KA Valgfag: Det Nye Testamentes Eksegese: Receptionen af den bibelske Paulus i moderne film og post-moderne filosofi

Kursusindhold

Når det gælder filmatiseringer af Bibelen, er evangeliernes Jesus en veritabel Hollywood- superstar sammenlignet med Paulus. Det har åbenbart været vanskeligt at bruge den paulinske begrebslighed i den repræsentative kunst. Allerede den tidlige kristendom fandt det nødvendigt at oversætte Paulus’ korsfæstede og opstandne kristusfigur til episk stof, så fortællingerne om den jordiske Jesus liv og virke kunne stimulere imaginationen – og efterfølgelsen.

Først i den sidste halvdel af det tyvende århundrede fik Paulus sit visuelle gennembrud, i og med at en række markante filmskabere gav Paulus om ikke altid hovedrollen – så dog en helt central rolle – i deres quasi-dokumentariske værker. Det er bemærkelsesværdigt, at disse visualiseringer af den bibelske Paulus finder sted i en bestemt periode og i en bestemt gruppe af instruktører: nemlig som de store italieneres reaktion på Compromesso storico – forestillingen om en forening af katolicisme og kommunisme – i italiensk politik (og denne idé sammenbrud i tiden med Brigate Rosse: Pier Paolo Pasolinis San Paolo (1966, publiseret posthumt i 1977); Roberto Rosselinis Atti degli apostoli (1969) og Martin Scorsceses noget senere The Last Tempatation of Christ (1988). En egentlig silver screen produktion featuring Paulus er det dog aldrig blevet til. Pasolinis San Paolo foreligger alene som et aldrig filmatiseret manuskript. San Paolo er et allegoriske take på Apostlenes Gerninger, hvor det antikke plot oversættes til en moderne kapitalisme kritik. I Rosselinis filmatisering – en low-budget serie sendt prime-time over fem søndage på det nationale italienske fjernsyn (RAI) – leverede Apostlenes Gerninger plottet, mens stof hentet fra brevenes monologer blev brugt til at bygge Paulus-figurens profil op. I en ramme af neo-realisme med et stærkt, næste real-time fokus på håndens arbejde får Paulus lov at levere en utopisk vision fordet historiske kompromis. I Scorsceses The Last Tempatation of Christ har Paulus i en stærkt omdiskuteret (drømme?) sekvens en helt central birolle som en skurk og bedrager, der er villig til at slå ihjel for realiseringen af sit utopiske projekt.

Det interessante ved disse filmatiseringer er, at de på trods af – eller måske netop på grund af – de forskellige roller, som de tildeler Paulus, danner baggrund for og formidler interessen for Paulusfiguren hos moderne filosoffer som Alain Badiou og Slavoj Zizek.

Udgangspunkt for kurset vil være studiet af de filmiske værker/manuskripter. Under inddragelse af moderne filmteori (Deleuze, Marks og Zizek), som tager værkernes æstetik alvorligt, vil vi analysere filmatiseringerne/manuskripterne med henblik på at drøfte deres Paulusbillede. Denne drøftelse vil danne afsæt for en læsning og drøftelse af filosoffernes brug af Paulus.

Det forventes af de studerende på holdet, at de bidrager til kursusforløbet med tre fremlæggelser med værkanalyser: en plotanalyse, en analyse af et værks Paulusbillede samt en drøftelse af den politiske eller filosofiske brug af værket; hver på 10 minutter (svarende til 3 x 7200 anslag). Fremlæggelserne kan danne grundlag for valgfagsopgaven.

Kurset følger bestemmelser for valgfag i Studieordningens 2012/2016.

Engelsk titel

New Testament Exegesis: The Reception of the Biblical Paul in Modern Movies and in Post-modern Philosophy

Uddannelse

Teologi

Målbeskrivelse

I overensstemmelse med Studieordningen tilstræbes det, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

  • avanceret og specialiseret viden om udvalgte emner,
  • evne til selvstændig, kritisk analyse og diskussion af de spørgsmål, der relaterer sig til de valgte emner,
  • evne til at udvælge og anvende relevant litteratur og
  • evne til både enkel og problembevidst formidling af et fagligt indhold.

 

Disse mål kan realiseres gennem den studerendes aktive deltagelse i kurset. Ud over tilstedeværelsen i mindst 75% af afholdte timer (dokumenteret ved protokol) forventes det af de studerende, at de undervejs bidrager til kursusforløbet med tre fremlæggelser med værkanalyser: en plotanalyse, en analyse af et værks Paulusbillede samt en drøftelse af den politiske eller filosofiske brug af værket; hver på 10 minutter (svarende til 3 x 7200 anslag). Fremlæggelserne vil typisk kunne danne grundlag for den afsluttende valgfagsopgave.

Kurset følger bestemmelser for valgfag i Studieordningens 2012/2016.

Holdundervisning

Detaljeret studieplan og endelig litteraturliste vil foreligge primo januar 2017 på intranettet.

Kursuslitteratur (som læses i uddrag):

  • Alain Badiou. 2003. Saint Paul: The Foundation of Universalism. Stanford University Press.  
  • Ward Blanton. 2014. A Materialism for the Masses: Saint Paul and the Philosophy of Undying Life. Columbia University Press.
  • Gilles Deleuze. 1986. Cinema 1: The Movement-Image. University Of Minnesota Press.
  • Gilles Deleuze. 1989. Cinema 2: The Time-Image. University Of Minnesota Press.
  • Laura U. Marks. 2002. Touch: Sensuous Theory And Multisensory Media. University Of Minnesota Press.
  • Pier Paolo Pasolini. 2014. St. Paul oversat af Elizabeth A. Castelli, med forord af Alain Badiou og introduction af Ward Blanton. Verso.  
  • Richard Walsh. 2005. Finding St. Paul in Film. Bloomsbury T&T Clark.
  • Slavoj Zizek. 2003. The Puppet and the Dwarf: The Perverse Core of Christianity. The MIT Press.

Se studieordningen

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28