HIS 74/75. Den levede oplysningstid: Kilder og erindring

Kursusindhold

Modul 2: Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse og Historiens brug (30 ECTS)
Den levede oplysningstid: Kilder og erindring
For oplysningens førere og formere var oplysning et frigørende projekt. De forstod det som en bestræbelse på at frigøre samfundet fra absolutte kongemagter, adelsvælde og nedarvede standshierarkier og i åndelig henseende fra holdningscensur og trosmonopoler. I overensstemmelse med denne selvforståelse har historikere betegnet oplysningstiden både som Age of Liberty og Age of Reason. Sidstnævnte bruges almindeligvis til at karakterisere den intellektuelle bevægelse i perioden, som fremhævede menneskets fornuft som intellektuel ressource, i modsætning til tradition, fordomme og overtro. Idealet for videnskab blev empirisk baserede undersøgelser, og i politisk henseende blev det fremhævet, at evnen til at reflektere fornuftig var en medfødt evne hos alle mennesker, og at ethvert individ derfor havde naturlige frihedsrettigheder. Nyere kulturhistorisk har fremhævet, at ligesom oplysningstiden var præget af frihed, lighed, fornuft og sekularisering, var den også præget af disciplinering, diskrimination og undertrykkelse, sentimentalitet og re-kristianisering. På dette kursus skal vi undersøge hvordan de både modsatrettede og komplementære strømninger prægede perioden; hvordan de ofte førte til konflikter, men også skabte en kolossal dynamik i samfundet. De studerende vil endvidere blive introduceret for trykte kilder og arkivalier, som belyser, hvordan ideerne udfoldede sig i den bredere offentlige debat og prægede hverdagspraksis hos befolkningen i de europæiske lande og amerikanske kolonier. En del af det kildemateriale, som vi gennemgår, er normative tekster, hvor vi arbejder os ind på hvilke idealer og fremtidsforventninger oplysningens førere og formere havde i perioden. Kurset introducerer endvidere kildegrupper, der belyser periodens mange forskellige kulturelle normer og hverdagspraksisser. Blandt andet undersøger vi hvordan der efterhånden opstod en ny habitus, hvor individets indre følelser og holdninger blev performet gennem dets ydre adfærd og materielle valg.

På kurset arbejder vi også med at identificere forskellige positioner i forskningen om oplysningstiden. Vi skal undersøge hvordan forskellige nutidige traditioner præger forskningen i fortiden, herunder hvordan oplysningstiden erindredes i henholdsvis Tyskland-Frankrig, og Storbritannien-USA op igennem det 20. århundrede og i dag.

Vi gennemgår derfor teorier om historiebrug/memory studies og det antropologiske begreb Othering, med henblik på at afdække hvordan historien bliver brugt til at skabe national fællesskabsfølelse i befolkningen. Teorierne anvendes på konkrete eksempler på historiebrug på forskellige niveauer: i nutidig politisk debat, gennem nationale monumenter og gennem formidling i gymnasielærebøger, skolebøger og historiekanons, tv-serier mv., som alle kan belyse hvordan oplysningstiden bliver brugt i forskellige identitetskonstituerende sammenhænge i dag.  Kurset skal dermed give de studerende en forståelse af hvordan der kan skabes distinkte forståelser af fortiden med nutidige formål. 


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• 

Engelsk titel

HIS 74/75. Den levede oplysningstid: Kilder og erindring

Uddannelse

Historie
Modul 2 (30 ECTS)
- [obligatorisk] Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03741E) [15 ECTS] 
- [valgfag] Historiens brug (HHIK03751E) [15 ECTS] 
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Holdundervisning /seminar

Oplyses senere.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 112
  • Forberedelse
  • 406
  • Eksamensforberedelse
  • 259
  • Total
  • 777