SEMINAR: Videnspolitik - og viden i politik

Kursusindhold

Det post-industrielle samfund, videnssamfundet, informationsalderen – kært barn har mange navne. Fælles for disse betegnelser er dog, at de beskriver et moderne samfund, der er centreret om viden. Viden bliver i stadig større grad set som drivkræft for økonomisk vækst, og som det, der udgør fremtidens råstof. Derfor, berettiget eller ej, har viden som politikområde også fået større fokus gennem de seneste årtier. Kurset handler både om – og her ligger hovedvægten – hvordan vidensproduktionen bliver organiseret og styret (videnspolitik), men også om, hvordan den bliver brugt i politikudvikling (viden i politik).

En mere instrumentel og markedsorienteret logik har vundet frem i styringen af de vidensproducerende organisationer gennem de seneste årtier. ”Fra forskning til faktura” var mantraet i 0’erne – et mantra der ikke udtrykkes så eksplicit i dag, men stadig gennemsyrer det tankegods, der er aktivt i dagens forskningsinstitutioner. Men samtidig er mere klassiske akademiske forestillinger om, hvad viden er – og hvad et universitet er – også at spore i den videnspolitik der føres. Det er derfor endnu et særdeles åbent spørgsmål, hvor videnssamfundet er på vej hen.

Kurset handler om vidensamfundet. Vi vil begynde med en introduktion til, hvordan produktionen af viden har ændret sig. Kurset vil herefter fokusere særligt på de organisationer, der producerer og finansierer viden. Organisationsteori er derfor en væsentlig del af det teoretiske grundlag for kurset. Vi vil i den sammenhæng se på forskellige teoretiske tilgange til at analysere de vidensproducerende organisationers udvikling og funktion. Vi vil også arbejde med, hvordan forskellige vidensinstitutioner, forskningsfinansierende organisationer, interesseorganisationer, ministerier mv. kæmper om at definere dagens videnspolitik. Vi vil endelig se på, hvordan den viden, der bliver produceret, indgår i politikudvikling samt på ideer om evidensbaseret praksis.

Der kommer gæsteforelæsere udefra, der vil give forskellige perspektiver på de problematikker, vi arbejder med i kurset. Vi får besøg af andre forskere, embedsmænd fra uddannelses- og forskningsministeriet og muligvis også repræsentanter for interesseorganisationer, tænketanke, forskningsråd og andre relevante organisationer.

Kurset henvender sig til alle med interesse i videnspolitik generelt, men kan være særligt interessant, hvis du overvejer at skulle arbejde med uddannelses-, forsknings- eller innovationspolitik eller overvejer et job i konsulentbranchen. Det kunne også være interessant for dig, der vil arbejde i en af de mange interesseorganisationer.

Kompetencebeskrivelse

Faget er særdeles brugbart for studerende, der stiler mod at arbejde med forsknings-, uddannelses- eller innovationspolitik, men kan være relevant for alle der vil arbejde i organisationer, hvor brugen af viden er en væsentlig del af arbejdet. Derudover er kursets fokus på forskellige teoretiske retninger inden for organisationsteori og forvaltning med til at skærpe de mere generelle færdigheder inden for områder centralt for statskundskab.

 

Engelsk titel

SEMINAR: Politics of knowledge and knowledge in politics

Uddannelse

 

 

 

Målbeskrivelse

Det er målet at den studerende efter kurset kan:

 

  • Beskrive centrale træk i udviklingen af videnspolitikken på nationalt og Europæisk/globalt niveau

  • Vurdere årsager til at Europæiske/globale tendenser afspejles i forskellig grad på nationalt- såvel som organisationsniveau

  • Præsentere forskellige teoretiske tilgange til beskrivelsen af de vidensproducerende organisationers udvikling og funktion

  • Selvstændigt anvende en eller flere af de præsenterede teoretiske perspektiver til at analysere en konkret empirisk problemstilling

  • Vurdere styrker og svagheder ved forskellige teoretiske perspektiver

Seminaret vil være en kombination af forelæsninger, gruppearbejde og diskussion, case-analyser, hjemmeopgaver, korte studenteroplæg samt inddragelse af flere gæsteforelæsere (fra både akademia og praksis).

