ AI tilladt til litteratursøgning og øvrig afdækning af feltet

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse

Opfylde fagets videns, færdigheds- og kompetencekriterier, som beskrevet i målbeskrivelsen, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 118
  • Eksamen
  • 60
  • Total
  • 206

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
ASTK18449U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Pris

http://polsci.ku.dk/uddannelser/eftervidereuddannelse/aabent_universitet/

Studienævn
Statskundskab studienævn
Udbydende institut
  • Institut for Statskundskab
  • Institut for Psykologi
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Peter Thisted Dinesen   (3-727666426b6875306d7730666d)
Gemt den 01-05-2025
Tilbage

Er du BA- eller KA-studerende?

Er du bachelor- eller kandidat-studerende, så find dette kursus i kursusbasen for studerende:

Kursusinformation for indskrevne studerende

Københavns Universitet
Nørregade 10
1165 København K
Kontakt:
Videreuddannelse og Livslang Læring
videreuddannelse@adm.ku.dk