Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod

Engelsk titel

Exam in the Renal System, Endocrinology and Blood

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin - obligatorisk

I eksamen evalueres kursus i nyrer og urinveje samt kursus i endokrinologi, reproduktion og blod.

Arbejdsbelastningen for integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod er registreret under kursus i nyrer og urinveje samt kursus i endokrinologi, reproduktion og blod.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Spotprøve på PC kan indgå i den skriftlige prøve.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Egen lommeregner uden lagrede data. Metabolisme plancher, biokemisk formelsamling og Documenta Physiologica omdeles.
Adgang til VIRMIK.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Viden:

  • Redegøre for nyrens generelle anatomi, opbygningen af nefronet og placeringen af dettes enkeltkomponenter i bark og marv, nyrekredsløbets generelle organisation med såvel præ- som postglomerulære modstandskar
  • Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen
  • Redegøre for nyrens rolle i urinstof og glukosemetabolismen
  • Redegøre for principper for metoder til bestemmelse af nyrens gennemblødning, regulering af nyrens gennemblødning, faktorer af betydning for nyrens iltforbrug
  • Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og kræfter bestemmende for den glomerulære ultrafiltrations størrelse, reguleringen af den glomerulære filtration med den tubulære glomerulære feed back-mekanisme, clearance-begrebet, ultrafiltratets sammensætning, de fysisk/kemiske forhold bestemmende for et stofs clearance, principper for metoder til bestemmelse af den glomerulære ultrafiltrations størrelse, herunder brug af clearance-metoder i klinisk praksis
  • Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion og reabsorption af salte og organiske molekyler og principper for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption, regulation af tubulusfunktionen, virkningerne af aldosteron, vasopressin og parathyroideahormon, begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion samt osmotisk diurese
  • Redegøre for renin-angiotensin-systemet, reguleringen af renin-sekretionshastigheden, vitamin D- og kalciumstofskiftet samt dannelsen af erythrocytter (erythropoietin)
  • Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, virkningen af vasopressin og principper for metoder til vurdering af nyrens koncentreringsevne
  • Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning, kræfter og reguleringssystemer, der er medvirkende til opretholdelsen af den normale kvasistabile tilstand, principper for målemetoder, mekanismer via hvilke simple væskebalanceforstyrrelser påvirker organismens normale funktioner, principper for metoder til kvantitering af simple væskebalanceforstyrrelser, principper for behandling af væskebalanceforstyrrelser, fysiologisk betingede risici ved hurtigkorrektion og overbehandling.
  • Redegøre for basale aspekter af hjerte-kar-systemets og nyrernes farmakologi
  • Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen
  • Beskrive bækkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og de mandlige og kvindelige genitalorganers makro- og mikroskopiske anatomi (inklusive kar og nerver) samt embryonale udvikling
  • Beskrive milt, thymus, lymfeknuder og lymfekars mikroskopiske opbygning
  • Beskrive hudens (og dens derivaters) mikroskopiske og makroskopiske opbygning samt hudens betydning for vitamin D omsætning
  • Redegøre for spermiogenese og ovulation samt forklare mekanismen ved reproduktion
  • Beskrive strukturelle forandringer i de kvindelige genitalorganer under menstruationscyklus og under graviditet, herunder placentas og brystkirtlernes funktioner
  • Redegøre for hormonernes generelle virkningsmekanismer med fokus på receptorer og signaltransduktionsmekanismer
  • Redegøre for steroidhormonernes biokemi og virkningsmekanisme
  • Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patologiske fund ved endokrine sygdomme
  • Redegøre for de vigtigste kvantitative endokrinologiske forhold
  • Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne
  • Redegøre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deres betydningen for stofskiftet
  • Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D og parathyreoidea
  • Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organ-specifikt substrat-flow
  • Redegøre for fedtvævets endokrine funktioner
  • Redegøre for sukkerstofskiftet og reguleringen af blodsukkeret, herunder glukosetolerance, insulinresistens, og sukkersygeudvikling
  • Redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme
  • Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner, deres relation til hypofyse og hypothalamus samt fundamentale endokrinologiske aspekter af graviditeten
  • Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi
  • Redegøre for blodets indhold af proteiner og metabolitter, erythrocyttens stofskifte og mekanismerne bag trombolyse og trombogenese
  • Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold ved nyrerne, de endokrine organer, reproduktionsorganerne, milten, thymus, lymfeknuder samt huden.

 

Færdigheder

  • Udføre basale kvantitative nyrefysiologiske beregninger
  • Udføre basale analyser af nyrefysiologisk relevante parametre.
  • Kunne udføre relevante endokrinologiske beregninger
  • Udføre relevante beregninger af de respirationsfysiologiske størrelser.

 

Kompetencer

  • Tage kritisk stilling til og tilegne sig ny viden og reflektere over læreprocessen.
  • Kunne omsætte teoretisk nyrefysiologisk viden med anatomisk histologiske forhold
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 4
  • Total
  • 4