Moderne kultur/Litteraturvidenskab/Kunsthistorie/Visuel Kultur: Kulturhistorisk emne Forløb 1, a: Modernitetens Venedig: Litteratur, kunst og bykultur

Kursusindhold

Mens duerne hvirvler op fra Markuspladsen, behersker stereotyper om undergang og
forfald billedet af Venedig. Skulle byen i lagunen ikke være på vej ned, være ved at synke,
ligesom byen hvert efterår bliver udsat for oversvømmelser? Eller er det masseturismen
med 15 millioner årlige besøgende, som er den værste fare, en kilde til banalisering?
Denne by har måske en stolt historie og mere end 1000 år på bagen, men mange
ser mest af alt en by i undergang eller reduceret til kulisse, i hvert fald nu til dags.


Blot er forfald og banalisering kun delaspekter af Venedigs rolle i moderniteten. Byen
animerer samtidig en særligt kreativitet, der folder sig ud i urbankulturelle, litterære og
billedkunstneriske former. Også byens produktive sider skal udforskes i dette kursus.


Venedig er et bykulturelt modbillede til automobilismens, teknologiens og forureningens
by. Samtidig bliver byen et sted for migration, såvel ind som ud af Europa.
I moderne litteraturhistorie spiller Venedig rollen som et sted, der nok virker lokkende,
men samtidig modvirker velbehag. Byen er et værksted, hvor forfattere søger tilflugt for
at skrive, også om andet end byens egne motiver.
Ikke kun den klassiske eller romantiske kunsthistorie knytter sig til Venedig. Ud over at
huse verdens vigtigste kunstbiennale er Venedig både scene for og motiv i skelsættende
værker fra modernitet og samtidskunst.


Dette kursus tager livtag med stereotyperne om et Venedig præget af masseturisme,
oversvømmelse, befolkningstab og sætter dem i spil som led i en moderne refleksion og
kritisk eksperimenteren. Således skal byen udforskes for scene for kreativitet i både
moderne og postmoderne tider. Længe efter, at byens egentlige stormagtstid og
uafhængighed er slut, udfordrer og radikaliserer Venedig den modernitet, byen selv kan
synes fremmed for, men i realiteten ikke kan leve foruden og faktisk bidrager til at sætte
i bevægelse – både på stedet og langt fra byens selv.

Mulige temaer (til præcisering og udvælgelse):
Bykultur: Venedig som Migropolis – Pilings of Venice – Byen uden legepladser (Jan
Gehl) – Venedigskolen i arkitekturhistorien og -kritik.
Litteratur: Philippe Sollers (Tel Quel-bevægelsen) – Italo Calvino – Marcel Proust –
Georg Simmel – John Ruskin – Thomas Mann m.fl.
Kunst (herunder film): Sophie Calle – Viggo Rivad – Situationismens psykogeografi –
Biennalen (inkl. arkitekturbiennalen og Mostra’en: filmfestivalen i september).

 

-------------------------------------------------------------------------------------

 

Modernities of Venice: Urban Culture, Literature, Art

International students are invited to contact Henrik Reeh by email: reeh@hum.ku.dk.

Just as the swirling pigeons on Saint Mark’s Square, the stereotypes of decay and decrepitude invade and dominate the image of Venice. Shouldn’t the city in the lagoon be on its inevitable way down, be about to sink – just as the city, every fall, is exposed to recurrent flooding, to the acqua alta. Or is it mass tourism, with its 15-30 million visitors a year, which represents the greatest risk to the city, a source of banalization in a unique place? This city certainly has a proud history stretching more than a thousand years back in time, but many observers first of all see a city on the decline, reduced to a stage set, at least nowadays.

However, decline and banalization are but minor aspects of Venice and its role in modernity. The city also generates an undeniable creativity which unfolds in urban-cultural, literary and visual forms. Such productive dimensions in the city will be at the center of the course titled “Modernities of Venice”.

Venice provides an urban-cultural counter-image to the city of automobiles, technology and pollution. At the same time, this city is a major stage for migrants and migration, both in and out of Europe.

In the history of modern literature, Venice plays the role as a place which may be attractive and seductive but also counters simple versions of well-being. The city is a kind of workshop, where writers seek refuge in order to write, and not only about the motifs of the city itself.

