HIS 1005. Sekularisering og protestantisk vækkelse i Nordeuropa 1650-1800

Kursusindhold

HIS 1005. Sekularisering og protestantisk vækkelse i Nordeuropa 1650-1800
Oplysningstiden opfattes traditionelt som en periode, der indledte de moderne sekulære samfund. Inden for de senere år har forskere haft større fokus på, at kristne vækkelsesbevægelser spillede en stor rolle i den tidlige oplysningstid og fik væsentlig indflydelse på gennemførelse af pædagogiske og sociale reformer. På dette kursus undersøger vi hvordan puritanske, pietistiske og metodistiske bevægelser etablerede nye følelsesmæssige praksisser. Det var en grundtanke i pietismen, at sande kristne adskilte sig fra de falske ved at deres religiøse følelser var mere inderlige og autentiske. Følelserne havde endvidere et performativt element og blev udtrykt gennem gråd, latter, kys, og kropslige rystelser, hvorved omverden kunne se, at den genfødte vitterligt havde de rigtige følelser og ikke hyklede. Ideelt set var det en spontan oplevelse, hvor man blev et instrument for Gud. Reelt set var det en tilstand, som ikke bør afkodes uden blik for de sociale og teologiske forventninger, som især radikale pietister formulerede. Kurset belyser hvordan og i hvilke sammenhænge nogle følelser blev mulige og meningsfulde, mens andre blev tabuiseret. Ud fra en følelseshistorisk tilgang analyseres endvidere hvordan følelsesmæssige kategorier som melankoli, fortvivlelse, angst, entusiasme og glæde blev forstået i en pietistisk optik.

Der er en del nyere tysk og britisk forskning, som har påpeget, at pietistiske og metodistiske bevægelser var med til at skabe en særlig ”følelseskult” i slutningen af 1700-tallet (Sturm und Drang og The culture of sensibility). En anden forskningstradition, fortrinsvist ældre religionssociologi (Weber og Merton), har fremført, at disse asketiske bevægelser bidrog til udviklingen af den moderne rationelle habitus. Kurset giver indblik i disse to forskningstraditioner og vi skal diskutere hvorvidt de kan forenes. Yderligere skal vi diskutere hvilken betydning dannelsen af nye følelsesfællesskaber havde i en større samfundsmæssig sammenhæng. Mere overordnet belyser kurset hvorvidt radikale religiøse bevægelser kanindeholde et moderniserende potentiale, uanset at de i samtiden fremstår som  dystre og fordømmende.


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne): 
Den studerende kan efter kurset: 
• beskrive de puritanske, pietistiske og metodistiske vækkelsesbevægelser, som opstod fra anden halvdel af 1600-tallet, og forklare hovedtræk i deres teologi 
• analysere bevægelsernes kulturelle og samfundsmæssige betydning 
• diskutere hvorvidt disse bevægelser er frigørende og/eller disciplinerende 
• anvende teorier om bevægelserne i analyser af kildematerialet og begrunde hvorfor de er relevante 
• skrive en akademisk øvelsesopgave. Dvs. finde og afgrænse et emne inden for kursets overordnede tematik, formulere opgavens styrende problematik/vinkel, inddrage relevante kilder, faglitteratur og teori og argumentere klart og stringent på baggrund af dette

Engelsk titel

HIS 1005. Sekularisering og protestantisk vækkelse i Nordeuropa 1650-1800

Uddannelse

Historie (tilvalg)
Modul 4A: Kulturel afstand og historisk forståelse (HHIB10051E) [Bachelortilvalg, 2013-ordningen]

Holdundervisning / seminar, forelæsning

- Douglas H. Shantz: An Introduction to German Pietism: Protestant Renewal at the Dawn of Modern Europe. Baltimore: Johns Hopkins University Press, 2013. [ISBN 978-1-4214-0831-6] 
- Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Nansensgade antikvariat & forlag, 2009.

Der vil desuden blive udarbejdet et kompendium med kilder og faglitteratur til kurset. Dette vil komme til salg i PubliKom i  løbet af januar 2018. 
Tysksprogede tekster vil indgå i kurset, men er ikke en betingelse for at kunne gå til eksamen.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse
  • 175
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Total
  • 388,5