SPS; Særligt studeret emne A: Erving Goffman og hverdagslivets socialpsykologi

Kursusindhold

Socialpsykologi er en af psykologiens kernebestanddele. Den undersøger forskellige aspekter af hvordan mennesker påvirker hinanden, eksempelvis at man kan komme til at dele holdninger i grupper, agere på måder der minder om hinanden eller yde mere når andre observerer ens adfærd. Canadiske Erving Goffman (1922-1982), der egentlig var sociolog, hører til blandt nøglepersonerne inden for socialpsykologien. Mange af hans begreber, eksempelvis Facework, Stigma eller Frame, indgår i dag som standardbetegnelser inden for bl.a. socialpsykologi, sociologi, antropologi, etnologi og sprogvidenskab. Goffman er også blevet læst og brugt flittigt på uddannelsen i Sprogpsykologi igennem tiden. Men med dette særligt studerede emne vil vi gå et skridt længere. Kurset handler om systematisk at læse de væsentligste dele af hans forfatterskab og diskutere hvordan de kan understøtte det sprogpsykologiske projekt, nemlig at blive klogere på fænomenet fælles forståelse.

   

De to vigtigste spor i Goffmans forfatterskab retter sig mod 1) at udforske normerne for adfærd der både regulerer os og hjælper os til at forstå hinanden, og 2) at beskrive i hvor høj grad et selv er påvirket af ydre faktorer. Disse to spor førte ham vidt omkring. For bare at nævne nogle af retningerne, og give en forsmag på hvad kursusdeltagere vil stifte bekendtskab med, observationer på Shetlandsøerne fik Goffman til at udvikle sin berømte teatermetafor (=vi optræder som skuespillere på en scene), feltarbejde på psykiatriske afdelinger inspirerede ham til teorierne om totalinstitutioner og stigma, observationer i byrum der førte til adskillelsen mellem fokuseret og ufokuseret interaktion. Med Goffman lærer vi bl.a. også om hvorfor unge mænd er vilde med farlige situationer, hvad der fascinerer ved at spille, hvad der karakteriserer kønslig repræsentation i reklamer, hvordan man balancerer mellem nærhed og afstand, hvorfor autoritet er afgørende for at afholde forelæsninger, i hvilket omfang det kan være socialt acceptabelt når voksne mennesker taler med sig selv, hvad der konstituerer tale i radioprogrammer etc. etc.

 

Kursets vigtigste aktivitet vil være at læse Goffmans socialpsykologiske tekster og diskutere hvordan de understøtter sprogpsykologien. Men dette vil i vid udstrækning også dels blive suppleret med læsninger af nyere undersøgelser der applicerer Goffmans teorier i en moderne tid (fx med sociale medier), dels blive suppleret med øvelser, analyser og feltarbejde som foregriber eksamensopgaverne og tjener til at applicere de teoretiske indsigter. Erfaringen viser at kandidater i Sprogpsykologi (i lighed med kandidater fra mange andre humanistiske uddannelser) typisk får jobs inden for disse fem kategorier: a) kommunikation, b) projektledelse, c) HR, d) vejledning, e) undervisning eller forskning. Vi vil derfor bl.a. arbejde med cases ud fra disse jobfunktioner ud fra en kvalificeret antagelse om at Goffmans socialpsykologiske teorier indeholder indsigter der er højest anvendelig inden for hver af områderne. 

 

Kurset udbydes som et såkaldt ’særligt studeret emne’, jf. studieordningen, og det åbent for både kandidatstuderende på Sprogpsykologi og tilvalgsstuderende på enten BA eller KA niveau. Undervisningen tager højde for forskellene og eksamenskravene varierer efter niveau.

Engelsk titel

Erving Goffman and the social psychology of everyday life

Holdundervisning

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Fri skriftlig hjemmeopgave
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 160,5
  • Total
  • 412,5