Kvalitative analyser af arbejdsliv

Kursusindhold

EFTERÅR 2017:
Formålet med kurset er dels at videreudvikle de studerendes kompetencer i kvalitativ metode og dels at give de studerende viden om centrale forskningsområder samt analysestrategier indenfor arbejdslivsforskning.

Gennem studier/analyser af nutidig forskning om organisationskultur, mobning, magt, modstand og identitet i organisationer arbejdes der i undervisningen med, hvordan kvalitative metoder herunder interviews, fokusgruppediskussioner, gruppeinterviews og deltagerobservation kan tilvejebringe forskellige former for forskningsbaseret viden om hvordan samtidens arbejdsliv opleves og gøres af organisationsmedlemmer og deres omverden.

 

FORÅR 2018:
Formålet med kurset er at videreudvikle de studerendes kompetencer til at udforme kvalitative undersøgelsesdesign herunder 1) formulere undersøgelsesfokus, der lader sig belyse og studeres kvalitativt 2) forholde sig refleksivt til mulige kvalitative dataindsamlingsmetoder samt 3) at indtænke kvalitative analysestrategier på empirisk materiale , der omhandler sociologiske genstandsfelter.

Kurset retter fokus på, hvordan kvalitative dataindsamlingsmetoder herunder interviews, fokusgruppediskussioner, (deltager)observation og casestudier kan tilvejebringe forskellige former for forskningsbaseret viden om konkrete undersøgelsesobjekter indenfor sociologiens genstandsfelt.

Yderligere arbejdes med, hvordan forskellige analysestrategier, herunder hermeneutik, diskursanalyse, narratologi og fænomenologi, frembringer forskellige former for undersøgelsesresultater. Viden herom sætter den studerende i stand til refleksivt at anvende kvalitative undersøgelsesstrategier og forskningsdesign, der matcher den type sociologisk forskningsbaseret viden, der søges opnået i den konkrete undersøgelsessammenhæng.

Engelsk titel

Qualitative analysis in work-life research

Uddannelse

KA Metode og forskningspraksis (2015 studieordningen)

Fagpakker:

Viden, organisation og politik

Kultur, livsstil og hverdagsliv

Velfærd, ulighed og mobilitet

 

Målbeskrivelse

EFTERÅR 2017:
Målet for læreprocessen er, at den studerende efter gennemført kursus kan:

 

Viden:

- Definere og dermed afgrænse en relevant problemstilling indenfor arbejdslivsforskningen, som lader sig undersøges kvalitativt

- Forholde sig kritisk til den eksisterende viden på forskningsområdet - herunder identificere videnshul

-Diskutere relevansen af undersøgelsesfokus - herunder forventet videnskabeligt bidrag

- Forholde sig kritisk og refleksivt til anvendt metodes mulighedsrum og begrænsninger

 

Færdighed:

-Operationalisere en forskningsstrategi i overensstemmelse med defineret undersøgelsesspørgsmål

-Organisere og  indsamle kvalitativt materiale til brug for undersøgelsen via fx interviews, fokusgruppediskussioner eller deltagerobservation

-Analysere det indsamlede empiriske materiale ved brug af relevant teori indenfor arbejdslivsforskningen

-Vurdere, evaluere og perspektivere eget vidensbidrag i relation til eksisterende forskning på området

 

Kompetencer:

-Tage ansvar for, planlægge og gennemføre en kvalitativ undersøgelse indenfor arbejdslivsforskningen
 

 

FORÅR 2018:
Målet for læreprocessen er, at den studerende efter gennemført kursus kan:

 

Viden:

- Definere og dermed afgrænse en relevant problemstilling indenfor sociologiske genstandsfelter, som lader sig undersøges kvalitativt

- Forholde sig kritisk til den eksisterende viden på det valgte forskningsområdet - herunder identificere videnshul

-Diskutere relevansen af undersøgelsesfokus - herunder forventet videnskabeligt bidrag

- Forholde sig kritisk og refleksivt til anvendt metodes mulighedsrum og begrænsninger

 

Færdighed:

-Operationalisere en forskningsstrategi i overensstemmelse med defineret undersøgelsesspørgsmål

-Beskrive organisering af indsamling af kvalitativt materiale til brug for undersøgelsen via fx interviews, fokusgruppediskussioner eller deltagerobservation

-Beskrive og forholde sig til en foreslået kodning- og analysestrtegi ift. det indsamlede empiriske materiale ved brug af relevant teori indenfor sociologisk forskning

-Vurdere, evaluere og perspektivere eget forventede vidensbidrag i relation til eksisterende forskning på området

 

Kompetencer:

-Tage gennemtænke, planlægge og udføre et kvalitativ undersøgelsedesign indenfor sociologisk forskning

 

 

 

EFTERÅR 2017:

Undervisningen tilrettelægges således, at der opnås mest mulig deltagerinvolvering via eksemplarisk læring. Det betyder i praksis, at undervisningen vekselvirker mellem underviseroplæg og deltageroplæg om konkrete temaer, problematikker og undersøgelsesfoki indenfor arbejdsliv.

Herudover indgår individuelle og gruppeøvelser der faciliteres af underviser, hvor det tillærte stof afprøves i praksis.

Endelig skal de studerende arbejde med 4 skriftlige opgaver undervejs i kurset omhandlende formulering af 1) problemfelt og problemformulering, 2) beskrivelse af forskningsdesign; valg af metode til dataindsamling og 3) valg af teori samt 4) beskrivelse af analysestrategi. De studerende vil modtage feedback på deres skriftlige opgaver fra hinanden og fra underviser.

