Kbh: Videns- og Mediehistorie, Tilvalg

Kursusindhold

Medierne har i det 20. århundrede spillet en central rolle for samfundsudviklingen og organiseringen af viden. Som eksempler kan nævnes: telefonen, radioen, filmen, TV-mediet og digitaliseringen med meget forskelligartede former for opbevaring og formidling af viden og kultur. Kurset vil undersøge og diskutere mediernes betydning for hverdagsliv, infrastruktur og politik.

I forskellige perioder af det 20. århundrede har medierne haft afgørende betydning for overordnede historiske sammenhænge og specifikke begivenheder, fx i henseende til politisk propaganda, samfundsdebat og kulturliv.

Kurset vil specielt fokusere på den kulturpolitiske baggrund for etableringen af kultur- og medieinstitutioner som fx folkebibliotekerne og Danmarks Radio, herunder public-service-begrebet og etableringen af en national mediekultur. Tilsvarende er biografen og dens placering i byens rum mediehistorisk interessant, ligesom forskellige musikbærende materialer har været vigtige forudsætninger for periodens ungdomskulturer.

Engelsk titel

The History of Knowledge and Media

Uddannelse

Informationsvidenskab og kulturformidling, STO 2013

Målbeskrivelse

Kompetencemål

Modulet giver den studerende

Viden om og forståelse af:

  • Et specifikt emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling.
  • Relevante teorier og metoder i tilknytning til modulets emne.

 

Færdigheder i at:

  • Identificere og opstille faglige problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse.
  • Reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en faglig problemstilling.
  • Uddybe og perspektivere et udvalgt emneområde inden for informationsvidenskab og kulturformidling.

 

Kompetencer i at:

  • Anvende relevante teorier og metoder på et emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling.
  • Formidle en videnskabeligt studeret problemstilling

 

Faglige mål

Eksaminanden kan

  • Afgrænse og behandle en problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling.
  • Selvstændigt og på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder, gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne.
  • Forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg.
  • Formidle en videnskabeligt studeret problemstilling.

Holdundervisning, workshops, seminarer, oplæg, ekskursioner

Eksempler på litteratur der tænkes anvendt på kurset:

  • Kovarik, Bill (2011): Revolutions in Communication. New York: Continuum
  • Thompson, John B (2001): Medierne og moderniteten. København: Hans Reitzel
  • Christiansen, Hans Christian og Catrine Werchmeister (2006): København: Informations Forlag
  • Dahlkild, Nan (2013)Velfærdens spydspids i: Architectura 35, 2013, s. 139-171
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Eksamenssprog: Dansk
Omfang: Maks. 20 normalsider for en individuel besvarelse
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 45
  • Eksamen
  • 120
  • Eksamensforberedelse
  • 245,8
  • Total
  • 410,8