Socialret - børn og unges sociale rettigheder

Kursusindhold

Faget sigter at give de studerende en forståelse af de principper og retsregler, der regulerer børn og unges rettigheder, herunder særligt ret til en tryg og forsvarlig opvækst set såvel i forhold til forældrenes som det offentliges forpligtelser. FNS Børnekonvention udgør den menneskeretlige ramme om børn som selvstændige rettighedeshaver, og danner i faget det retlige udgagnspunkt for en forståelse af afgrænsningen af børn og unge som en særlig retlig gruppe. Fagets perspektiv er børneretligt, med en vægtlægning på at udvikle barnet som selvstændig rettighedshaver. Beskyttelse og autonomi er de retlige poler i forståelse og udviklingen af denne gruppes rettigheder. Børns retlige reltion til forældrene er et gennemgående tema i faget, idet forældres forsørgelsespligt danner grundlaget for børns sociale rettigheder. De forskellige forældreskaber (sociale, biologiske, retlige) og deres retlige grundlag behandles og diskuterres.

Børns sociale rettigheder oparbejdes i faget gennem en række forskellige emner, der har barnets som det retlige udgangspunkt. De enkelte emner vedrører alle børns forsørgelses, herunder sociale rettigheder i bred forstand.

På den ene side er det et hovedprincip i vores retsorden, at forældre er de bedst egnede til at tage vare på deres børn. På den anden side er det de sociale myndigheders pligt at gribe ind overfor uforsvarlige forhold i barnet eller den unges hjem. Børn tilbringer i stigende grad deres tid uden for hjemmet. Dette rejser nye krav til beskyttelse af af børn i skole og fritid mod eksempelvis mobning og misbrug. Reglerne vedrørende foranstaltninger overfor børn og regler, der retter sig mod vanskeligt stillede børn er en del af den almindelige socialret og udgår et hovedtema for faget.

Børn udvikler og indgår gennem deres barn- og ungdom i række værdifulde menneskelige relationer. Disse relationer får i stigende omfang retlig anerkendelse i lovgivningen, gennem eksempelvis servicelovens samværsregler for anbragte børn, hvor ret samvær med venner og netværk indgår på lige fod med ret til samvær med forældre. Gennem fokus på relationers betydning for børn og unge analyseres hvilke retlig beskyttelse børn har i forhold til andre end de retlige forældre, herunder eksempelvis i forhold lærere, pædagoger andre omsorgspersoner, venner mv.

Retten til uddannelse er grundlæggende i velfærdssamfundet. Grundskolen har såvel et udvikling og uddannelsessigte som et samfundsbevarende sigte. Børn har traditionelt set ikke haft rettigheder i en skolesammenhæng. Gennem børneperspektivet behandler faget børns rettigheder i en skolesammenhænmg med fokus på uddannelsesindhold, værdigrundlag og børnenes ret til et godt skolemiljø.

Forsørgelsen i form af såvel penge som omsorg er grundlæggende for den enkeltes muligheder i samfundet. Traditionelt opfattes børn ikke som selvstændigt forsørgelsesberettiget, men indgår som elementer eller vedhæng til forældrenes forsørgelsesrettigheder. Børn har også ret til grundlæggende forselsesrettigheder i form af såvel penge som omsorg. Med dette afsæt analyseres barnets retlige placering i velfærdssamfundet. Retten til grundlæggende pengeforøsgelse i tilfælde af forældres forsørgelsessvigt behandles i denne sammenhæng. i forældres forsørge.

Fagets emner og problemstillinger behandles med afsæt i en case baseret tilgang. Faget inddrager en række afgørelser fra både nationale og internationale dosmtole, Ankestyrelsen, samt fra andre myndigheder.

Engelsk titel

Children's and Young People's Social Rights and Welfare Rights

Målbeskrivelse

- Redegøre for den sociale organisationss- og opgavestruktur, der vedører børns rettigheder
- Redegøre for de socialretlige principper og værdier, der har betydning for børns sociale rettigheder
- Forklare udviklingen af børns rettigheder i en national og international sammenhæng
- Identificere børnertlige problemstillinger og deres sammenhæng til socialretten
- Foklare og analysere retlige argumenter med afsæt i et børneperspektiv
- Placere en børneretlig problemstilling i en socialretlig sammenmhæng
- Analysere komplekse børneretlige problemstillinger og foretage velbegrundede afvejninger af de retlige argumenter
- Kritisk stillingtagen til retlige grundfigurer og grundelementer, der har en sammenhæng til børns rettigheder og vurderer forskellige løsningsmuligheder
- Formidle sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.

Fagets casebaseret grundlag danner undgangspunkt for unervisningen der baserer sig på de studerendes aktive deltagelse både i form af gruppediskussioner og gruppe fremlæggelse og i form af kollektiv feedback til medstuderende.

Kirsten Ketscher: Socialret, 4. udgave, Karnov Group, 2014
Kirsten Ketscher (red): Tekstsamling
Kirsten Ketscher (red): Afgørelsessamling (lægges på hjemmesiden).
Kirsten Ketscher (red): Regelsamling (lægges på hjemmesiden)
Kirsten Ketscher (red): Tekstsamling 2 (lægges på hjemmesiden)

Pensum omfatter i alt ca. 500 sider.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Projekteksamen (herunder gruppeprojekt)
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 56
  • Forberedelse
  • 356,5
  • Total
  • 412,5