HIS 58. De smukke og gode - aristokrati i den hellenistiske bystat (323-31 f.v.t.)

Kursusindhold

De smukke og gode - aristokrati i den hellenistiske bystat (323-31 f.v.t.)
De hellenistiske bystater var demokratiske samfund, efter datidens standarter, og hvilede på princippet om borgernes politiske lighed. I modsætning til senere tiders europæiske samfund kendte de græske bystater intet formelt hierarki. Ikke desto mindre var bystatens borgere bevidst om, at enkelte af deres medborgere skilte sig ud fra mængden, både individuelt og som gruppe. Denne gruppe, som moderne historikere har kaldt ”aristokratiet”, benævntes i samtiden blandt andet ”de smukke og gode”, ”de af god familie”, ”de kendte” eller ”de rige”. Det sidste mere end antyder, at de græske aristokrater først og fremmest udgjorde en økonomisk elite, men penge (siges det) er ikke alt og hver især berører disse benævnelser forskellige aspekter af aristokratiet, deres livsførelse, deres familie og deres deltagelse i bystatens politiske, militære og religiøse liv.

Et centralt tema for kurset er, hvordan aristokrati skabes og vedligeholdes; dels individuelt, men især i relation til andre aristokrater (lokalt og på tværs af bystater) og til samfundet generelt - en social proces, der kan beskrives som “ordo-making”. Dette spørgsmål leder naturligt videre til spørgsmålet om aristokraternes sociale og politiske position. Selvom så godt som alle bystater i hellenistisk tid havde demokratiske forfatninger, accepterede bystaternes indbyggere tilsyneladende at deres aristokratiske medborgere spillede en fremtrædende rolle i det social og politiske liv. Et andet centralt tema for kurset vil derfor være, hvordan aristokrati kunne legitimere enkelte personer og familiers krav på ”magten” i samfund, der hyldede principperne om frihed og lighed.

Kursets første del består i en introduktion til periodens sociale og politiske historie, herunder en diskussion af de vigtigste historiske fremstillinger samt en introduktion til kildematerialet og de forskellige metodiske udfordringer, der knytter sig dertil. I anden del af kurset arbejder vi med individuelle projekter i mindre skrivegrupper.

Individuelle opgaver kan for eksempel fokusere på enkelte aristokrater, slægter eller bystater med særligt henblik på en eller flere følgende temaer, der i sig selv kan udgøre oplagte emner for opgaver:

- Dannelse og uddannelse
- Familie og slægt
- Patronage
- Krigsførelse
- Velgørenhed (euergetisme)
- Religion og præsteskaber
- Netværk

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:

Engelsk titel

HIS 58. De smukke og gode - aristokrati i den hellenistiske bystat (323-31 f.v.t.)

Uddannelse

Historie
Modul 4A:
Område 4: Kulturel afstand og historisk forståelse med akademisk skriftlighed (HHIB00581E) [Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]

Holdundervisning / seminar, forelæsning

- M.M. Austin: The Hellenistic World from Alexander to the Roman Conquest. Cambridge, 2006 (Second Edition).
- P.F. Bourdieu: The Logic of Practice. Standford, 1990 [original: Les sens pratique. Paris. 1980].
- J. Ma: Statues and Cities – Honorific Portraits and Civic Identities in the Hellenistic World. Oxford, 2013.
- P. Veyne: Bread and Circuses – Historical Sociology and Political Pluralism. London, 1990 [original: Le pain et le cirque. Paris. 1976].

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse
  • 175
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Total
  • 388,5