Moderne Kultur/Kunsthistorie/Visuel Kultur: Kulturhistorisk emne, forløb 2 c: Filmeksperimenter i Europa og USSR i 1920'erne og dets afsmitning på nutidens mediesprog

Kursusindhold

I løbet af 1920erne skabtes en lang række eksperimenter indenfor filmiske udtryksformer, der gik helt andre veje end det filmsprog, der samtidigt udvikles i USA. De filmsproglige nyskabelser hang ofte sammen med specifikke politiske, sociale og kulturelle ændringer, der skabte behov for anderledes virkelighedsfortolkninger.

Vi vil især fokusere på to vigtige perioder, nemlig USSR efter revolutionen i 1917 og Tyskland efter første verdenskrig, mens dokumentarfilm, storbysymfonier og fransk avantgardefilm også inddrages. Ved at dykke ned i forskellige filmeksempler, historiske dokumenter og filmhistoriske analyser vil vi sammen diskutere udviklingen af – og konteksten for – de filmiske virkemidler og også undersøge, hvordan disse eksperimenter har haft en afsmittende effekt på udviklingen af det europæiske og amerikanske filmsprog helt op til vore dages fiktions- og dokumentargenrer i film, tv og netfilm.

I Sovjetunionen udvikles et helt nyt filmsprog som følge af den russiske revolution. Den kulturpolitiske vision om en 'åndens revolution' lod her en lang række kunstnere udvikle et nyt formsprog, der kunne understøtte og skabe en ny socialistisk bevidsthed hos befolkningen. Instruktører som bl.a. Dziga Vertov og Sergiev Eisenstein eksperimenterer med nye klippe- og optagemetoder og skaber herved et revolutionært formalistisk filmsprog, det man også kalder ’russisk montagefilm’.

I Tyskland i tiden efter første verdenskrig danner isolation, mismod, stigende inflation og en ny kulturpolitik grobund for nye filmiske genrer som ’strassenfilm’, kammerspil og ’tysk ekspressionistisk film’ af instruktører som bl.a. Fritz Lang, Friedrich Murnau og Robert Wiene. Tysk ekspressionistisk film bliver en eksportsucces, der igen skal åbne landet op for USA og Europa. Siegfried Kracauer tolker i sin bog From Caligari to Hitler (1947) dog periodens specielle stil og valg af temaer som et uhyggeligt symptom på det sindelag, der senere muliggør nazismens fremgang i Tyskland.

På kurset vil vi bl.a. se uddrag fra film som Strejke (Eisenstein, 1925), Panserkrydseren Potemkin (Eisenstein, 1925), Zvenigora (Dovzhenko, 1928), Manden med kameraet (Vertov, 1929), Doktor Caligaris Kabinet (Wiene, 1920), Von Morgens bis Mitternacht (Martin, 1920), Nosferatu (Murnau, 1922), Den sidste mand (Murnau, 1924), Metropolis (Lang, 1927), Entr’acte (Clair, 1924), La Chute de la maison Usher (Epstein, 1928), Berlin, die Sinfonie der Großstadt (Ruttman, 1927) og Rien que les heures (Cavalcanti, 1926).

Engelsk titel

Cultural History

Uddannelse

Moderne Kultur

Holdundervisning

Der udarbejdes et kompendium til kurset.

Dette kursus er en del af tapas-kurserne på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur.
Hvis du er indskrevet på 2015-ordningen på Moderne Kultur eller Litteraturvidenskab, skal du tilmelde dig både et kursus i Kulturhistorisk emne, Forløb 1 (a, b c) ELLER Aktuel kulturforskning A OG et kursus i Kulturhistorisk emne Forløb 2 (a, b eller c) ELLER Aktuel kulturforskning B. I undervisningstilmeldingsperioden tilmelder du dig begge forløb. Du skal vælge et kursus i både Forløb 1 og 2. Det er IKKE muligt at vælge at følge f.eks. 2 Forløb 1 eller 2 Forløb 2.
Kravet om både at følge både ét forløb 1 og ét forløb 2 gælder kun for studerende indskrevet på 2015-ordningen på Lit eller MKK. Studerende som ikke er indskrevet på 2015 ordningen, skal kun følge ét forløb (enten A eller B eller 1 eller 2) og efterfølgende aflægge eksamen i dette.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Andet
Eksamen kan aflægges på følgende moduler:
Moderne Kultur, 2008-ordningen: Modul 11(historisk), 12, 13(historisk), 14 og 15
Moderne Kultur, 2015-ordningen: Modul 2, 3, 4 og 7
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse
  • 140
  • Eksamen
  • 42
  • Total
  • 210