Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, molekylær biomedicin

Kursusindhold

Kurset baserer sig på grundlæggende elementer af biokemi, biofysik, celle- og molekylærbiologi samt generel histologi med det formål at give en grundlæggende forståelse af cellers struktur og funktion samt organisering af celler i væv.

Engelsk titel

Course in Medical Cell and Tissue Biology, Molecular Biomedicine

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin - obligatorisk

Målbeskrivelse

Viden
Redegøre for at katabolisme genererer energi og anabolisme forbruger energi
Redegøre for betydningen af ΔG for reaktioners forløb
Beskrive betydningen af entropi for biologiske systemer
Forklare hvorfor en celle (liv) kræver energi (metabolisme)
Redegøre for proteiners struktur og funktion
Redegøre for aminosyrers hovedgruppeinddeling samt de kemiske egenskaber af disse
Beskrive enzymers funktionsmekanisme herunder feedback mekanismer
Redegøre for cellemembraners dannelse, struktur, sammensætning og fysiske egenskaber
Redegøre for membranprotein-struktur og -forankring samt typer af membrantransportører
Redegør for membrantransportmekanismer
Redegøre for membranpotentialer og ligevægtspotentialer
Angiv principperne i osmose
Beskrive de tre overordnede mekanismer for proteinimport til organeller
Beskrive den overordnede strategi i proteinimport og sekretorisk pathway
Beskrive hvorledes proteiner føres til ER, til ER lumen eller indsættes i ER-membranen
Beskrive protein-modifikationer og foldningskontrol i ER
Beskrive mekanismer og proteiner bag vesikeltransport
Beskrive protein-modifikationer i Golgi apparatet samt sortering i TGN
Beskrive hvorledes nukleære proteiner dirigeres til kernen
Beskrive proteintransport mellem organeller
Beskrive phagocytose og pinocytose
Beskrive receptor-medieret endocytose og den videre intracellulære pathway
Beskrive lysosomets opbygning og funktion
Beskrive mitokondriers og peroxisomers morfologi, proteinimport og funktion
Beskrive sammenhæng mellem elektrontransportkæden, den elektrokemiske gradient, ATP-syntese
og mitokondriers iltforbrug
Beskrive mitokondriers nydannelse og hypotesen om mitokondriets prokaryote oprindelse
Beskrive maternal nedarvning, mitokondriel segregering og heteroplasmi
Beskrive cellekontakter, adhæsive glykoproteiner i ECM og deres receptorer
Beskrive opbygning, lokalisation og strukturelle funktioner af mikrotubuli, aktin- og intermediære filamenter
Beskrive dynamik af aktinfilamenter og mikrotubuli og redegøre for polariseret transport af vesikler på disse
Beskrive intermediære filamenters vævsspecifikke forekomst
Redegøre for dækepithel-integritet
Angiv anvendelser af, samt de principielle forskelle mellem, lys- og elektronmikroskopi
Beskrive laterale og basale adhæsionsmekanismer samt apikale specialiseringer
Beskrive opbygning og betydning af basalmembran
Beskrive organisering af ”sekretionsapparatet” i forskellige typer af secernerende celler
Beskrive konstitutiv og reguleret sekretion
Beskrive de tre typer muskelvæv
Redegøre for opbygningen af et sarcomer
Beskrive opbygning og funktion af en motorisk endeplade
Beskrive neuroner og gliaceller
Redegøre for struktur og funktion af synapsen
Beskrive myelinisering i CNS og det perifere nervesystem
Beskrive perifere nerver
Beskrive motoriske og sensoriske endeorganer
Beskrive blod-hjernebarrieren og dens funktion
Beskrive bindevævstyper
Beskrive bindevævets blodderiverede cellers struktur, funktion og dynamik
Redegøre for cellernes og intercellulærsubstansens opbygning og funktioner
Beskrive de forskellige typer brusk og knoglevæv samt deres cellulære og ekstracellulære elementer
Redegøre for desmal og endochondral forbening
Redegøre for cellers og intercellulærsubstansens opbygning og funktion
Forklare knogledannelsens, knoglevækstens, og knogleremodelleringens faser
Redegøre for funktion af endothel, muskelceller og elastiske membraner i kar
Redegøre for endothelcellers tight junctions
Beskrive den trilaminær opbygning af karvægge
Beskrive blodets formede elementer, fordeling morfologi og funktion
Beskrive betydningen af variationer i antallet af givne celletyper i perifært blod
Beskrive det hæmopoietiske & vaskulære rums struktur og funktion
Beskrive udviklingen af leukocytter og erythrocytter
Beskrive dannelsen af megakaryocytter/thrombocytter
Beskrive stamcellers karakteristika samt ”induced pluripotent stem cells”
Redegøre for de forskellige faser af vævsregeneration
Redegøre for DNA og kromatin struktur og funktion
Redegøre for begreberne genom, kromosom, gen
Beskrive telomere, centromere og eukaryot gen
Redegøre for DNA polymerasens funktion og replikations-mekanismen
Forklare hvorledes mutationer kan opstå samt repareres
Redegøre for RNA hovedtyper, RNA polymerase og promoter funktion
Redegøre for transskriptionsenhed og transskriptionens faser
Redegøre for alternativ mRNA processering samt forklare mRNA splejsningsprocessen
Redegøre for den genetiske kode
Redegøre for translationens faser
Redegøre for proteasomet og dets funktion
Redegøre for ribozym og RNA foldning
Beskrive tRNA og ribosom struktur og funktion
Beskrive aminoacyl tRNA-synthetase funktion
Redegøre for transskriptionsregulatorer
Redegøre for og skitsere enhancer funktion
Redegøre for niveauer i genregulering
Redegøre for protein-DNA genkendelse
Redegøre for begrebet epigenetik og for kromatins rolle i genregulering og epigenetik
Redegøre miRNA’er, siRNA’er og deres funktioner
Redegøre for DNA methylering
Angiv hovedtræk i makromolekylernes udviklingshistorie
Redegøre for hvordan genetiske variationer og familier af relaterede gener kan opstå
Redegøre for hvordan punktmutationer kan ændre genregulering
Redegøre for transposoner og vira
Redegøre for kontaktafhængig, endokrin, neuronal, para- og autokrin signalering
Redegøre for receptorer intracellulært og i plasmamembranen
Redegøre for princippet for ”molecular switch”
Redegøre for GPCR aktivering og signalering
Redegøre for regulering af monomere G-proteiner
Redegøre for NO syntasens, CAM kinasens og fotoreceptorens funktionsmåde
Definere enzymkoblede receptorer
Redegøre for RTK aktivering og signalering
Redegøre for intracellulære receptorers funktionsmåde
Angiv fysiologiske konsekvenser af cAMP og IP3/Ca2+
Redegøre for faser i cellecyklus og checkpoint kontrol samt cykliner og cyklinafhængige kinasers betydning for disse
Beskrive celleorganellers struktur og fordeling under mitosen
Beskrive hvorledes cytoskelettets komponenter og kernelaminer indgår i mitosen
Beskrive statiske, stabile, og fornyende cellepopulationer i væv
Redegøre for de individuelle trin under meiosen
Redegøre for hvorledes aneuploide gameter kan opstå
Forklare betydningen af ”cross-over” for genetisk variation
Redegøre for fysiologiske karakteristika ved apoptose
Redegøre for intrinsic og extrinsic pathway
Redegøre for aktivering og funktion af caspaser og Bcl-2 familien
Beskrive cancercellens karakteristika
Beskrive mutageners egenskaber og den tidsmæssige relation mellem eksposition til mutagen og malign transformation
Redegøre for bioteknologiske metoder


