AFLYST: Valgfag: Praktisk Teologi: Den danske præst - en luthersk præst?

Kursusindhold

For BA-studerende arrangeres supplerende sessioner med vægt på tekstgennemgang og mindre opgaver, jf. studieordningens krav.

 

Danske præster er forskellige. De har, vil de mene, og langt hen med rette, hver deres model. Ikke desto mindre kan man, især hvis man anlægger et komparativt synspunkt, hurtigt se, at danske præster, især folkekirkepræsterne, også har en række gennemgående træk, som ikke er så udprægede i andre kirker og slet ikke i andre lande. Folkekirkepræster er akademisk udannede og hænger i med fortsatte teologiske studier – i dag bl.a i forbindelse med efter- og videreuddannelse. De er selvstændige og hele tiden tilsvarende opmærksomme på de teologiske implikationer af, hvad de gør, og hvordan de gør, hvad de gør og ikke gør. De sætter pris på kollegialt samvær, men går også meget op i at have gode relationer til ikke-teologer i deres sogne. Uanset om de begrunder det teologisk eller ej, føler de sig forpligtet på at bidrage til det sociale liv i lokalsamfundet. De står altid til rådighed, principielt dag og nat, for enhver henvendelse, snart sagt uanset ærindet. Dertil medvirker deres tjenestemandsstilling, men måske endnu mere deres teologi og stilling i civilsamfundet

I dette kursus skal vi indkredse en række indikatorer på, hvordan ”den danske præst” ser ud. I jubelårets anliggende skal vi også spørge, om eller i hvilke forstand den danske præst er en luthersk præst? Efter en sådan indledende undersøgelse, går vi videre til den historiske baggrund, som den danske præst tydeligvis er udviklet af. Reformationen, ortodoksien, pietismen, rationalismen, vækkelser og såvel det 20. som det 21. århundrede markerer sig med hver deres bidrag til den danske præstemodel. Fra nyeste tid især har vi ikke blot traditionelle kirkehistoriske kilder, men også særligt mange erindringer, empiriske undersøgelser og ikke mindst film og litteratur som vigtige kilder. Vi studerer kilderne og indbyder nogle af de bedste eksperter på hvert område til forelæsning og diskussion, så vi kommer til bunds i, hvad der er på spil netop der. Til sidst tager vi debatten igen debatten om det særligt lutherske i den danske præstemodel – og om dens langtidsholdbarhed.

Undervisningsplan

8/2. HRI: Den danske præst – en luthersk præst? Komparativt udblik.

15/2. Martin Schwarz Lausten: Reformationstidens præsteidealer. Fra Palladius til Hemmingsen.

22/2. Erik Nørr: Præsten mellem lokaladministration, skole og kirke i 1800-tallet. Udmøntning eller udskridning i forhold til reformationens præsteideal?

1/3. HRI: Præsterne i det 20. århundrede. Morten Pontoppidan, Kaj Munk og de andre.

8/3. Anders Thyrring Andersen: Præsterne i litteraturen fra Brandes til Smærup Sørensen.

15/3. HRI: Præstebilledet set gennem ordinationsritualer og embedsteologi.

22/3. Helle Bundgaard Poulsen: Præsterne i danske film.

29/3. Kirsten Donskov Felter: Kald og profession. Danske folkekirkepræsters syn på embede og arbejde i dag.

 

5/4. HRI: Præsteuddannelsens historie og betydning i dag.

 

19/4. Anna Vind og HRI: Den danske præst – en luthersk præst? De historiske lag og dagens og fremtidens model(er).

 

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen/Learning outcome: 

Målet er, at de studerende opnår følgende kvalifikationer:

  • avanceret og specialiseret viden om kursets emner,

    evne til selvstændig, kritisk analyse og diskussion af de spørgsmål, der relaterer sig til de problemstillinger, den enkelte deltager skriver opgave om emner,

  • evne til at udvælge og anvende relevant litteratur og

  • evne til både enkel og problembevidst formidling af et fagligt indhold.

 

 

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene:

Tiden fordeles ligelig mellem forelæsning, deltageroplæg og faglig diskussion.

 

Kursets ECTS point/ Course ECTS credits: 15 ECTS

 

Eksamensform/Exam:

Prøveform:               Skriftlig aflevering

Krav til opgivelser og opgave: Se studieordningen

Bedømmelsesform:  Bestået/ikke bestået

Eksamensperiode:    Sommereksamen

 

Fælles kursuslitteratur:

Anders Thyrring Andersen ”Gud er et sprog der har vist sig at kunne bruges”. Præster i dansk litteratur. Præsteforeningens Blad (udkommer efteråret 2016).

Hans Raun Iversen (2016) kald og indvielse: Præsterne og de frivillige kap. VI til ny udgave af Praktisk teologi (2017).

Kritisk Forum for praktisk teologi no. 30, 1987: Person, embede og identitet. Heri særligt P. Nørgaard-Højen: ”Reformatorisk embedsteologis aktualitet” (s. 35-46).

Kritisk Forum for praktisk teologi no. 93, 2003: Embedet (særligt om ordinationen)

Else Marie Wiberg Petersen (red.) 1998. De første kvindelige præsters historie. København: Samleren

Morten Sternberg 2015. Præsten på plakaten. Præsten mellem autenticitet og autoritet i nyere danske film, BA-opgave ved Det Teologiske Fakultet.

 

Litteratur i øvrigt

En nyere afhandling er:

Kirsten Donskov Felter 1989. Mellem kald og profession (2010). Ph.d.-afhandling, Udgivelser fra Det Teologiske Fakultet nr. 18, Københavns Universitet

Det er oplysende at studere præsteuddannelsens historie, fx gennem denne store fremstilling:

Leif Grane (red.) 1980. Det Teologiske Fakultet. Københavns Universitet 1479-1979. København: Gads Forlag.

Ellers findes der masser af kildegrupper fx: Love, forordninger, ritualer, de kirkelige handlingers historie, beskrivelser af folke- og præstegårdsliv og erindringer, se hertil http://teol.ku.dk/cfk/igangvaerende_forskning/egne-forskningsprojekter/praesteerindringer/

En litteraturliste på 10 sider kan fås rekvireres fra hri@teol.ku.dk.

Engelsk titel

The Danish pastor – A Lutheran pastor

Uddannelse

Teologi

Holdundervisning

Se studieordningen

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 30
  • Total
  • 30