Litteraturvidenskab: BA-projekt/Forskningsemne/litterær formidling/BA-opgave: Litteratur og suverænitetens opkomst

Kursusindhold

Hvilke trusselsbilleder i middelalderens og det tidligt-moderne Europa var det, som førte til koncentration af politisk magt hos konger og fyrster? Og hvordan er deres magt omvendt selv blevet opfattet som en trussel? Hvilken rolle spiller fiktionsværker i funderingen af mægtige sekulære magtfigurer – kejsere, konger, fyrster? Hvordan kan litterære værker både vise magtens appel og dens faldgruber?

På tværs af fiktion og teori er fortidens forståelser af politisk magt relevante at udforske i dag, både fordi de udgør forformer til nutidens politiske magtstrukturer, og fordi de tilbyder helt anderledes erkendelser. Det vil vi gøre i dette kursus ved at sætte fokus på, hvad det omdebatterede og flertydige begreb ’suverænitet’ historisk og teoretisk kan dække over. For at gøre det går vi med indflydelsesrige teoretikere såsom Carl Schmitt, Giorgio Agamben, Ernst Kantorowicz, og Michel Foucault tilbage i tiden. For at få fat i bl.a. religiøse ansatser for suverænitetsbegrebet går vi bagom den gængse startdato – den Westfalske fred i 1648 – for en moderne forståelse af suverænitet, hvor suverænitet knyttes til nationalstatens territoriale ramme. Dette fokus er også aktuelt i nutidens komplekse situation, hvor protektionistiske tiltag på nationalstatsligt niveau blander sig med nye grænseoverskridende former for intervention, bøjninger af eller afvigelser fra konventioner og forfatninger, postfaktuelle manipulationer og fra fiktionens side en kritisk optagethed af emnet om autokraters vej til magten, måske endda i dystopiske middelalderlige universer.

Nutidens skismaer øger kun relevansen af at blive klogere på suverænitetsbegrebs tidlige historie.

 

Pga. en kombination af en indflydelsesrig litterær tradition og en politisk historie med stærke absolutistiske træk ligger kursets litterære fokus på fransksproget litteratur (som også foreligger i oversættelse). Vi skal læse kanoniske værker fra tre afgørende historiske tidspunkter ift. udvikling af magtforståelse: La chanson de Roland (Rolandskvadet/The Song of Roland) hvis manuskript stammer fra højmiddelalderens begyndelse ca. 1100, Rabelais’ Gargantua og samt et uddrag fra Pantagruel (i Le quart-livre) fra midten af 1500-tallet og dermed fra tiden mellem renæssance, reformation og religionskrige, og endelig Racines tragedie Britannicus (1669). Trods titlen handler den sidste om kejser Neros udvikling til diktator med en række temmelig moderne kendetegn.

Vi læser de litterære værker i kronologisk rækkefølge suppleret af relevant teori fra det tyvende århundrede og samtidige refleksioner over politisk magt hos f. eks. Niccolò Machiavelli (1469-1527), Erasmus af Rotterdam (1466-1536) og Jean Bodin (1530-1596). Der er mulighed for at udvikle selvstændige projekter med fokus på andre værker, sprogområde og perioder under kursets hovedproblematik. Samlet set giver kurset teoretisk og historisk overblik over en central problematik i krydsfeltet mellem politik og litteratur.

Engelsk titel

Research topic: Literature and the foundation of sovereignty

Uddannelse

Litteraturvidenskab

Holdundervisning

I fransk original:

La Chanson de Roland - édition bilingue (Flammarion, 1993)

Rabelais, Gargantua – texte original et translation en français moderne (Seuil (Points), 1996)

Racine, Britannicus (Flammarion, 2016)

 

I engelsk oversættelse:

Song of Roland (Oxford world’s classics, 2016)

Rabelais, Gargantua and Pantagruel (Penguin classics, 2006)

Racine, Britannicus, Phaedra, Athaliah (Oxford world’s classics, 2009)

 

Øvrig litteratur er enten tilgængeligt online via Det Kongelige Bibliotek eller på Absalon.

Hvis du vil følge dette kursus som inspiration til dit BA-projekt, opfordrer vi til, at du tilmelder dig BA-projektworkshoppen og eksamen. Derudover bedes du sende en mail til Linda Thomsen, lthomsen@hum.ku.dk, som så tilmelder dig Forskningsemnet som inspirationskursus. Når du følger et forskningsemne som inspiration til dit BA-projekt, vil underviseren i Forskningsemnet fungere som vejleder til dit BA-projekt.Kan aflægges som eksamen på følgende moduler:

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 33
  • Forberedelse
  • 303
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420