Forebyggelse og sundhedsfremme

Kursusindhold

Kurset giver et helikopter-perspektiv på de største udfordringer vi har i folkesundhed, og indsigt i evidensbaserede sundhedsfremmende indsatser.

Vi bevæger os væk fra ansigt-til-ansigt rådgivningen af den enkelte borger til hele befolkningens sundhed, og fra patienten til borgeren der skal have sunde rammer for at kunne leve et sundt liv. Kursisten får indblik i de sociale og socialpsykologiske samt samfundsskabte elementer der har betydning for folkesundheden, hvilke interessenter der modarbejder eller fremmer folkesundhed, arenaer hvor forebyggelse kan foregå samt etik og adfærdsteorier. Kursisten lærer om eksisterende forebyggelsesstrategier og får eksempler på forebyggelsesprogrammer og deres effekt eller mangel på samme. Den studerende vil på kurset udvikle professionel kompetence inden for prioritering, planlægning, implementering og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for befolkningen. Kurset vil desuden give de studerende indsigt i den opdaterede internationale evidens på forebyggelsesområdet.

Engelsk titel

Prevention and Health Promotion

Uddannelse

Master of Public Health

Målbeskrivelse

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden:

  • redegøre for strategierne for forebyggelse og sundhedsfremme samt hvilke fordele og ulemper der er forbundet med dem.
  • reflektere over, at befolkningsorienteret forebyggelse ikke nødvendigvis gavner det enkelte individ meget.
  • reflektere over, at individorienteret forebyggelse ikke nødvendigvis gavner folkesundheden meget.
  • redegøre for de væsentligste teorier om adfærdspåvirkning og –ændring og motivation
  • redegøre for etiske dilemmaer i forebyggelse.
  • redegøre for teorier om implementering af forebyggelse; herunder vide, hvilke metoder, der anvendes inden for området.
  • redegøre for væsentlige nationale (og i nogen grad internationale) forebyggelsesprogrammer.
  • redegøre for begreberne setting/arena og interessent.
  • redegøre for evalueringsteorier og -metoder.

Færdigheder

  • anvende de centrale begreber inden for forebyggelse og sundhedsfremme
  • kritisk vurdere forebyggelsesmetodernes anvendelighed og effekt i konkrete forebyggelses- eller sundhedsfremmende projekter.
  • kritisk vurdere de etiske implikationer af forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, herunder de etiske aspekter af screeningsprogrammer.
  • kritisk vurdere relevansen af de nævnte teorier, strategier og metoder for den enkelte setting.
  • kritisk vurdere effekten af implementeringen af forebyggelsesstrategier i bestemte settings.
  • identificere interessenter/aktører der modarbejder eller fremmer folkesundheden.
  • kritisk vurdere evalueringsteorier og -metoder.

Kompetencer

  • prioritere forebyggelsesstrategier der gavner størstedelen af befolkningen og er mest effektive og kost-effektive.
  • selvstændigt og professionelt vælge relevante forebyggelses- og evalueringsmetoder.
  • selvstændigt tilegne sig bedste/nyeste evidens på forebyggelsesområdet.
  • hæve forebyggelse/sundhedsfremme op på et internationalt niveau, fx i EU eller WHO kontekst
  • vejlede fx andre sundhedsprofessionelle eller kommuner i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

Forelæsning, holdundervisning med diskussioner og inddragelse af cases samt gruppearbejde

Det anbefales, at man har gennemført Fællesmodul 1, 2 og 3 på MPH

Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 7 dage
Mundtlig prøve, 30 minutter
Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på 2 eller 3 studerende og skal have omfang af ca. 7 sider for enkeltstuderende (ca. 2400 anslag pr. side inklusive mellemrum, 12 punktskrift, mellemrum 1½) og ca. 10 sider for grupper (ca. 2400 anslag pr. side inklusive mellemrum, 12 punktskrift, mellemrum 1½). Det er tilladt og hensigtsmæssigt at inddrage supplerende litteratur. Opgaven udleveres ved afslutningen af undervisningen og de studerende har 7 dage til besvarelsen. Opgaven udleveres og afleveres via Absalon. Afleveringen sker sædvanligvis ca. 1 uge inden den mundtlige eksamen.

Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en diskussion, hvor kursets samlede pensum søges inddraget. Den mundtlige eksamen varer 30 min., hvor den studerende de første 5-10 minutter fremlægger den skriftlige opgave og de sidste 20 minutter eksamineres i opgaven og pensum. Hvis opgaven er udarbejdet af en gruppe, er gruppen ansvarlig for den samlede opgave. Gruppen eksamineres samlet, og der gives individuelle karakterer. Ved en gruppeeksamen tillægges der 30 minutter til eksaminationstiden, hvis gruppen består af 2 personer og 1 timer, hvis gruppen består af 3 personer. Der er ekstern censur og der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalalen.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende:

Kompetencer:

  • give et velfunderet overblik over emnet
  • perspektivere over emnet
  • kritisk læse litteratur, som anvender de begreber og metoder, som kurset introducerer
  • kritisk bedømme måle- og evalueringsmetoder
  • selvstændigt tilegne sig bedste/nyeste evidens på forebyggelsesområdet
  • prioritere forebyggelsesstrategier der gavner størstedelen af befolkningen, og er mest effektive og kost-effektive
  • selvstændigt vælge relevante forebyggelses- og evalueringsmetoder

 

Viden:

  • redegøre for strategierne for forebyggelse og sundhedsfremme samt hvilke fordele og ulemper der er forbundet med dem.
  • reflektere over, at befolkningsorienteret forebyggelse ikke nødvendigvis gavner det enkelte individ meget.
  • reflektere over, at individorienteret forebyggelse ikke nødvendigvis gavner folkesundheden meget.
  • reflektere over etiske dilemmaer i forebyggelse.
  • redegøre for begreberne setting/arena og interessent.
  • redegøre for evalueringsmetoder.

 

Færdigheder:

  • anvende de centrale begreber inden for forebyggelse og sundhedsfremme
  • kritisk vurdere forebyggelsesmetodernes anvendelighed og effekt i konkrete forebyggelses- eller sundhedsfremmende projekter.
  • kritisk vurdere de etiske implikationer af forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, herunder de etiske aspekter af screeningsprogrammer.
  • kritisk vurdere relevansen af de nævnte strategier og metoder for den enkelte setting.
  • kritisk vurdere effekten af implementeringen af forebyggelsesstrategier i bestemte settings.
  • identificere interessenter/aktører der modarbejder eller fremmer folkesundheden.
  • kritisk vurdere evalueringsmetoder.

  •  

Kurser fra Master- og Diplomuddannelser

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 54
  • Eksamen
  • 38
  • Forberedelse
  • 114
  • Total
  • 206