EU-ret

Kursusindhold

At tilvejebringe de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det EU-retlige fagområde med særlig fokus på ’fri bevægelighed’.

Forelæsningerne tjener til at tilvejebringe et overblik over relevante dele af undervisningsmaterialet. På seminarholdene tages først og fremmest følgende værktøjer i brug: korte overblik over centrale dele af undervisningsmaterialet; drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede ’cases’; drøftelser på baggrund af centrale og/eller illustrative domme og drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede spørgsmål. 
De nævnte drøftelser veksler mellem gruppediskussioner, plenumdiskussioner, gruppefremlæggelser og de enkelte underviseres opsamlinger. Faget lægger afgørende vægt på opfyldelse af læringsmålene, samt i særdeleshed: studenteraktivitet, variation og bedst mulig anvendelse af de nævnte værktøjer til sikring af de studerendes forståelse af og overblik over undervisningsmaterialet.

Målbeskrivelse

Baggrund:
• Der bygges i faget videre på emner behandlet i tidligere fag (herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret’ såsom retssystemet, retskilderne, grundrettighederne og forholdet mellem EU-ret og national ret).

De studerende skal opnå følgende viden:
• Dybere forståelse for den juridiske metodes særpræg i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger.
• Dybere forståelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Dybere forståelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Dybere forståelse af unionsborgerskab, herunder af de relevante bestemmelser i især EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed.

De studerende skal opnå følgende færdigheder:
• Anvendelse af den juridiske metode i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger med henblik på at forebygge retlige problemer, argumentere for løsningsmuligheder og træffe beslutninger.
• Anvendelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser om unionsborgerskab, herunder især i EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed (jf. også ovf.).
• Anvendelse af elementer fra emner behandlet i tidligere fag, herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutional forfatningsret og EU-forfatningsret’, jf. det anførte ovf.
• Formidling og formulering af deres viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
• Afgørelse af om en national foranstaltning er i overensstemmelse med den for fagets centrale del af EU-retten eller ej.

De studerende skal opnå følgende kompetencer:
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og kritisk behandle de for faget relevante EU-retlige problemstillinger (eksempelvis i form af en konkret ’case’) på grundlag af de relevante retskilder med en klar og præcis argumentation for, hvordan og hvorfor disse skal anvendes i den givne problemstilling, og med eksplicit formuleret sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger.
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere EU-Domstolens fortolkningsstil og den betydning, som dens domme om den fri bevægelighed konkret har for de problemstillinger, som de studerende præsenteres for (eksempelvis i form af konkrete ’cases’).
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne planlægge håndteringen af EU-retlige problemstillinger og identifikationen af løsningsmodeller inden for en given tidsramme.
• Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring.
• En vis tilegnelse af faglig viden på et fremmedsprog.
• Arbejde individuelt og indgå i kollektive faglige sammenhænge.

Litteratur (ialt ca. 250 sider):
• Ulla Neergaard & Ruth Nielsen: ’EU Ret – Fri bevægelighed’, Karnov Group, 2016.
• Et udvalg af pensumdomme: oplyses senere og "udgives" i Domssamling.

Supplerende litteratur:
• Domme, traktatbestemmelser (herunder Chartret) og sekundærregulering (herunder især bestemmelser fra Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011) indgår naturligt i faget.
• Der tilvejebringes årligt en oversigt med forslag til supplerende litteratur.

ECTS
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Skriftlig med tilsyn, 4 timer
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 28
  • Forelæsninger
  • 12
  • Forberedelse
  • 97,5
  • Total
  • 137,5