FILO, Modul 6: Erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi

Kursusindhold

Erkendelsesteori

Traditionelt har man forstået viden som sande formodninger, der var velbegrundede. Men siden 1963 har der været rejst tvivl om denne definition af viden, og filosoffer har forsøgt at finde andre måder at karakterisere viden på ved enten helt at opgive begrundelseskravet eller ved at udbygge det med yderligere betingelser. Nogle filosoffer har en normativ tilgang til viden, mens andre ønsker at give en rent deskriptiv beskrivelse af viden. I begge tilfælde søger man at afvise vidensskepticismen, som helt benægter, at man kan have viden. Et andet traditionelt træk ved vor forståelse af viden har været, at viden var knyttet til det enkelte subjekt, men i nyere tid er man især begyndt at fokusere på vidensdeling og dermed på de sociale aspekter, som knytter sig til videnskabsbegrebet. Disse er nogle af de emner, som vil blive gennemgået på kurset.

 

Bevidsthedsfilosofi

Et af de mest udfordrende problemer i moderne filosofi er sindets forhold til legemet. I mange år har dualismen været den mest fremherskende teori, når det gælder vor forståelse af bevidstheden. Men siden naturvidenskabens stærke fremmarch i den 20 århundrede har man udviklet helt andre teorier om sindet og bevidstheden, som afviser dualismen, og som søger at inkorporere den naturvidenskabelige indsigt i vor forståelse af det mentale. Først bidrog dele af psykologien, siden computervidenskaben, men sidst og ikke mindst neurovidenskaben til at udfordre det dualistiske verdensbillede. Striden har bølget mellem materialistiske og mentalistiske teorier. På kurset vil de vigtigste positioner og argumenter inden for sjæl-legem problemet bliver gennemgået.

Engelsk titel

FILO, Module 6: Epistemology and Philosophy of Mind

Uddannelse

BA i filosofi 2016-ordningen

BA-tilvalg, 2017-ordningen

Målbeskrivelse

Se studieordningen

 

Forelæsning og seminar

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet
For detaljer, se studieordningen
Kriterier for bedømmelse
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Seminar
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 325,5
  • Total
  • 409,5