Informationsret

Kursusindhold

I nutidens samfund udgør information et afgørende aktiv for både virksomheder og offentlige myndigheder. Film, musik, software, tv-programmer, bøger, tekniske opfindelser, design, varemærker, erhvervshemmeligheder, personoplysninger og meget andet har karakter af information. Men hvem har retten til information, og hvordan regulerer man sådanne rettigheder? Hvornår kan man forbyde andre at sprede information og gøre brug af informationsprodukter, man selv har udviklet? Kan man opnå ejerskab til information på samme måde, som man kan opnå ejerskab til fysiske genstande? Hvornår vejer hensyn til privatliv og fri ejendomsret tungere end hensyn til ytrings- og informationsfrihed? Fagets formål er at give en grundlæggende forståelse for, hvordan rettigheder til og brugen af information reguleres og hvilke hensyn, der ligger bag reguleringen. Faget tager udgangspunkt i nogle retlige figurer, regler og principper, som er behandlet i en række grundfag på bachelordelen, bl.a. statsret (grundrettigheder), ejendomsret, aftaleret og erstatningsret. Deltagelse i faget vil udbygge deltagerens kundskaber inden for disse områder f.eks. ved at vise brugen af ejendomsretsbegrebet og de obligationsretlige regler om aftalefortolkning og erstatning i forhold til information. Faget introducerer mange problemstillinger og regelgrundlag, der behandles på en række af kursusfagene på kandidatuddannelsen, herunder navnlig de immaterialretlige, it-retlige og persondataretlige fag. Faget giver på denne måde deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med disse fag, før der skal vælges fag på kandidatuddannelsen.

Faget består af følgende hovedmoduler:
1. Introduktion til begreberne information og informationsret. I dette modul vil de grundlæggende begreber blive forklaret, og de forskellige hensyn, der begrunder, at der tildeles rettigheder til information, vil blive introduceret sammen med de grundlæggende modsatrettede hensyn (ytrings- og informationsfrihed, konkurrencehensyn mv.)
2. Introduktion til udvalgte typer af informationsrettigheder dvs. ophavs-, patent- og varemærkeret og persondataret. Formålet er at give de studerende en fornemmelse for de enkelte rettighedstyper til brug for den følgende retlige diskussion og at skabe en forbindelse til de grundlæggende hensyn, som er identificeret i introduktionen.
3. Ejendomsret til information og rettighedernes karakter. Med udgangspunkt i de informationsretlige regler og i EU-Charteret, hvoraf fremgår, at immaterialret er en ”ejendomsret”, drøftes hvad det vil sige at ”eje” information. Hvordan er man som ejer af information stillet anderledes end den, som ejer en fysisk genstand eller fast ejendom? Ud over at drøfte informationsrettighedernes karakter vil der blive fokuseret på nogle praktiske spørgsmål bl.a., hvordan der stiftes rettigheder til information, og hvad det indebærer at opnå eneret til information.
4. Handel med information og andre former for aftaler om adgang til eller om udnyttelse af information giver anledning til en række retlige spørgsmål. Nogle af disse tager udgangspunkt i, at der består et behov for beskyttelse af personfølsomme oplysninger eller mod krænkelse af personens ”ideelle rettigheder” (droit moral). Andre spørgsmål tager udgangspunkt i den kommercielle udnyttelse af information f.eks. ved en forlagsaftale eller patentlicensaftale og angår obligationsretlige spørgsmål så som fortolkning, opfyldelse og misligholdelse. I modulet identificeres de centrale hensyn og regler, som aftalerne giver anledning til, og det vises, hvordan man i praksis har adresseret vanskelighederne ved samtykkeerklæringer og aftaler.
5. Krænkelser af informationsrettigheder. Når informationsrettigheder krænkes, er det ofte vanskeligt at fastsætte tabet og dermed opgøre det erstatningskrav, der er knyttet til krænkelsen. Det retlige udgangspunkt er de almindelige erstatningsretlige regler og principper om formueskade og ikke-økonomiske skade, men hertil kommer en række særlige regler og principper, som er udviklet i EU-direktiver, lovgivning og praksis bl.a. om ”rimeligt vederlag”. Emnet vil blive belyst i relation til en række konfliktområder f.eks. ulovlig fildeling på nettet eller krænkende brug af rettigheder ved brug af personoplysninger på Facebook eller YouTube? Faget er baseret på en kombination af manuduktion og øvelsesopgaver, og derudover skal de studerende i grupper udarbejde et skriftligt miniprojekt, som danner grundlag for eksamen.

Engelsk titel

Information Law

Målbeskrivelse

- Analysere retlige problemstillinger inden for fagets emneområde
Mht. færdigheder skal den studerende kunne:
- Identificere tværgående juridiske problemer
- Analysere tværgående problemstillinger inden for faget ud fra forskellige, relevante fagligt begrundede indfaldsvinkler
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde
Mht. kompetencer skal den studerende kunne:
- Perspektivere valgfagets konkrete problemstillinger på en måde, der viser overblik og indsigt i valgfaget
- Argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger, foretage en kritisk afvejning af de relevante argumenter og træffe et sagligt begrundet valg for teoretiske og praktiske løsninger

Lærebog i informationsret, 1. udgave, 2016, af Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, ISBN 978-87-574-3454-5.

Derudover materialesamling uploadet på Absalon

ECTS
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Projekteksamen (herunder gruppeprojekt)
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Karakteren 12 gives, når den studerende med ingen eller få uvæsentlige mangler har:
- udvalgt en relevant informationsretlig problemstilling, som i form af gruppeprojekt er gjort til genstand for en dyberegående analyse
- dokumenteret og/eller argumenteret for påstande i analyse og konklusion
- demonstreret viden og overblik inden for hele fagets område
- redegjort for fagets tværgående juridiske problemstillinger- perspektiveret faget konkrete problemstillinger
- argumenteret for forskellige fagligt begrundede løsninger.
- I bedømmelsen indgår den studerendes stave- og formuleringsevne.

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 29
  • Praktiske øvelser
  • 8,5
  • Projektarbejde
  • 8,5
  • Forberedelse
  • 235
  • Total
  • 281,0