Ca. 1000 sider udvalgt af underviseren. Litteraturlisten forventes bl.a. at indeholde følgende litteratur (OBS: foreløbig litteraturliste der skal give en ide om typen af litteratur):

Bleiklie, Ivar (2007). “Systemic Integration and Macro Steering”, Higher Education Policy, 2007, 20, (391–412)

Bleiklie, Ivar & Kogan, Maurice (2007). ”Organization and Governance of Universities”, Higher Education Policy, 2007, 20, (477–493)

Bourdieu, Pierre. 1975. “The Specificity of the Scientific Field and the Social Conditions of the Progress of Reason.” Social Science Information 14 (6): 19-47.

Canhilal , S. Kubra; Lepori, Benedetto & Seeber, Marco (2016) . "Decision-Making Power and Institutional Logic in Higher Education Institutions: A Comparative Analysis of European Universities" In Towards A Comparative Institutionalism: Forms, Dynamics And Logics Across The Organizational Fields Of Health Care And Higher Education.

Chou, Meng-Hsuan & Gornitzka, Åse (2014). Building the Knowledge Economy in Europe: New Constellations in European Research and Higher Education Governance, Edward Elgar Publishing, 2014 (kun uddrag)

Dahler-Larsen, Peter (2012). “Betydningen af bibliometriske indikatorer” i  Hvordan styres videnssamfundet? Demokrati, ledelse og organisering, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2012

Degn, Lise & Sørensen, Mads P. (2015). “From collegial governance to conduct of conduct: Danish universities set free in the service of the state”, Higher Education (2015) 69:931–946.

Faye, Jan & Pedersen, David Budtz (2012). “Vidensamfundets dilemmaer” i  Hvordan styres videnssamfundet? Demokrati, ledelse og organisering, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2012 

Fägerlind, I., and Strömqvist, G. (2004). Reforming higher education in the Nordic countries: studies of change in Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden.

Franzoni, C., Scellato, G, and Stephan, P. (2011). Changing incentives to publish science. Science,  333 (6043), 702-703.

Knorr Cetina, Karin. 1999. Epistemic Cultures: How the Sciences Make Knowledge. Cambridge, MA: Harvard University Press. Pp. 1-25, 46-78.

Latour, Bruno, and Steve Woolgar. [1979] 1986. Laboratory Life: The Construction of Scientific Facts. Pr (kun uddrag)

Merton, Robert K. 1973. The Sociology of Science: Theoretical and Empirical Investigations. Chicago: University of Chicago Press.  (kun uddrag)

Neave, Guy (2007). “The Bologna Process: An Intergovernmental Policy Perspective” in Massen, Peter (ed.) and Olsen, Johan P. (ed.) University Dynamics and European Integration, 2007, Springer

Nowotny, H., Scott, P., & Gibbons, M. 2001. Re-thinking Science: Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Cambridge: Polity Press. (kun uddrag)

Olsen, Johan P. & Maassen, Peter (2007). EUROPEAN DEBATES ON THE KNOWLEDGE INSTITUTION: THE MODERNIZATION OF THE UNIVERSITY AT THE EUROPEAN LEVEL in University Dynamics and European Integration, Springer, 2007

Olsen, Johan P. (2007). “The Institutional Dynamics of the European University” i Johan P. Olsen and Peter Maassen  (red.),University Dynamics and European Integration, Springer, 2007

Slaughter, S., & Leslie, L. L. (1997). Academic capitalism: Politics, policies, and the entrepreneurial university. The Johns Hopkins University Press, 1997 (kun uddrag)

Stensaker, Bjørn (2014). “Organizational identity as a concept for understanding university dynamics”, Higher Education, Springer

Weick, K.E. (1976) ‘Educational organizations as loosely coupled systems’, Administrative Science Quarterly 21: 1–19.

Wright, S., and Ørberg, J. W. (2008). "Autonomy and control: Danish university reform in the context of modern governance." Learning and teaching, 1(1), 27-57.

 

Samfundsvidenskabelig grunduddannelse. Grundlæggende kendskab
til offentlig forvaltning, organisationsteori og policy-processer fx fra
forvaltningsfaget på BA-uddannelsen er en fordel, men ikke et krav.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28