FORÅR 2018:

Undervisningen tilrettelægges således, at der opnås mest mulig deltagerinvolvering via eksemplarisk læring. Det betyder i praksis, at undervisningen vekselvirker mellem underviseroplæg og deltageroplæg om konkrete temaer, problematikker og undersøgelsesfoki indenfor arbejdsliv.

Herudover indgår individuelle og gruppeøvelser der faciliteres af underviser, hvor det tillærte stof afprøves i praksis.

Pensum:
 

BOG

Kultur(analyse) I organisationer

- Hasse, Cathrine: An Anthropology og Learning –On nested Frictions in Cultural Ecologies, Springer S. 1-172

NB! Studerende fra gammel studieordning skal yderligere læse side 177-250

 

KOMPENDIE

Magt

- Foucault, M; The Subject and Power, (1982), Critical Inquiry, Vol. 8, No. 4  pp. 777-795

 

- Clegg et al. (2015) Powers of Romance: The Liminal Challenges of Managing Organizational Intimacy, Journal of Management Inquiry, pp. 131-148

 

- Karlsen M. P. & Villadsen K. (2008) Who should do the talking? The proliferation of dialogue as governmental technology, Culture and Organization pp. 345-363

 

- Levay C (2014) Obesity in organizational context human relations, Vol. 67(5) pp. 565–585

 

- Fleming, P (2007) Sexuality, Power and Resistance in the Workplace, Organization Studies 28(02), pp. 239–256

 

Mobning

- Bloch C. (2012) How do perpetrators ewperience bullying at the workplace?, Work Organization and Emotion, Vil. 5, No. 2 pp. 159-175

 

- Dieter Zapf & Stale Einarsen; (2005) MOBBING AT WORK: ESCALATED CONFLICTS IN ORGANIZATIONS in Fox&Spector; Counterproductive behavior, Washington, DC, US: American Psychological Association, pp. 237-270

 

- Lugten-Sandvik, P. (2008) Intensive Remedial Identity Work: Responses to Workplace Bullying Trauma and Stigmatization, Organization vol. 15, pp.  97-119

 

- Sobre-Denton M S (2012) Stories from the Cage: Autoethnographic Sensemaking of Workplace Bullying, Gender Discrimination, and White Privilege, Journal of Contemporary Ethnography Vol 41 pp. 220-246

 

- Schott, R M (2014) The social concept of bullying: philosophical reflections on definitions in School Bullying, Cambridge, pp. 21-46

 

- Søndergaard, D M & Schott (2014) Introduction: new approaches to school bullying in School Bullying, Cambridge, pp. 1-20

 

Identitet I arbejdslivet

- Tracy, S. (2000) Becoming a Character for Commerce: Emotion Labor, Self-Subordination, and Discursive Construction og identity in a total institution, Management Communication Quarterly, pp. 90-128

 

- Tracy S, Myers K K & Scott C W (2006) Cracking Jokes and Crafting Selves: Sensemaking and Identity Management Among Human Service Workers, Communication Monographs pp. 283-308

 

- Brown A & Lewis M A (2011) Identities, Discipline and Routines, Organization studies, pp. 871-895

 

-  Buch A. & Andersen V. (2008) Knowledge work and stress – between strain and enthusiasm, DTU Management Engineering Technical University of Denmark, pp. 1-16

 

- Terrion J L & Ashforth B (2005) From 'I' to 'We': The Role of Putdown Humor and Identity in the Development of a Temporary Group, Human Relations, pp. 55-88

 

- Garrety K, Badham R, Morrigan V, Rifkin W & Zanko M (2003) The use of personality typing in organizational change: Discourse, emotions and the reflexive subject, Human Relations, Volume 56(2), pp. 211–235

 

Metode

- Tracy, S. (2010) Qualitative Quality: Eight “big-Tent” Criteria for Excellent Qualitative Research, Human Relations, pp. 837-851

 

- Barbour R S & Barbour M (2003) Evaluating and synthesizing qualitative research: the need to develop a distinctive approach, Journal of Evaluation in Clinical Practice, 9, 2, PP. 179–186

 

- Gubrium, E & Koro-Ljungberg, M (2005) Contending With Border Making in the Social Constructionist Interview, Qualitative Inquiry, Volume 11 Number 5, pp. 689-715

 

- Flyvbjerg B. (2006) Five Misunderstandings About Case-Study Research, Qualitative Inquiry Volume 12 Number 2, pp.  219-245

 

- Roulston, K (2010) Considering quality in qualitative interviewing, Qualitative Research, vol. 10(2) PP. 199–228

 

- Brinkmann S (2014) Doing without Data, Qualitative Inquiry, pp. 720-725

Et kendskab til kvalitativ metode er en fordel, men ikke en forudsætning for deltagelse i undervisningen.

Deltagerne giver hinanden feedback på mindre opgaver som de løser i løbet af kurset via forskellige metoder (reflekterende teams, bevidning, konkret afprøvning af interview og fokusgruppe mm.)

Dette kursus har adgangsbegrænsninger. Kurset vil som udgangspunkt ikke blive udbudt igen. Du kan således ikke planlægge efter, at det udbydes i senere semestre, end hvad der fremgår af denne kursusbeskrivelse.

Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Individuelt eller i gruppe. Porteføljeeksamen består af et antal skriftlige opgaver som stilles undervejs i forløbet med mulighed for feedback. Opgaverne afleveres samlet ved kursets afslutning. De samlede porteføljeopgaver må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveformen i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 70
  • Øvelser
  • 20
  • Projektarbejde
  • 40
  • Eksamensforberedelse
  • 48
  • Total
  • 206