Diskursanalyse, Konflikter og International Politik Teori

Kursusindhold

Sprogets betydning for udenrigs- og sikkerhedspolitik har været på dagsordenen siden slutningen af 1980erne, hvor poststrukturalisterne som de første brugte diskursbegrebet til at vise at repræsentationer af lande, folk, steder og konflikter er afgørende for det politiske handlingsrum. Op gennem 1990’erne fik den sproglige tilgang yderligere slagkraft - kritisk konstruktivisme, Københavnerskolen og feminismen er nogle af de tilgange, som på forskellig vis har taget teoretisk udgangspunkt i talehandlinger, narrativer, metaforer, retorik og diskurs. I løbet af de seneste 10 år er der opstået en stigende interesse for at koble diskursanalysen til studiet af billeder.

Udbuddet vil gennemgå de væsentligste diskursive tilgange i IP-disciplinen. Empirisk vil der bliver lagt særlig vægt på studier af konflikter og krige. Teoretisk lægges hovedvægten på den poststrukturalistiske tilgang, som historisk har været dominerende med forfattere som David Campbell og Cynthia Weber. Udbuddet kombinerer gennemgang af teoretiske antagelse med diskussion af hvordan teorien anvendes, herunder de konkrete metodiske principper som knytter sig til diskursanalyse.

Engelsk titel

Discourse analysis, Conflict and International Relations Theory

Uddannelse

Bachelorstuderende: 10 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Viden:

At kunne beskrive og vurdere diskursanalysens teoretiske principper og forudsætninger samt at kunne beskrive og vurdere sproglige tilganges placering inden for IP disciplinen.

Færdigheder:

At kunne analysere udenrigs- og sikkerhedsproblemer ved hjælp af diskursanalyse, herunder at opstille et research design, indhente data, og udarbejde en analyse.

Kompetencer:

At kunne overføre diskursanalysens teoretiske principper til aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger, samt at kunne samarbejde omkring løsningen af diskursanalytiske problemstillinger.

Kombination af forelæsninger, studenteroplæg, gruppediskussioner, og selvstændigt arbejde med cases.

Pensum

  • Lene Hansen, Security as Practice: Discourse Analysis and the Bosnian War, London: Routledge, 2006 (forkortet SAP nedenfor). 
  • Cynthia Weber, Simulating Sovereignty: Intervention, the State and Symbolic Exchange, Cambridge: Cambridge University Press, 1995. 
  • Lene Hansen (2016) ‘Discourse analysis, post-structuralism and foreign policy’, kapitel 5 i Steve Smith, Amelia Hadfield and Tim Dunne (red) Foreign Policy: Theories, Actors, Cases, 3rd edition, Oxford: Oxford University Press, pp. 95-110 (16 sider).
  • Ole Wæver (2004) ‘Discursive Approaches’, i Thomas Dietz and Antje Wiener (red) European Integration Theory, Oxford: Oxford University Press, pp. 197-215 (19 sider).
  • Simon Dalby (1988) ‘Geopolitical Discourse: The Soviet Union As Other’, Alternatives 13:4, pp. 415-442 (28 sider).
  • Ernesto Laclau og Chantal Mouffe (1985) ‘Beyond the Positivity of the Social: Antagonisms and Hegemony’, kapitel 3 i Ernesto Laclau and Chantal Mouffe, Hegemony & Socialist Strategy: Towards a Radical Democratic Politics, London: Verso, pp. 93-148 (56 sider).
  • David Campbell (1992) ‘Preface’, ‘Introduction’ og kapitel 1-3, i David Campbell, Writing Security: United States Foreign Policy and the Politics of Identity, Manchester: Manchester University Press, side vii-ix og 1-83 (i 1992 udgaven) (87 sider).
  • Michel Foucault (1972) ‘Introduction’, og kapitel 1-4 i The Archaeology of Knowledge, London: Tavistock Publications, pp. 3-55 (53 sider).
  • Roxanne Lynn Doty (1996) Imperial Encounters, Minneapolis: University of Minnesota Press, side 1-72 (72 sider).
  • Srdjan Vucetic (2011) ‘Genealogy as a research tool in International Relations’, Review of International Studies, 37:3, pp. 1295-1312 (18 sider).
  • Claudia Aradau and Jef Huysmans (2014) ‘Critical methods in International Relations: The politics of techniques, devices and acts’, European Journal of International Relations, 20:3, pp. 596-619 (24 sider).
  • Iver B. Neumann (2002) ‘Returning Practice to the Linguistic Turn: The Case of Diplomacy’, Millennium, 31:3, pp. 627-651 (25 sider).
  • Laura Shepherd (2015) ‘Constructing civil society: Gender, power and legitimacy in United Nations peacebuilding discourse’, European Journal of International Relations, 21:4, 887-910 (24 sider)
  • David Campbell (2007) ‘Geopolitics and visuality: Sighting the Darfur conflict’, Political Geography, 26:4, pp. 357-382 (26 sider)
  • Karsten Friis (2012) ‘Which Afghanistan? Military, Humanitarian, and State-Building Identities in the Afghan Theater’, Security Studies, 21:2, pp. 266-300 (35 sider)
  • Richard Price (1995) ‘A genealogy of the chemical weapons taboo’, International Organization, 49:1, pp. 73-103 (31 sider)
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Porteføjleeksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28