KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Sprog og religion (2015- og 2012-fagpakken)

Kursusindhold

Selvforståelse: hvem er jeg/vi, og trosforståelse: hvem er Gud, er uomgængeligt forbundne spørgsmål i den bibelske og teologiske tradition. Mellem det spørgende, bedende og klagende selv og den fordrende hinsidige eller fraværende og tavse Gud åbner der sig en afgrund, hen over hvilken der udspændes en bro af ord. Lovens fortællende og foreskrivende prosa og klagens og lovsangens poesi har deres forsvindingspunkt i navnets åbenbaring og unddragelse: ”Jeg er den Jeg er”.

Det bibelske ord indeholder et spil mellem bogstav og ånd, der svarer til det teologiske spil mellem loven og evangeliet, som Paulus har formuleret ”bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende” (2 Korinterbrev 3,6).  Det hermeneutiske og det teologiske er således forbundet gennem en dobbelt dialektik, der er blevet aktualiseret i moderne hermeneutisk og dekonstruktiv teologi, og som vil være en ledetråd for temaet sprog og religion.

Gennem hermeneutiske, dekonstruktive, litterære og religionsfilosofiske tilgange undersøges, hvorledes det religiøse og litterære sprog konkretiserer etiske og religiøse grundspørgsmål.  Det bibelske ords hermeneutiske og dekonstruktive implikationer tages op gennem tematiske læsninger af Søren Kierkegaard, Frygt og Bæven, ”En Leiligheds-Tale”, Opbyggelige Taler i forskiellig Aand ; Friedrich Nietzsche, Om moralens oprindelse; Friedrich Schleiermacher, Om Religionen. Taler til de dannede blandt dens foragtere. Der læses kortere tekster af bl.a. Paul Ricoeur, Martin Luther; Günter Bader, Erich Auerbach, Jacques Derrida, Jean-Luc Nancy, Michel Foucault og Catherine Malabou.

I anledning af 400 året for William Shakespeares død (d. 23. april) læses tragedien Hamlet. Prince of Denmark (1601). Hamlet reflekterer på en paradigmatisk måde de subjektivitetsteoretiske, æstetiske, politiske og religiøse konsekvenser, som fulgte af overgangen fra en katolsk religion, overvejende baseret på forestillinger, billeder, ritualer og mundtlige medier, til en protestantisk forståelse af religion og selvbevidsthed, der var formidlet gennem skrift og læsning, som satte sig igennem i det nordlige Europa.

Læringsmål

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

• avanceret viden om centrale etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, kombineret med en tilegnet forståelse af sammenhængene i det valgte etiske og religionsfilosofiske problemfelt, og beherskelse af fagets terminologi,

• evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af etiske og religionsfilosofiske problemstillinger,

• færdighed i metodisk og reflekteret diskussion af etiske og religionsfilosofiske positioner og evne til selvstændigt at kunne orientere sig i aktuelle etiske og religionsfilosofiske debatter og

• evne til både enkel og problembevidst fremstilling og formidling af etiske og religionsfilosofiske spørgsmål.

 

Beskrivelse af hvorledes kurset vil indfri de enkelte mål

 

Læringsmålene søges indfriet ved at arbejde metodisk med tilegnelsen af komplekse problemstillinger og evnen til at fremstille og formidle dem på en måde, der åbner for en reflekteret diskussion. Undervisningen vil veksle mellem en fælles diskussion af tekster, korte oplæg (5-10 min) fra deltagerne, som bliver en fast del af den enkelte lektion, og korte oversigtsforelæsninger. Krævende tekster på fremmedsprog vil blive formidlet gennem skriftlige noter, og der vil til hver lektion foreligge handouts med oversigter over det læste og markeringer af tematiske hovedpunkter. 

Forberedelse

Undervisningen består af 2 ugentlige lektioner à 2 timer svarende til 15 ECTS. Der skal beregnes 14, 5 timers forberedelse til hver uge.

Forberedelsestiden bør bruges på en grundig læsning af de primære tekster. Det anbefales, at teksten inddeles i afsnit, og at der skrives noter, korte parafraser til det læste med henblik på at efterprøve forståelse, indkredse vanskeligheder og få fremdraget hovedspørgsmål. Herved udvikles evnen til at kunne gengive og diskutere indholdet på en fokuseret måde. Der skal samtidigt læses baggrundslitteratur og sekundærtekster, i det omfang, det er nødvendigt for tilegnelsen, herunder også tekster, der ikke indgår i pensum.

Kursuslitteratur

Pensum omfatter 1200 sider, hvori indgår både klassiske og moderne tekster, fortrinsvis på originalsprog, men med engelske eller danske paralleloversættelser; græske og latinske tekster tæller dobbelt, med mindre de ledsages af en oversættelse, samt monografier.  Kursusprogram og litteraturliste vil blive lagt frem i Absalon.

Engelsk titel

Language and Religion

Uddannelse

Teologi

Holdundervisning

Se studieordningen

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Mundtlig prøve
Bedømmelsesform
7-trins skala
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Total
  • 56