HIS 3. Køn og klasse i antikkens Grækenland

Få overblik på:
- Historie, KA-2022, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2024
- Historie, KA-2022, to-faglig, lektionskatalog efterår 2024
- Historie, KA-sidefag-2022, lektionskatalog efterår 2024
- Historie, BA, lektionskatalog efterår 2024

HIS 3. Køn og klasse i antikkens Grækenland
Antikkens Grækenland er berømt for sine smukke søjlegange, hvor gamle mænd med store skæg gik i skyggen og diskuterede filosofi, mens de afprøvede et socialt eksperiment ved navn Demokrati. Vi kender dette billede fra de mange efterligninger af søjler og statuer, der pryder officielle bygninger over hele vesten, og det lange efterliv som elitens tanker, begreber og formsprog har haft igennem de seneste 2000 år. Antikken har været til inspiration for efterfølgende tider igennem de seneste årtusinder.

Men nutidens interesser og spørgsmål til fortiden er radikalt forskellige fra det antikke verdenssyn. I dag vil vi gerne se og diskutere et bredere udsnit af befolkningen end velhavende, veltalende aristokrater, som fik sig selv udhugget i marmor. I dette kursus prøver vi at stille skarpt på den brede befolknings liv ved at studere det oldgræske samfund gennem et fokus på køn og klasse. Men dette fokus giver historikeren store kildemæssige udfordringer. Det klassiske samfund var et patriarkalsk samfund og kilderne, som har overlevet til i dag, er i høj grad produceret af den økonomiske og intellektuelle elite. Så hvordan kan moderne forskning undersøge og tilgå de dele af fortiden, som datidens forfattere ikke selv har nogen interesse i at fortælle os?

I dette kursus skal vi kigge på en række forskellige kildetyper for at undersøge et socialt bredere udsnit af samfundet end den økonomiske og sociale elite, som har produceret kilderne. Vi må diskutere den hårdfine balance i, hvad vi kan og ikke kan vide noget om, ud fra vores kilder, og holde skarpt øje med kildens kontekst når vi vurderer, hvilke muligheder og begrænsninger den sætter for vores undersøgelse. Vi skal diskutere, hvordan forskernes fokus og teoretiske udgangspunkt får dem til at fortolke kilderne forskelligt, og hvordan vores forskningsinteresser og blik på kilderne skabes i samspil med vores nutidige verdenssyn. Dermed opstår muligheden for at nutiden og antikken kritisk kan spejles og inspireres af hinanden på ny.