Similarly, the role of Venice is not limited to the classic and romantic sections of art history. Apart from being the location of the world’s most important biennale of the visual arts, Venice itself is a stage and reference in decisive works from modern and contemporary art.

The present course addresses the stereotypes of a Venice invaded by mass tourism, flooding, demographic decline etc. and, instead, considers such ingredients as elements in modern reflection and critical experimentation at large. Accordingly, the city of Venice will be explored as a stage of creativity in both modern and postmodern times. Following the end of the city’s global power in commerce and politics, and its constitutional autonomy (until 1797), Venice keeps challenging and radicalizing the very modernity to which the city itself may at first seem alien. Yet, in reality, Venice cannot live without it; it sets this modernity in movement, on site as well as far away from the local environments of laguna and lido.

Possible themes (to be specified and selected):

Urban culture: Venice as Migropolis – Pilings of Venice – The city without playgrounds (Jan Gehl).

Literature: Philippe Sollers (the Tel Quel movement) – Italo Calvino – Marcel Proust – Georg Simmel – John Ruskin – Thomas Mann et al.

Visual arts (+ cinema): Sophie Calle – Viggo Rivad - Situationism and psychogeography – the Biennale di Venezia (including the Venice Biennale of architecture) and the “Mostra”, festival in early September.

Engelsk titel

Cultural History: Modernities of Venice: Urban culture, literature, art

Uddannelse

Moderne Kultur og Kulturformidling

Forelæsning

Mulige grundbøger:
Jennifer Scapettone, Killing the Moonlight: Modernism in Venice (New York: Columbia
University Press, 2014).
Philippe Sollers, Guide amoureux de Venise (Paris: Plon, 2004).

Den første forelæsningstime er på engelsk, de resterende 3 timer (pr. uv-gang) er på dansk. Eksamen kan aflægges på dansk eller engelsk.
Dette kursus er en del af tapas-kurserne på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur.
Hvis du er indskrevet på 2015-ordningen på Moderne Kultur eller Litteraturvidenskab, skal du tilmelde dig både et kursus i Kulturhistorisk emne, Forløb 1 (a, b c) ELLER Aktuel kulturforskning A OG et kursus i Kulturhistorisk emne Forløb 2 (a, b eller c) ELLER Aktuel kulturforskning B. I undervisningstilmeldingsperioden tilmelder du dig begge forløb. Du skal vælge et kursus i både Forløb 1 og 2. Det er IKKE muligt at vælge at følge f.eks. 2 Forløb 1 eller 2 Forløb 2.
Kravet om både at følge både ét forløb 1 og ét forløb 2 gælder kun for studerende indskrevet på 2015-ordningen på Lit eller MKK. Studerende som ikke er indskrevet på 2015 ordningen, skal kun følge ét forløb (enten A eller B eller 1 eller 2) og efterfølgende aflægge eksamen i dette.
Kravet om både at følge både ét forløb 1 og ét forløb 2 gælder kun for studerende indskrevet på 2015-ordningen på Lit eller MKK. Studerende på 2008-ordningerne i Litteraturvidenskab, Moderne Kultur eller Kunsthistorie skal kun følge ét forløb (enten A eller B eller 1 eller 2) og efterfølgende aflægge eksamen i dette.
Hvis du skal skrive BA-projekt, kan du bruge dette kursus som inspiration. Du skal tilmelde dig BA-projekt forløbet samt eksamen, og samtidig kontakte Linda Thomsen (lthomsen@hum.ku.dk) for at blive tilmeldt inspirationskurset

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Du kan aflægge eksamen på følgende moduler på:

Moderne Kultur, 2008-ordningen 11(historisk), 12, 13 (historisk) og 15
Litteraturvidenskab 2008: modul 11 (historisk), 12, 13 (historisk)
Moderne kultur 2015: modul 2,3,4 og 7
Litteraturvidenskab 2015: modul 4
På Moderne Kultur 2015-ordningen følger du først et forløb 1 og aflægger eksamen efter forløb 2.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse
  • 140
  • Eksamen
  • 42
  • Total
  • 210