Videnskabsteori for matematiske fag (VtMat)

Kursusindhold

Kurset af tre forskellige hovedelementer:

1) Generel videnskabsteori,

2) videnskabsetik og -politik

3) emner fra matematikkens videnskabsteori og filosofi.

Under 1) vil vi primært undersøge og analysere de metoder, naturvidenskaben benytter til at generere ny viden. Vi vil diskutere den erkendelsesmæssig status af den naturvidenskabelige viden og - under 2) - desuden diskutere både hvordan naturvidenskabelig vide kan påvirke ydre samfundsforhold og hvordan ydre samfundsforhold kan påvirke skabelsen af naturvidenskabelig viden. Under 2) vil vi desuden introducere grundlæggende etiske teorier og diskutere forskerens etiske ansvar, både i forhold til det omgivende samfunde og i forhold til det videnskabelige samfund. Mao. vil vi undersøge, hvad det vil sige at bedrive videnskab på en moralsk forsvarlig og forskningsmæssig redelig vis. Under 3) vil vi undersøge og diskutere matematikkens særlige karakter i forhold til de øvrige videnskaber. Herunder vil vi undersøge og diskutere de matematiske objekters værensmæssige (=ontologiske) status, den erkendelsesmæssige status af matematisk viden - specielt om det er muligt at give matematikken et sikkert grundlag -, og vi vil se nærmer på den rolle, det matematiske bevis spiller i matematikken. Desuden vil vi diskutere den indflydelse den øgede brug af computere har haft og vil have både på matematikkens praksis og på matematisk videns erkendelsesmæssige status. Endelig vil vi diskutere matematikkens samspil med de øvrige videnskaber og specielt undersøge, hvordan matematik bringes i brug i naturbeskrivelsen fx ved hjælp af matematiske modeller. 

Engelsk titel

Theory of the Mathematical Sciences (VtMat)

Uddannelse

Bacheloruddannelse i Matematik
Bachleoruddannelse i Matematik-Økonomi
Bacheloruddannelse i Forsikringsmatematik                       Bacheloruddannelsen i datalogi

Målbeskrivelse

Viden
Ved kursets afslutning skal den studerende kende indholdet i kursets pensum samt indholdet i det obligatoriske, skriftlige projekt. 

Færdigheder
Den studerende skal være i stand til at belyse en akademisk problemstilling på en nuanceret måde, bl.a. ved at udvælge relevante synspunkter på tværs af pensum, dvs. fra flere forskellige kontekster. 
For at blive eksamensberettiget, skal den studerende desuden besidde de grundlæggende færdigheder, der kræves for at kunne udarbejde et skriftligt akademisk produkt, herunder skal den studerende kunne henvise korrekt til anvendt litteratur og på egen hånd kunne udvælge relevant pensum. 

Kompetencer
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne fremlægge, diskutere og kritisk vurdere teorier om:
- rækkevidden af og begrænsninger i naturvidenskabens metoder.
- forholdet mellem videnskaben og det omgivende samfund.
- matematikkens særlige natur og erkendelsesmæssige status.
- matematikkens udvikling og samspil med andre videnskaber.
- forskerens etiske ansvar, herunder hvad det vil sige at optræde redeligt og etiske ansvarligt.

Den studerende skal desuden være i stand til at tage selvstændig og reflekteret stilling til problemstillinger om:
- naturvidenskabens udvikling, metoder og rolle i samfundet.
- matematikkens særlige natur, udvikling, erkendelsesmæssige status og samspil med andre fag.
- forskerens etiske og ansvar.

I kurset benyttes følgende undervisningsformer:
- Forelæsninger
- Øvelsestimer i mindre hold
- Arbejde i grupper uden supervision.
Derudover forventes den studerende at benytte en væsentlig del af sin tid på selvstændig forberedelse, specielt for at tilegne sig kursets pensum.

Undervisningsmaterialet vil bestå af en grundbog samt et kompendium bestående af en række artikler og mindre boguddrag. Begge vil kunne købes i bogladen.

1 års studier på bacheloruddanenlsen i matematik eller tilsvarende

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30 minutter
Eksamen er uden forberedelse.
Eksamen indledes med spørgsmål til et obligatorisk gruppeprojekt. Herefter eksamineres på tværs af kursets stof på baggrund af et spørgsmål, den studerende trækker. Eksamensspørgsmålene offentliggøres mindst en måned før eksamen.
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Grundlæggende kan en ren redegørelse i et fag som videnskabsteori IKKE give mere end en middelkarakter. De udmærkede karakterer gives kun, hvis man udover den korrekte redegørelse er i stand til at diskutere, vurdere og tage kritisk stilling til stoffet. En udmærket karakter vil dog altid forudsætte en korrekt redegørelse. 

Hvad angår de redegørende dele af den studerendes besvarelse vil vi lægge vægt på hvor detaljeret og korrekt redegørelsen er. Desuden vil vi bedømme den studerendes selvstændige udvalg af stof: I sin besvarelse skal den studerende helst være i stand til at vise, at vedhommende er i stand til selvstændigt at udvælge de væsentligste og mest relevante dele af pensum i forhold til det givne spørgsmål. 

Hvad angår de højere kognitive niveauer af den studerendes besvarelse, dvs. analyse, diskussion og selvstændig stillingtagen, lægger vi vægt på, at den studerendes besvarelse er reflekteret og gennemtænkt. Den studernede skal være i stand til at indgå i en diskussion og forholde sig til indvendinger og modargumenter. Endelig skal den selvstændige stillingtagen være sammenhængende.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 26
  • Praktiske øvelser
  • 21
  • Projektarbejde
  • 52,5
  • Forberedelse
  • 106
  • Eksamen
  • 0,5
  • Total
  • 206,0