HIS 74/75. Civilreligion i USA: Nationalisme, religion og Historiens brug (30 ECTS)

Kursusindhold

Civilreligion i USA: Nationalisme og religion og Historiens brug (HHIK03741E og HHIK03751E)

Civilreligion i USA: Nationalisme og religion (HHIK03741E)
Dette kursus vil give indblik i USA’s historie fra de første religiøse indvandrere til i dag. Vi skal gennemgå kilder fra den tidligere historie for at se, hvordan grundlaget for den amerikanske selvforståelse blev skabt i oplysningstiden, herunder hvordan den amerikanske oplysningstid havde både ligheder og forskelle fra den franske. Vi skal undersøge hvorledes USA's religiøse bevægelser gennem historien har influeret det politiske og kulturelle liv i landet, og også hvordan religion kan antage mere sekulære former, gennem begrebet civil religion.

Begrebet civil religion, der oprindeligt stammer fra oplysningsfilosoffen Rousseau, blev først for alvor udbredt efter Robert Bellah i 1967 anvendte det til at forklare, hvordan amerikanerne tror på og fejrer nationen som en religion. Efterfølgende har Bellah og ligesindede undersøgt, hvordan symboler, ritualer, nationale monumenter, nationalhymner, historien, nationale helligdage osv. er blevet anvendt i den amerikanske civilreligion. På grund af adskillelsen af kirke og stat, har USA ikke højtideligholdt religiøse helligdage, men nationale helligdage (Presidents’ Day, Memorial Day, Labor Day, Thanksgiving). Uafhængighedserklæringen og Forfatningen har status af hellige skrifter, og nationens grundlæggere (først og fremmest Washington, Jefferson, Madison, Adams) er ’The Founding Fathers’, og mens Washington er nationens fader, er Lincoln sønnen, der gav sit liv for den. Da nationen var i fare for at bryde sammen under Borgerkrigen (1861-65), gjorde præsident Lincoln sig overvejelser om, hvordan befolkningen kunne komme til at tro på nationen på samme måde som en religion, hvilket bedst kunne ske gennem den kollektive bevidsthed og de fælles minder (”mystic chords of memory”).

Kursets gennemgående temaer vil være:

  • Civilreligionens ritualer og symboler: Forbundsstaten Washington, D.C., fremstår i dag som et centrum for fejring af nationen. Her findes Uafhængighedserklæringen og Forfatningen udstillet. Monumenter over landets ledere, først og fremmest Jefferson Memorial og Lincoln memorial, er bygget som græsk-romersk templer, mens nationens helte er begravet på Arlington National Cementery, et par km derfra.

  • Civil religionen og dens symboler er udfordret (’contested’): Der foregår en løbende kamp om at definere indholdet af civilreligionen mellem samfundets forskellige grupper og interesser. Det kan følges i debatterne om f.eks. Vietnam Memorial og statuen af Martin Luther King, Jr.

  • Nationalisme, patriotisme og civil religion er tæt forbundne: Amerikansk patriotisme adskiller sig fra europæisk ved at private borgere fremfor staten tog initiativet til at konstruere den moderne patriotisme/nationalisme mellem Borgerkrigen og 1. Verdenskrig. John Bodnar har argumenteret for, at det var eliten, der ændrede den oprindelige lokalpatriotisme til en hyldest af nationen, mens andre mener nationalfølelsen har dybe folkelige rødder. Og hvor den europæiske nationalisme traditionelt lægger vægt på den fælles kultur, etnicitet og modersmål, så har den amerikanske patriotisme har fokus på de fælles værdier fra oplysningstiden, og på at indbyggerne skal have det rigtige sindelag.

  • Americanism (eller 100 % Americanism) er den fundamentalistiske nationalisme, ifølge hvilken nationen og dens gerninger skal hyldes ukritisk. Det er blevet fremført, at Americanism er den fjerde verdensreligion, fordi så mange tror på USA og hvad det står for. Da USA's befolkning hverken har en fælles etnicitet, race, sprog eller religion bygger den nationale identitet på idéen eller løftet (fra Uafhængighedserklæringen) om ”Life, Liberty, and the Pursuit of Happiness”. Personer, der ikke tror på denne idé, er ’un-Americans’.

