Forbrugs-sociologi

Kursusindhold

Forbrug indgår i stort set alt, hvad vi foretager os i samfundet. Der er forbrug involveret i de mest hverdagslige rutiner som at sidde i sofaen med en kop kaffe og mobilen. Forbrug følger med sociale aktiviteter og fællesskaber som studieliv, fritidsliv og familieliv. Og forbrug er indlejret i institutionelle dynamikker som velfærdsstat og verdensmarked. Forbrugs-sociologien rækker tilbage til sociologiens begyndelse med f.eks. Max Webers begreb om status, og vore dages forskning inden for forbrugs-sociologi berører centrale sociologiske temaer så som social identitet, social reproduktion og forandring, og ulighed og magt. Desuden er sociologisk forskning om forbrug ét af de områder, hvor diskussionerne om materialitet og det sociale udfolder sig. På kurset får deltagerne et overblik over, hvad der præger feltet forbrugs-sociologi med hensyn til de forskellige teoretiske hovedretninger (så som forbruger-kultur teori og praksis-teori), mangfoldigheden af emner (så som politisk forbrug og medie-forbrug), og de aktuelle diskussioner (så som repræsentation af materialitet). Sideløbende hermed laver deltagerne en teoretisk og empirisk funderet analyse af et aktuelt forbrugs-fænomen efter eget valg.

 

Engelsk titel

Sociology of consumption

Uddannelse

KA Teori og Tema (2015 studieordningen)

Fagpakke (KA 2015):
Kultur, livsstil og hverdagsliv

Meritstuderende skal være på kandidat niveau

Målbeskrivelse

VIDEN

Den studerende skal kunne redegøre for og reflektere over de væsentligste fagsociologiske elementer inden for forbrugssociologiens felt, herunder:

 - de teoretiske hovedretninger, f.eks. praksisteori

- de klassiske og nutidige empirisk-analytiske emner, f.eks.  kultur-forbrug og politisk forbrug

- aktuelle analytiske diskussioner, f.eks. materialitetens betydning

- metodologiske diskussioner, f.eks. hvordan man kan undersøge vaner

FÆRDIGHEDER

Faget giver den studerende et konkret kendskab til brugen af forskellige sociologiske perspektiver på forbrug som socialt og kulturelt fænomen. Den studerende vil kunne:

- sammenligne de vigtigste analytiske perspektiver inden for det forbrugs-sociologiske felt

- relatere disse forbrugs-sociologiske perspektiver til den studerendes eksisterende færdigheder fra andre dele af den sociologiske faglighed

- kunne bruge centrale forbrugs-sociologiske begreber

- foretage selvstændige og reflekterede sociologiske analyser af forbrugs-fænomener

KOMPETENCER

Efter kursets afslutning skal den studerende kunne

- omsætte sin viden og færdigheder inden for forbrugs-sociologien til konkret empirisk baseret analyse

- demonstrere at vedkommende har oparbejdet metoder til at omsætte forbrugs-sociologiske analyser til diskussioner, som er relevante for forskellige samfundsmæssige kontekster og aktører.

Kurset kombinerer holdundervisning med gruppeøvelser og hold-diskussioner, samt arbejde med en projektopgave. Projektopgaven fungerer som en demonstration af læringsudbyttet.

Der bliver udarbejdet et kompendie med centrale tekster, som bliver gjort tilgængeligt online inden kursets start.

Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 67
  • Forberedelse
  • 20
  • Øvelser
  • 45
  • Eksamen
  • 46
  • Total
  • 206