Makroøkonomi I

Kursusindhold

Faget sætter fokus på de langsigtede, trendmæssige tendenser i de vigtigste makroøkonomiske variable, aggregeret produktion, indkomst, forbrug og investering (totalt og per person), indkomstfordeling, realløn og realrente, nettofordringsposition overfor udlandet, teknologisk niveau og produktivitet samt ledighed. Faget videreudvikler dermed langsigtsdelen af Økonomiske Principper B.

Helt overordnet stilles spørgsmålene: Hvad kan forklare niveau for og udvikling i en nations rigdom? Hvad kan forklare niveau for og udvikling i den vedvarende, såkaldt strukturelle arbejdsløshed? Da dette på mange måder er de helt afgørende spørgsmål i den økonomiske videnskab, kan man i dette kursus kun forvente indledende svar, men teori, metoder og empiri, der indgår i kurset, er fundamentale for makroøkonomi også i et videregående perspektiv.    

I Makro I præsenteres som udgangspunkt de vigtigste empiriske “stiliserede fakta” om de nævnte langsigtede, trendmæssige bevægelser, og der opstilles og analyseres forskellige formelle modeller til forståelse af de samme langsigtede, trendmæssige tendenser. I sammenhæng med præsentationen af de alternative langsigts-makromodeller præsenteres løbende empirisk materiale til kritisk belysning af modellernes egenskaber.

Faget bygger op til Makro II ved at beskrive det forankringspunkt, økonomiens fluktuationer foregår omkring. Det bygger også op til Makro III ved at omfatte de mest fundamentale versioner af de langsigtsmodeller, som indgår videregående i Makro III.

Engelsk titel

Macroeconomics I

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i økonomi – Obligatorisk fag på 3. semester

Målbeskrivelse

Ved at gennemføre Makro I skal den studerende opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

  • De studerende skal kende til, forstå og kunne redegøre for de vigtigste empiriske “stiliserede fakta” om de langsigtede, trendmæssige bevægelser i vigtige makroøkonomiske variable, dvs. om økonomisk vækst og strukturel ledighed.

  • De skal kende til, forstå, kunne redegøre for og forholde sig kritisk til antagelserne bag og indholdet i den række af økonomisk teoretiske modeller, som bruges i kurset til forklaring af disse fakta og til forståelse af økonomiens trendmæssige udvikling i det hele taget.

  • De skal opnå kendskab til og kunne forholde sig kritisk til den måde, hvorpå empirisk materiale i kurset stilles op mod modellernes teoretiske egenskaber til belysning af modellernes empiriske plausibilitet.  

  • De typer af modeller, der skal opnås kendskab til, og som skal kunne analyseres, omfatter modeller for lukkede såvel som for åbne økonomier, og statiske såvel som dynamiske modeller i både diskret og kontinuert tid.

  • Modellerne skal både kunne analyseres generelt og ved numerisk simulation (sidstnævnte dog kun af ikke-stokastiske dynamiske modeller i diskret tid).
     

Færdigheder

  • De studerende skal mestre de metoder og teorier, der gennemgås i kurset, dvs. stillet overfor et empirisk materiale eller en makroøkonomisk model, som direkte kendt fra kurset, skal de:

  • Af et empirisk materiale kunne uddrage, forklare og perspektivere, hvad dette fundamentalt siger om de overordnede langsigtede makroøkonomiske sammenhænge.

  • Af et empirisk materiale kunne uddrage, forklare og perspektivere, på hvilken måde dette belyser en bestemt makroøkonomisk model.

  • Stillet overfor en makroøkonomisk model kunne analysere denne i de dimensioner, der kendes fra kurset under inddragelse af de metoder, kurset præsenterer, dvs. kunne uddrage, forklare, perspektivere og forholde sig kritisk til, hvad modellen siger om de langsigtede makroøkonomiske sammenhænge.

  • Kunne konfrontere en kendt teoretisk model med et kendt empirisk materiale og på baggrund heraf kunne forholde sig kritisk til modellen og forklare og perspektivere sammenhængen mellem teori og empiri.

Kompetencer

Vigtige kompetencer, der begyndende skal erhverves i dette kursus (og videreudvikles i senere kurser) er:

  • Selvstændig opstilling og analyse af formelle, makroøkonomiske modeller, som af type er som kendt fra faget, men som kan være videreudviklinger og variationer heraf. En del af denne kundskab består i en verbal formidling af en forståelse af modellernes egenskaber.