  • Nationale myter indgår i civil religionen: Religiøse myter (Christian Nation, City on a Hill, Millenium Nation) der går tilbage til reformationens England og puritanerne, spiller en vigtig rolle for amerikanernes selvforståelse. De er senere blevet suppleret af mere sekulære myter (American Dream, Innocent Nation).

  • Religiøs udvikling: USA blev grundlagt som et oplysningsprojekt, forfatningsfædrene var ikke særligt troende og aktiv religiøsitet var lav (17 % af befolkningen). Men siden er religiøsiteten steget (til over 60 %): Hvad er årsagerne hertil og hvad har det betydet for civil religionen?

Første del af kurset vil give deltagerne et kronologisk overblik over USA's historie med særligt henblik på civilreligionen. Kursets anden del vil gå mere i dybden med en række temaer og kilderne hertil. Undervisningen vil foregå som holdundervisning med diskussion af læste tekster, forelæsninger og kildeundersøgelser. Såfremt der er tilstrækkelig tilmelding på holdet, vil der være mulighed for en ekskursion til Washington, D.C.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• præsentere overblik over USA's historie fra de tidlige kolonialister til i dag
• læse kilder fra hele perioden
• udvise forståelse for den rolle som religion har spillet i det kulturelle og politiske liv og for amerikanernes selvforståelse
• arbejde med teorier om civilreligion og andre sekulære religioner
• anvende disse teorier på kildermateriale og begrunde hvorfor de er relevante

Historiens brug (HHIK03751E)
Kurset vil fokusere på konstruktionen af den kollektive erindring i forbindelse med etableringen af den amerikanske nationale identitet. Vi vil således undersøge, hvordan amerikanerne har brugt (og misbrugt) historien til at fortælle en samlende national fortælling. Dette vil ske i forbindelse med den planlagte ekskursion til Washington, D.C., og gennemgang af eksempler i undervisningen. Eksempler på brug af historien:

  • Monumenter: The Mall med nationalmonumenter i Washington, D.C., Arlington National Cemetery

  • Udstillinger: National History Museum, National Air and Space Museum, præsidentmuseer

  • Erindringssteder: Mount Vernon (George Washington), Ford’s Theater (Lincoln-mordet), 6th. Floor Museum (JFK-mordet), Borgerkrigens slagmarker, Pearl Harbor, World Trade Center

  • Myndigheder: White House, Capitol, J. Edgar Hoover FBI Building

  • Film: Adams, JFK, Nixon, W, All the President’s Men, Westerns, Vietnam-krigen, 9/11

  • Politik: Referencer til tidligere præsidenter (Washington, Lincoln, FDR, JFK, Reagan), begivenheder (revolutionen, 2. Verdenskrig, Kolde Krig) og nationen (American Exceptionalism)

Undervisningen vil foregå som holdundervisning kombineret med arbejdsgrupper og evt. ekskursion.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• præsentere centrale teorier om historiens brug
• reflektere over faglig viden og forskellig brug af historien
• analysere eksempler på historiebrug
• reflektere over historikerens rolle i offentligheden

Engelsk titel

HIS 74/75. Civilreligion i USA: Nationalisme, religion og Historiens brug (30 ECTS)

Uddannelse

Historie
Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03741E) og [valgfag] Historiens brug (HHIK03751E) [Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Holdundervisning /seminar

Civilreligion i USA: Nationalisme og religion (HHIK03741E)
- Peter Gardella: American Civil Religion. What Americans Hold Sacred. Oxford University Press, 2014.
- Cecilia Elizabeth O’Leary: To Die For. The Paradox of American Patriotism. Princeton University Press, 1999.
- Richard T. Hughes: Myths America Lives By. University of Illinois Press, 2004.

Historiens brug (HHIK03751E)

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 112
  • Forberedelse
  • 406
  • Eksamensforberedelse
  • 259
  • Total
  • 777