Færdigheder
Anvende grundlæggende viden om aminosyrers kemiske egenskaber og modifikation i relation til proteiners struktur og funktion samt allosterisk regulering
Anvende grundlæggende viden om membrantransportmekanismer til at redegøre for iontransport gennem en cellemembran
Definere og anvende et ligevægtspotential på baggrund af ionkoncentrationer i ekstra- og intracellulær-væsken
Forklare og anvende et membranpotential
Anvende grundlæggende viden om intracellulær transport til at beskrive forskellen på konstitutiv og reguleret sekretion
Demonstrere kendskab til metoder til at fremhæve detaljer i præparater.
Anvende grundlæggende viden om cellebestanddeles farvbarhed med hæmatoxylin og eosin til at evaluere cellens aktivitetsniveau
Anvende grundlæggende vævslære til at diagnosticere de fire store vævsklasser ved virtuel mikroskopi
Kunne klassificére og diagnosticére dækepitheler
Kunne redegøre for sammenhæng mellem morfologi og funktion af forskellige typer epithel
Kunne identificére secernerende celler på grundlag af morfologiske karakteristika
Kunne diagnosticére de tre typer muskelvæv, bindevævstyper, neuroner og gliaceller
Kunne identificere og redegøre for forskelle og ligheder mellem skelet, hjerte- og glat muskulatur (lysmikroskopisk og ultrastrukturelt)
Kunne identificére desmal og endochondral forbening, de forskellige typer brusk og knoglevæv samt deres cellulære og ekstracellulære elementer
Kunne klassificére karsystemet og identificére større kar, kapillærer og sinusoider i histologiske væv
Anvende grundlæggende viden om mutationers betydning til at forklare den biologiske betydning af DNA repair
Anvende grundlæggende viden om transskriptionsenhed, den genetiske kode, transskription og translation til at forklare den biologiske betydning af mRNA processering
Anvende grundlæggende viden om histonmodifikationer til at redegøre for deres biologiske funktion
Anvende grundlæggende viden om kromosomets opbygning og telomerasens funktion til at redegøre for den biologiske betydning af telomere
Anvende grundlæggende viden om pro- og eukaryot transskription og mRNA til at identificere og redegøre for forskelle og ligheder
Anvende grundlæggende viden om pro- og eukaryot translation til at identificere og redegøre for forskelle og ligheder
Anvende grundlæggende viden om den genetiske kode til at redegøre for den biologiske betydning af translation af en mRNA i forskellige læserammer
Anvende grundlæggende viden om pro- og eukaryot genorganisation og genregulering til at identificere og redegøre for forskelle og ligheder
Anvende grundlæggende viden om DNA methylering til at skitsere og forklare den biologiske funktion af denne
Kunne definere forskelle og ligheder mellem apoptose og nekrose
Anvende grundlæggende viden om cellesignalering til at redegøre for den fysiologiske konsekvens af NO syntese i endotelceller, CAM kinase aktivitet i neuralt væv og aktivering af rhodopsin i fotoreceptoren
Anvende grundlæggende viden om meiose og mitose til at redegør for forskelle og ligheder mellem disse
Anvende grundlæggende viden om regulering af M-Cdk medieret regulering af kromosom kondensering, tentrådsapparatet, kernemembran-vesikulering til at beskrive mitosens stadier morfologisk
Anvende grundlæggende viden om cancercellers karakteristika samt signaleringsveje i non-neoplastiske celler til at identificere onkogener og tumor suppressors
Anvende grundlæggende principper i bioteknologiske metoder til at tolke videnskabelige forsøg

