Valgfag: Etik og Religionsfilosofi: Hvad er selvet i grunden? – En kierkegaardsk diagnose af diagnosesamfundet

Kursusindhold

Indhold:

480.000 danskere tager i dag anti-depressiv medicin. Vi diagnosticeres som aldrig før. Men bliver folk reelt set mere syge end tidligere? Eller er diagnosen blot noget, samfundet presser ned over de svage, som samfundet selv har gjort syge?

Den sociologiske analyse lyder, at selvet er blevet udmattede af det konstante krav om selvrealisering, vækst, autenticitet og evig lykke. Depression er ikke noget, man som enkeltindivid lider af; det er en social patologi, som er samfundsskabt, og som vi som samfund lider af. Derfor bliver vi diagnosticeret. Den analyse åbner debatten for et nyt dilemma, som allerede bliver heftigt diskuteret: Er diagnosen så god eller ond? Men stiller vi spørgsmålet således, så har vi stillet det forkert, ville Kierkegaard sige.

 På den ene side har vi brug for en samtidsdiagnose som den, Kierkegaard leverer, for at vi overhovedet kan få øje på, at fænomener som angst, fortvivlelse og sorg ikke er lidelser, vi skal helbredes fra men vilkår ved den menneskelige eksistens. På den anden side kan vi læse flere af Kierkegaards tekster som diagnosemanualer, der netop forsøger at afgrænse, hvornår f.eks. angsten bevæger sig i retning af ’eksistentiel sundhed’, og hvornår den omvendt bevæger sig mod indesluttethed og bliver patologisk.

 Kurset er et forsøg på at forstå et akut og aktuelt samfundsproblem ved at inddrage og læse både klassikere og den nyeste forskning indenfor sociologi, psykologi og teologi. Først og fremmest er det et forsøg på at bringe Kierkegaard i frugtbar dialog med de sociale videnskaber, som tidligere har haft en blind vinkel overfor Kierkegaard pga. hans åbenlyse religiøse side og tilsyneladende foragt for det sociale.

 Hvis vi skal finde en vej ud af det, der er blevet døbt ’depressionens tidsalder’, så har vi brug for at tænke anderledes socialt om, hvad selvet i grunden er. Med udgangspunkt i særligt Sygdommen til Døden, Begrebet Angest og Kjerlighedens Gjerninger går vi i dybden med Kierkegaards tanker om selvet som en opgave: Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv og til et ’Andet’, som har sat selvet. Selvet er med andre ord et relationelt selv. Det rækker ud over sig selv, både i forsøget på at meddele sig til den Anden og i afhængighed af den Anden.

 Kurset tager udgangspunkt i den moderne erfaring af, at religionernes tid tilsyneladende er forbi. At Gud er død. At frelse er erstattet af selvrealisering. Og at selvet på den måde indtaget Guds plads. Men det betyder ikke, at religionskritikken dermed er ført til ende, men lige omvendt at religionskritik er det, vi mere end nogensinde har brug, nemlig den religionskritik der udføres som selvkritik.

---

Pensum:

Den ene del af pensum vil være uddrag af Kierkegaards værker, særligt Sygdommen til Døden og Begrebet Angest. Den anden del udgøres af en bred vifte indenfor religionssociologi, socialpsykologi og filosofi. Det vil være navne som Weber, Durkheim, G.H. Mead, Alain Ehrenberg, Thomas Scheff, Charles Taylor, Slavoj Zizek og danske Svend Brinkmann.

Undervisningsform:

Undervisningen vil være tilrettelagt således, at underviseren udlægger ugens tekstpensum under stadig inddragelse af de studerendes egne perspektiver og læsninger. Der forventes altså at teksterne er læst, og at man deltager aktivt i undervisningen som præmis for, at vi kan nå til en fælles forståelse af problemfeltets kompleksitet.

  

Engelsk titel

What is the self essentially? – A kierkegaardian diagnose of the diagnostic society

Uddannelse

Teologi

Holdundervisning

Se studieordningen

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 30
  • Total
  • 30