  • Selvstændigt at kunne koble teori og empiri, så et empirisk materiale kan tilvejebringes og analyseres på en måde, der er afklarende i forhold til teorien. Igen er verbal formidling af de konklusioner, der kan drages ud af samspillet mellem teori og empiri, en vigtig del af den beskrevne kompetence.

  • At kunne tage udgangspunkt i et makroøkonomisk problem og herudfra bedømme og tage stilling til, hvilke teoretiske modeller og hvilken empiri, der hensigtsmæssigt kan inddrages i en analyse af problemet. Herved vil den studerende begyndende opnå kompetencer, der kan bruges ved udarbejdelse af BA-projektet og ved faktisk økonomisk analyse i eksempelvis ministerier og organisationer.

  • Præcist og forståeligt kunne formidle indholdet af den nævnte slags selvstændige makroøkonomiske analyser

Forelæsningerne fokuserer på gennemgang af teori og empiri fra lærebogen, mens holdundervisningen fokuserer på gennemgang af opgaver, herunder obligatoriske hjemmeopgaver.
Holdundervisningen tager i et vist omfang form af “lærerstyret gennemgang”, men studerende søges i vid udstrækning aktiveret i forskellige former, som alle baserer sig på hjemmeforberedelse: Indspark fra de studerende ved den lærerstyrede gennemgang, decideret gennemgang af (dele af) opgaver ved studerende, gruppearbejde i timerne, korte “regn-selv-pauser”, summegrupper mv.

I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige afleveringsopgaver. Bortset fra i starten og slutningen af semestret er der være aflevering næsten hver uge. Opgaverne vil blive gennemgået og diskuteret på holdene, når besvarelserne er afleveret. For disse opgavers vedkommende vil gennemgangen i særlig høj grad foregå med involvering af de studerende.

Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, “Introducing Advanced Macroeconomics: Growth and Business Cycles”. 2. udgave (2010), Kapitel 1 (minus afsnit 1.6) samt kapitel 2-12.

Økonomiske Principper A og B (eller tilsvarende), Matematik A og B (eller tilsvarende). Elementer af Mikro I og "Sandsynlighedsteori og Statistik", som kører sideløbende med Makro I, kan i mindre grad inddrages, efterhånden som de læres.

Lektionsplan:
2 timers forelæsninger 1-2 gange om ugen fra uge 36 til 50 (minus uge 42).
Holdundervisning 1 til 2 gange om ugen á 2 eller 3 timer fra uge 36/37 til 50 (minus uge 42).

Skemaet for hvert semester kan ses på https:/​/​intranet.ku.dk/​polit_ba/​undervisning/​Lektionsplan-E17/​skemaer/​Sider/​default.aspx

Tid og sted:
Tidspunkt og lokale kan ses ved at trykke på linket/ et af linkene til holdene under "Se skema" i højre side. Forelæsningens tider vises under hvert link (E står for Efterår, F for forår med årstal først)

Hvis linket ikke virker, kan det samme ses her:
https:/​​/​​skema.ku.dk/​​ku1718/​​dk/​​module.htm

-Vælg: “2200-Økonomisk Institut” (vent tålmodigt)
-Vælg: “2200-E17; [Navn på kursus]” eller “2200-F18; [Navn på kursus]”
-Vælg: ”Liste - ugedage”
-Vælg “Efterår/Autumn – uge 30-5” eller “Forår/Spring – uge 5-30”
-Tryk: “Se skema”

Bemærk venligst:
- At de studerende placeres på holdene af studieadministrationen efter principperne angivet i KUnet.
- At hold kan ændre dag og tid op til studiestart uden accept af de tilmeldte. Hvis dette sker vil det fremgå af uddannelsessiderne på KUnet og i det personlige skema.
- At et hold kan blive lagt sammen med et andet ved for lidt tilmeldte studerende eller ved manglende undervisningsressourcer.
- At det ikke er tilladt at deltage på et hold, man ikke er tilmeldt, da lokalet kun har plads til de tilmeldte studerende.
- At holdunderviseren ikke kan rette opgaver fra andre end holdets tilmeldte studerende undtagen ved gruppeaflevering på tværs af holdene.

OBS: Efterår 2017.
Grundet skift af forelæser på Mikro I har forelæsningerne i Makro I skiftet fra fredag til mandag pr 14. august 2017. Se skema.

Forår 2018:
Tid og sted samt skema kan ses fra 1. november 2017

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
---
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
kan udtages ved stikprøve.
Kriterier for bedømmelse

For at opnå den højeste karakter skal den studerende på fremragende vis kunne demonstrere de i målbeskrivelsens opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 42
  • Øvelseshold
  • 42
  • Forberedelse
  • 119
  • Eksamen
  • 3
  • Total
  • 206