Politi og samfund

Kursusindhold

Kriminologien er efterhånden ganske godt etableret i den danske akademiske verden. Men et af de kriminologiske områder, der indtil videre ikke har fået synderligt meget opmærksomhed, er politiet. Politiet spiller en afgørende, men ofte underbelyst, rolle i de fleste kriminologiske temaer, hvad end vi taler om straf, marginalisering, stigmatisering, overvågning, kriminalitetsforebyggelse, bandekriminalitet, viktimologi eller narkotikakriminalitet. Flere kriminalpolitiske initiativer kan ligefrem stå og falde med, hvordan politiet forstår og håndterer deres rolle i indsatsen. Politiforskningen havde sin opblomstring i 60'erne og 70'erne som selvstændig disciplin inden for kriminologien og har efterhånden også fået fodfæste i de nordiske lande, omend Danmark endnu kun er i sin spæde start i denne henseende. Dette betyder også, at der ligger et stort og spændende forskningsfelt åbent, som vi har en masse værktøjer til at undersøge, men som endnu kun har fået meget begrænset opmærksomhed i en dansk kontekst.

 

På dette kursus vil vi undersøge politiets mangfoldige roller i samtiden, og hvordan de som udøvende instans er vigtige aktører i diverse kriminologiske tematikker. Et gennemgående tema vil således være, hvordan politiets arbejde spiller sammen med andre kriminologiske emner, såvel som med de generelle samfundsdynamikker. Dette vil vi løbende undersøge gennem kursets tre hovedtemaer politiets samfundsmæssige rolle, politiets strategier og metoder samt organisationskultur og etik i politiet.

 

Politiets samfundsmæssige rolle

Politiets historie er et interessant sted at kigge hen for at få indblik i, hvordan politiets roller fletter sig sammen med samfundsudviklingen og ikke mindst med forståelsen af kriminalitet som fænomen samt forholdet mellem stat og borger. Politilovens § 1 definerer politiets formål som at ”virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet”, hvilket skal fremmes ”gennem forbyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed”. Disse vigtige paragraffer peger i ganske mange retninger, hvilket politiets opgaver og diskussioner herom i høj grad også bærer præg af. Skal politiet forstås som forbryderjægere, socialarbejdere, tryghedsskabere eller politisk styringsværktøj? Fokus vil være på at forstå politiet som begreb, og hvilke funktioner politiet varetager i nutidens samfund.

 

Politiets strategier og metoder

I begyndelsen af 80'erne blev nultolerancepolitiarbejde et hit i Reagans USA. Efterhånden kom denne tendens også til Danmark, men både i USA og i Danmark har der samtidig været en bevægelse mod det evidensbaserede og proaktive politiarbejde, hvilket kommer til udtryk i et væld af forskellige strategier og metoder, som er karakteriseret ved ikke blot at fokusere på at reagere på kriminelle hændelser. I første omgang vil vi se nærmere på nogle af de konkrete kriminologiske analyser, som findes i politiets metodiske værktøjskasse og de mulige potentialer, der kan ligge heri. Men vi vil også forsøge at sætte disse tendenser ind i de større sociologiske diskussioner, som rejses af tænkere som f.eks. Foucault, Deleuze, Dean, Bauman, Wacquant og Beck.

 

Organisationskultur og etik i politiet

Politiforskningen har beskæftiget sig meget med politiets organisationskultur(er) og de etiske problemstillinger, der knytter sig hertil. Dette er der flere gode grunde til. For det første er der meget på spil, når politiet arbejder, idet de afhængigt af situationen har den legitime magt til at fratage borgere deres frihed, penge, børn og liv. Hvordan politiet håndterer deres magtbeføjelser, og hvordan de tilskriver mening til deres samfundsrolle, er derfor koblet sammen med en lang række principielle diskussioner om det samfund, politiet opererer i. For det andet er politiets tilgange til deres rolle og funktion som tidligere nævnt af afgørende betydning for realiseringen af en lang række kriminalpræventive strategier, også dem hvor andre aktører såsom kriminalforsorg, kommunen eller andre faktisk spiller den ledende rolle. Kursets tredje fokuspunkt vil derfor gå nærmere ind i både politiets organisationskultur som et emne i sig selv, men også i relation til en række konkrete kriminologiske undertemaer såsom  marginalisering, kriminalitetsforebyggelse og konfliktrådsordningen, der i varierende grad vil fungere som cases.

 

Kurset overordnede perspektiv er sociologisk, men der vil blive lagt en vis vægt på de tværfaglige snitflader mellem det sociologiske perspektiv og de tilstødende politologiske, filosofiske og juridiske perspektiver, som dette tema giver anledning til.

Engelsk titel

Police and Society

Uddannelse

KA Teori og Tema (2015 studieordningen)

Fagpakke:

Viden, organisation og politik/Knowledge, organisation and politics

Målbeskrivelse

Viden

Det forventes,  at deltagerne tilegner sig en grundlæggende viden om politiet og om diverse aspekter af og problemstillinger i relation til politiets arbejde. Det forventes desuden, at de efter kurset vil kunne redegøre for centrale teorier, begreber og analysemodeller fra såvel nordisk som angelsaksisk politiforskning.

 

Færdigheder

Deltagerne forventes at blive i stand til selvstændigt at opstille og undersøge en sociologisk problemstilling vedrørende politiet, eller hvor politibegrebet på anden vis gør sig gældende. Derudover forventes de at kunne anvende visse politologiske, filosofiske og juridiske begreber i sociologiske analyser af politirelaterede problemstillinger.

 

Kompetencer

Deltagerne forventes at blive i stand til at tænke sociologiske perspektiver på politiet ind i analyser af andre kriminologiske problemstillinger, herunder marginalisering, straf, overvågning og viktimologi. Endvidere forventes de at opøve kompetencer med relevans for jobs inden for eksempelvis kriminalitetsforebyggelse, organisationsudvikling eller i politiets analysesektioner.

Der vil blive anvendt en kombination af holdundervisning, studenteroplæg, øvelser og evt. eksterne oplægsholdere.

Pensum er på ca. 700 sider.

Der vil blive anvendt tekster af bl.a. John Van Maanen, John Kleinig, William K. Muir, Michael Lipsky, Rolf Granér, Lars Holmberg, Mette Volquartzen, Henrik Stevnsborg, Louis Althusser og Loic Wacquant.

Der forventes kendskab til almen sociologisk teori og metode, svarende til det man får gennem en sociologisk bacheloruddannelse eller tilsvarende (Statskundskab, Antropologi el.lign.).

Kollektiv

Der vil være samarbejdsøvelser og oplæg med efterfølgende debat.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse
  • 80
  • Undervisningsforberedelse
  • 48
  • Eksamensforberedelse
  • 50
  • Total
  • 206