AFLYST: Introduktion til kemi i olie og gas (IntroOilGas)

Kursusindhold

Kurset fokuserer på de kemiske fænomener, der er centrale for olie og gas produktion og efterforskning med sigte på at efterlade et bredt overblik og på at give en introduktion til petrokemi specialiseringen.  Kurset strækker sig helt fra at omhandle deponeringen af det organiske materiale der gav anledning til nytidens oile og inkluderer beskrivelsen af hvordan et oilereservoir opstår i undergrunden.  Det vil blive berørt hvordan man producerer oile fra reservoiret og raffinerede petrokemiske produkter fra oilen.   Miljøaspekterne ved oileproduktion og CO2 injection vil også blive diskuteret.

De eksperimentelle og teoretiske metoder der bruges ved reservoir karakterisering og udvikling behandles også.  Den eksperimentelle del inddrager bestemmelsen af flowparametre ved hjælp af CT scanning, lab metoder til analyse af borekerner og reservoirvæsker, metoder til down-hole characterisering og PVT målinger.  På den teoretiske side er der tale om metoder til reservoir modellering og anvendelser af beregningskemi.  

Engelsk titel

Introduction to the Chemistry in Oil and Gas (IntroOilGas)

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i kemi

Målbeskrivelse

Læringsmål

Formålet med kurset er at give studenten en forståelse for transformationen af organisk carbon fra da det blev deponeret for millioner af år siden til det produceres I dag. Efter kurset kan man forklare de mekanismer der ligger til grund for enhanced og increased oil recovery (EOR og IOR) på baggrund af fysisk kemiske, organisk- og uorganisk-kemiske tankegange.  Studenten forstår de mekanismer der ligger bag at oile somme tider er fanget I en pore og ikke kan længere kan produceres og hvad der skal til for at udbedre dette forhold.  De teoretiske modeller der anvendes i beskrivelsen af væske-flow vil blive gennemgået på et niveau så studenten har et kendskab til emnerne.  Konceptet bag de eksperimentelle teknikker som bruges til at opklare EOR mekanismer og til at bestemme de petrofysiske parametre der centrale ved reservoirmodellering behandles dybere. Efter afslutning af kurset er studenten i stand til af beskrive kemien bag petroleumsystemet og til at forudsige hvilken trapping mekanisme der gør sig gældende som funktion at klippens mineralogi, reservoiregenskab og oliens karakteristika.

Studenten bliver sat i stand til foreslå de relevante experimentelle metoder ved reservoir håndtering ved udforskning produktion og udvikling.  De miljømæssige fordele og ulemper ved en carbon baseret økonomi er også forstået og udfordringen ved at bibeholde den faktiske produktion og transportere olien gennemgåes.

 

Viden:

• Petroleumsystemets fysik og kemi

• Mekanismer ved oileproduktion og brug af produktionskemikalier

• EOR nøglebegreber

• Økonomi i olieindustrien

• Oile sammensætning og karakteristik

 

Færdigheder:

• At kunne gøre rede for den specifikke vekselvirkning mellem klippe og organiske molekyle

• Gennemgå de nødvendige eksperimenter i reservoir udvikling.  Inklusiv wireline logging og tolkning

• Udpege den miljømæssige indflydelse af olie produktion i et case study – inklusiv CO2 lagring.

• Redegøre for kemien bag EOR metoder som LoSal, surfactant flooding og polymer flooding.

 

Kompetencer:

• At være I stand til at takle kemien bag trapping fænomener

• At foreslå kemiske løsninger på reservoir udfordringer fra reservoirdata

• Identificere de kemiske hovedkomponenter/grupper i råolie fra labdata

 •Give fuldt overblik over HSE relaterede problemstillinger ved oile produktion med case studies som deep water horizon and alpha piper

Forelæsninger og teoriøvelser vil blive udført inden for rammerne af ”inquiry-based learning” og det vil ikke være meningsfyldt at møde op uden forudgående forberedelse. Spørgsmål introduceres i øvelses- og forelæsningsforløbene for at sikre forståelse og kvalitetsdialog som tilsammen giver maksimum udbytte.

Bogkapitler og artikler angives i Absalon.

Indholdet af KemiO, KemiU1, KemiU2,MatIntroKem, AnvMatKem, KemiBin, AnvSpek, Fyskem1 og Geokemi forudsættes bekendt.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30 min
uden forberedelse.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

See målbeskrivelsen

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 21
  • Øvelser
  • 56
  • Forberedelse
  • 128,5
  • Eksamen
  • 0,5
  • Total
  • 206,0