KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Identitet og narrativitet

Kursusindhold

Den i dag nærmest enerådende, socialkonstruktivistiske opfattelse af identitet som et resultat af ydre påvirkninger og arbitrære livsomstændigheder tvinger teologien til at genbesinde sig på nogle af sine helt fundamentale antagelser og påstande vedrørende det enkelte menneske som et væsen skabt i Guds billede. Kurset ønsker dels at indkredse og gennemlyse identitetsbegrebets status i en senmoderne verden, dels at diskutere den forestilling om narrativ identitet, som er blevet udfoldet af blandt andre Paul Ricœur, Charles Taylor og Alasdair MacIntyre, der hver især og sammen trækker tråde tilbage i vesterlandsk metafysik og samtidig formår at knytte an til helt aktuelle diskussioner: Hvordan defineres identitet? Hvad er forholdet mellem numerisk og generisk identitet? Beror identitet i den grad på hukommelse og selvfortolkning, at den er utænkelig uden? Hvad er forholdet mellem selv, personlighed, karakter og identitet? Er identitet et tilhørsforhold og for så vidt primært et ’lokativt’ fænomen? Hvad er argumenterne for begrebet om narrativ identitet og lader en sådan sig forene med en refleksiv subjektivitet? Hvordan kan fantasien spille en etisk rolle i den kontrafaktiske fortælling? Hvad er i det hele taget forholdet mellem fortælling, identiet og etik?

 

Med afsæt i partier fra Frygt og Bæven – Gjentagelsen – Sygdommen til Døden – Indøvelse i Christendom samt en række Opbyggelige Taler er det hensigten at præcisere de pointer og problemer, der er givet med identitetsbegrebet og med forestillingen om fortællingens identitetsgivende karakter. Når Kierkegaard er velegnet til dette formål, skyldes det ikke mindst, at han tænker i typer og befolker sine værker med tekstuelle figurer, der i mødet med fortællingen – det være sig myten, de græske tragedier eller de bibelske beretninger – forlenes med narrativ identitet. Det gælder ynglingen i Gjentagelsen, hvis selvforståelse forvandles under læsningen af Jobs Bog; det gælder en række figurer i Frygt og Bæven, hvis liv ændrer retning efter af mødet med fortællingen om Abrahams villighed til at ofre Isak; og det gælder et omfattende persongalleri i den opbyggelige produktion. Autentisk identitetsdannelse betyder derfor ikke blot, at mennesket skal forholde sig til sig selv som et mere eller mindre realiseret selvforhold; identitetsdannelse betegner tillige, at mennesket i dette selvforhold skal forstå sig selv som en mere eller mindre virkeliggjort fortællemulighed.

 

Det er endvidere kursets målsætning at holde et vågent øje med forholdet mellem ’kunst’ og ’kristendom’ i Kierkegaards skriftpraksis. Termen ’narrativitet’ peger således i retning af det, man kunne kalde Kierkegaards teologiske ikonografi, hvilket vil sige hans brug af billeder, metaforer, allegorier, lignelser og andet visualiserende materiel, der ikke blot er befordrende for tilegnelsen af teksten, men også bidrager til læserens identitetsdannelse.

Engelsk titel

Identity and Narrativity

Uddannelse

Teologi

Holdundervisning

Foreløbig kursuslitteratur:

Svend Bjerg: Den kristne grundfortælling. Studier over fortælling og teologi (1981)

Svend Brinkmann: Identitet. Udfordringer i forbrugersamfundet (2008)

Anthony Giddens: Modernitet og selvidentitet (2004)

Hans Fink & Hans Hauge (red.): Identiteter i forandring (1991)

Peter Kemp: Engagementets poetik (1974/2013)

Søren Kierkegaard: Frygt og Bæven (1843) – Gjentagelsen (1843) – Sygdommen til Døden (1849) – Indøvelse i Christendom (1850) samt en række Opbyggelige Taler (1843-1849)

Wolfgang Klafki: Dannelsesteori og didaktik – nye studier (Århus 2001)

Alasdair MacIntyre: After Virtue. A Study in Moral Theory (1985)

Friedrich Nietzsche: Moralens oprindelse – et stridsskrift (1887/1999)

Kresten Nordentoft: Kierkegaards psykologi (1972)

Paul Ricœur: Tid og fortælling. ”Den trefoldige mimesis”. Mads Hermansen og Jacob Dahl Rendtorff (red.): En hermeneutisk brobygger (2002)

Johannes Sløk: Da Gud fortalte en historie (1985/2016)

Charles Taylor: Sources of the Self: The Making of the Modern Identity (1989)

Mark C. Taylor: Journeys to Selfhood: Hegel & Kierkegaard (1980)

Michael White & David Epston: Narrative Means to Therapeutic Ends (1990)

Per Øhrgaard: Goethe. Et essay (1999)

Se studieordningen

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Mundtlig prøve
Kombineret skriftlig og mundtlig prøve: Skriftlig hjemmeopgave fulgt af mundtlig prøve af højst 45 minutters varighed inkl. bedømmelse. Den skriftlige besvarelse skal have et omfang af 16.800-24.000 tegn, dvs. 7-10 sider.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige besvarelse, men skal prøve eksaminanden inden for hele det opgivne pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 244
  • Eksamen
  • 120
  • Total
  • 420