Kompetencer
Anvende opnået viden til at inddrage principper og forskningsresultater i medicinske sammenhænge og problemstillinger til selvstændig hypotese
Kunne aflæse og fortolke eksperimentelle resultater fra studier af proteiners struktur og funktion ved hjælp af SDS-PAGE og western blot
Kunne aflæse og fortolke et standardresultat opnået ved anvendelse af individuelle eller kombinerede nukleinsyre analyser: anvendelse af restriktionsenzymer, gelelektroforese, hybridiseringsteknikker, DNA kloning, rapportør gener, Sanger sekventering, PCR, revers transskription og siRNA
Kunne aflæse og fortolke et standardresultat opnået ved anvendelse af EMSA og footprinting
Kunne evaluere eksperimentelle resultater fra studier af membrantransport
Anvende grundlæggende viden om opbygning af det humane genom til at redegøre for analyse af dette samt forklare hvilke informationer ”comparative genomics” afdækker
Anvende VirMik til at diagnosticere histologiske væv
Demonstrere indsigt i celle- og vævsstruktur på baggrund af immunhistokemisk farvning (immunperoxidase og immunfluorescens)

 

Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning

Primær lærebog:

Alberts et al., Molecular Biology of the Cell, 6. udgave.

Kurset evalueres ved integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusive excitable celler.

De studerendes arbejdsbelastning afspejler den samlede ECTS-vægt for kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, kursus i excitable celler samt integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusive excitable celler.

Kollektiv
ECTS
0 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Deltagelse i øvelsesplanlægning, i laboratorieøvelser samt i mundtlig afrapportering under øvelser.

Bestået kursusattest er betingelse for deltagelse i "Integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler, molekylær biomedicin". Se venligst mere under beskrivelsen for eksamen.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
En intern bedømmer
Kriterier for bedømmelse

For at opnå kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendt afrapportering under øvelser skal den studerende kunne:

  • Beskrive og forstå funktionen af cellens DNA, RNA, protein og lipider

  • Beskrive og forstå opbygningen af genomet (nukleosomer)

  • Beskrive og forstå specifikke DNA sekvenser i genekspressionen (promotorer, bindingssteder for regulatoriske proteiner)

  • Beskrive og forstå genregulering på transskriptions niveau

  • Beskrive og forstå regulering af genekspression på posttransskriptionelt niveau

  • Forklare anvendelsen at et rapportørgen

  • Beskrive og forstå ligevægtspotentialer og membranpotentialer samt forskellen på de to og deres indbyrdes afhængighed

  • Beskrive og forstår membraners permeabilitet versus ledningsevne

 

 

  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 5
  • Forelæsninger
  • 54
  • Holdundervisning
  • 79
  • Teoretiske øvelser
  • 19
  • Forberedelse
  • 190
  • Total
  • 347