Sekularisme, religion, demokrati - træk i efterkrigstidens europæiske politiske tænkning

Sekularisme, religion, demokrati - træk i efterkrigstidens europæiske politiske tænkning.

Når talen falder på religionens rolle i det offentlige liv, bliver følelserne ofte bragt i kog og knivene hvæsset. Debatklimaet bliver hurtigt forholdsvist giftigt, beskyldningerne fyger igennem luften og modstridende synspunkter står uforsonligt over for hinanden, i værste fald med hærværk, vold og drab til følge.

Et omdrejningspunkt i debatterne er de grundlæggende demokratiske værdier og principper, som de primært er blevet formuleret og har udviklet sig i Europa og USA siden oplysningstiden. Sekularisme bliver anset for en af disse grundlæggende værdier, der giver mulighed for fredelig sameksistens mellem forskellige religioner, trosretninger og livsanskuelser. Sekularisme er en politisk doktrin, der fordrer adskillelse af religion og politik og henviser religion til privatsfæren. I den forstand bliver sekularisme anskuet som et centralt demokratisk princip for organisering af den offentlige sfære og regulering af religioner og religiøse borgere. De sidste godt 25 års debatter har imidlertid rejst spørgsmål, om sekularisme er en fredsindstiftende politisk doktrin som intenderet, eller om sekularisme omvendt er med til at skabe konflikter og til tider er i direkte konflikt med religion. Det har ikke mindst givet anledning til drøftelser og undersøgelser af, hvad sekularisme betyder og bliver tilskrevet af mening, og hvordan sekularisme opererer i forhold til religiøse borgere. Ligesom det sidste årtis vækst af nationalistiske og populistiske politikeres påkaldelse af Europas kristne arv som bolværk mod Islam stiller spørgsmål til sekularismens aktuelle status.

Faget vil fokusere på udvalgte debatter i efterkrigstidens europæiske politiske tænkning om sekularisme, religion og demokrati. Første nedslag vil være den rolle kristendommen og kristendemokratisk politisk tænkning har spillet for konstitueringen af forestillinger om europæisk civilisation og kultur og et europæisk politisk fællesskab. Andet nedslag vil være mødet mellem europæisk politisk tænkning, kristen såvel som sekulær, og Islam. Tredje nedslag vil sætte de to foregående nedslag i perspektiv i kraft af teoretiske debatter og traditioner i efterkrigstidens politiske tænkning med kritisk teori som omdrejningspunkt.