Videnskabsteorier og analysemetoder

Kursusindhold

Vi er alle del af et videnssamfund; vi bruger eller frembringer dagligt viden. Som fagprofessionel er det imidlertid i stigende grad et krav, at man kan forholde sig handlingsorienteret såvel som kritisk til videnskredsløbet.

Dette kursus sætter fokus på vidensamfundet, videnskredsløbet og os som vidensarbejdere og undersøger spørgsmål som: hvad er ”god” og ”dårlig” viden? Hvordan skal man forholde sig til andres fagligheder? Er tværfaglighed en nødvendighed eller et problem? Hvad tæller som evidens? Hvordan adskiller kvalitative og kvantitative analysemetoder sig inden for landskab og planlægning? Hvad er forholdet mellem viden og værdier?

Kurset præsenterer nogle centrale antagelser, der ligger til grund for teorier og praksis inden for landskab og planlægning samt introducerer til kvalitative og kvantitative analysemetoder på tværs af de fire faggrene inden for uddannelsen. 

Arbejde med landskab og planlægning trækker på – ud over en erfaringsbaseret viden – bidrag fra en række tilgange, der spænder fra naturvidenskab over samfundsvidenskab til humaniora. Kurset giver en introduktion til, hvordan disse tilgange udøves og kommer til udtryk i praksis samt præsenterer forskellige forståelser af videnskab, herunder hvad der udgør evidens, og hvad tværfaglighed indebærer.

Med udgangspunkt i landskabsplanlægning i bred forstand fokuserer kurset på, hvad der opfattes som relevant viden, og hvordan ny viden skabes ud fra natur-, samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange. Kurset præsenterer forskelle i opfattelser af viden – bl.a. af hvad der er relevant viden, hvad der er gyldig viden, og hvad der tæller som evidens – forskelle, som kan være med til, at man vurderer forslag forskelligt. Kurset viser, hvordan man analytisk kan arbejde kvalitativt og kvantitativt.

Forskelle i værdimæssige opfattelser – hvilke kvaliteter, man synes skal fremmes; hvilke hensyn der skal tages og af hvilke grunde – kan også være med til, at man vurderer forslag forskelligt. I kurset diskuteres, hvordan forskelle i værdier kan give anledning til dilemmaer og konflikter, samt hvordan værdispørgsmål kan håndteres.

Kurset inddrager de studerendes egne erfaringer og fagligheder og koordineres med kurset Stedets Betydning – innovation og projektudvikling.

Engelsk titel

Philosophy of Science and Analytical Methods

Uddannelse

Masteruddannelsen i landskab og planlægning

Målbeskrivelse

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden

Beskrive udvalgte, centrale videnskabsteoretiske begreber og problemer.

Beskrive udvalgte kvalitative og kvantitative analysemetoder.

 

Færdigheder

Identificere metodiske aspekter af egen faglighed.

Identificere værdimæssige problemstillinger i relation til egen faglighed.

Kvalificere egen praksis.

                     

Kompetencer

Diskutere vidensbegrebet og analysemetoder.

Forholde sig kritisk reflekteret til videns- og værdimæssige og problemer i relation til egen praksis.

Studie- og undervisningsformen er tilpasset kursister, der vil videreuddanne sig sideløbende med et fuldtidsjob.

I kurset benyttes forskellige læringsmåder: (gæste)forelæsninger, øvelser, case studier, diskussion af praksisnære problemstillinger, selvstudium samt opgaver.

Før og under kurset oplyses relevant litteratur.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Den studerende udarbejder i løbet af kurset en skriftlig opgave, der sætter kursusindhold i relation til egen praksis.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere.
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse.

Kurser fra Master- og Diplomuddannelser

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 20
  • Øvelser
  • 5
  • Forberedelse
  • 75
  • Projektarbejde
  • 100
  • Vejledning
  • 5
  • Eksamen
  • 1
  • Total
  • 206