Planter og teknologi i landskabsarkitektur 2

Kursusindhold

Planter og teknologi i landskabsarkitektur 2 er et studiokursus. Kurset undersøger og udforsker hvordan man planlægger og projekterer et landskabsarkitektprojekt fra koncept til hovedprojekt med funktionelle, biologiske, miljømæssige og teknologiske aspekter. De kunstneriske og æstetiske aspekter i landskabsarkitektur bevarer faglig fokus, helhed og motivation når planter og teknologi udforskes.

Emnerne fra Planter og teknologi i landskabsarkitektur 1, samt andre emner af relevans for årets projektområde indgår.

Forelæsninger, gæsteforelæsninger og studier baserer sig på at få planlægnings- og projekteringsmetoder til at fungere i projektforløbet.

Individuelle studier om materialevalg, konstruktioner, terræn, plantevækst,
afvanding af befæstelser og kotering træner evnen til at indhente viden og bruge den i skitserng og projektering med udgangspunkt i et koncept for årets projektområde.

Landskabsarkitektens arbejdsmetode - skitsering og projektering - kombineres med et teoretisk og metodologisk fundament.

Hovedprojektet projekteres i Auto-CAD efter "bips" branchestandarder.

Engelsk titel

Plants and Technology in Landscape Architecture 2

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur

Målbeskrivelse

Planter og teknologi i landskabsarkitektur er et planlægningsfag med særlig fokus på planter og teknologi. Kurset bygger bro mellem planlægningsprocessen samt planter og teknologi, så man får et dybere kendskab til planlægningsprocessen og en klarere forståelse af behovet for viden og færdigheder. Planter og teknologi i landskabsarkitektur 1 behandler basale emner inden for de landskabsarkitektoniske elementer, senere i Planter og teknologi i landskabsarkitektur 2 og andre kurser har man mulighed for dykke længere ned i faglige emner og den landskabsarkitektoniske metode.

Den studerende udvikler viden og færdigheder inden for landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder gennem udarbejdelse af kursusopgaver. Viden om planter, vegetationstyper, materialer, samt tekniske, konstruktive og biologiske forhold indgår i landskabsarkitektens planlægning og projektering. Landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder, som skitsering, planlægning og projektering, detaljering udvikler og nuancerer viden og færdigheder i planter og teknologi.

 

Viden

Efter kurset forventes den studerende at

- have viden i om design og detaljeret projektering inden for landskabsarkitektur

- have benyttet og udforsket viden om terræn, befæstelser, bevoksning, bytræer og græs på professionsniveau .

 

Færdigheder

- kunne bruge kunstneriske og funktionelle disciplin og indsigt i et hovedprojekt

- Kunne udarbejde et hovedprojekt for h.h.v. terræn, befæstelser, bevoksning, bytræer og græs, samt vurdere og bedømme disse.

 

Kompetencer

- Vurdere og bedømme behovet for viden og muligheder i alle faser af et landskabsarkitektprojekt og omsætte basisviden til en metodisk tilgang et landskabsarkitektprojekt med andre komponenter og i en ny situation.

- Reflektere over hvordan planter og teknologi kan bidrage til landskabsarkitekturen.

Et større landskabsarkitektprojekt, der løses i grupper starter i slutningen af blok 1 og fortsætter i blok 2. Hver studerende studerer individuelt udvalgte emner med udgangspunkt i gruppens projekt, som en del af forløbet. Studier indgår i gruppens projektavis og gruppens projekt afleveres som hovedprojekt. En projektgranskning ved juletid af professionelle landskabsarkitekter skaber forbindelse til praksis og forståelse for hovedprojektets karakter. Der indgår desuden CAD-instruktion relevant for hovedprojekt.

Se Absalon.

Eksempler på kursuslitteratur:

Brander Poul Erik: Træer og buske i by og land, Forlaget Grønt Miljø  

Holgersen og Dam: Befæstelser, Forlaget Grønt Miljø

Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde. Danske Anlægsgartnere. Forlaget Grønt Miljø.

Olsen Ib Asger: Planter i miljøet Forlaget Grønt Miljø

 

Planter og teknologi 2 kræver deltagelse i NIGB15028U Planter og teknologi 1 - det behøver dog ikke at være blevet bestået endnu.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, løbende
Mundtlig prøve, 30 min
Vægtning: Landskabsarkitektur og faglig standard i gruppens hovedprojekt 40% (fælles), Individuel metodisk, struktureret og velorienteret gennemgang af valgt emne i hovedprojekt 40%, individuel fremlæggelse af selvvalgt emne fra gruppens projektavis 20%.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 30
  • Projektarbejde
  • 205
  • Ekskursioner
  • 20
  • Eksamen
  • 20
  • Vejledning
  • 137
  • Total
  • 412