SOMMER16: EU's politiske økonomi

Kursusindhold

Plan for undervisningen (litteraturen for de enkelte dage tilføjes senere):

Tidspunkt

Emner

Litteratur og forberedelse

Form

Uge 32/ mandag

Introduktion til EU's økonomisk-politiske samarbejde. Præsentation af program.

 

Kl. 13-16: Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

Uge 32/ tirsdag

 

 

Teoretiske vinkler på studiet af EU’s økonomisk-politiske samarbejde: intergovermentalisme, neofunktionalisme, føderalisme, multilevel governance, rational choice- teori, ordoliberalisme, handelsteori m.v.

 

Kl. 13-15: Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 32/ onsdag

Aktørerne + EU's landbrugspolitik

 

 

Kl. 13-15: Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 32/ torsdag 

EU’s handelspolitik

 

 

 

Kl. 13-16: Forelæsning , diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om EU's handelspolitik og Danmark v/ kontorchef Jakob Brix Tange, Udenrigsministeriet.

 

Uge 32/ fredag

EU’s konkurrence og indre marked-politik

 

 

 

 

 

Kl. 13-15: Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om EU's indre marked og konkurrencepolitikken v/ statsstøttechef Preben Sandberg Petterson, Erhverv- og Vækstsministeriet.

Uge 33/ mandag

 

 

Økonomiske og Monetære Union og Eurokrisen 

 

Kl. 13-15:Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om ØMU'en og den finansielle sektor v/ chefanalytiker Allan von Mehren, Danske Bank.

Uge 33/ tirsdag

EU's transport-, regional- og industripolitik.

 

Kl. 13-16: Forelæsning , diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 33/ onsdag

 

EU’s arbejdsmarkedspolitik

 

 

 

Kl. 13-15: Forelæsning , diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 33/ torsdag

EU’s energi- og klimapolitik.

 

 

 

Kl. 13-16: Forelæsning , diskussion og spørgsmål.

 

.Oplæg v/ embedsmand fra Klima- og Energiministeriet

Uge 33/ fredag

Lobbyisme på forskellige økonomisk-politiske områder i EU.

 

 

 

Kl. 13-16: Forelæsning , diskussion og spørgsmål.

 

 

Hvad kan seminaret bruges til?
Udbuddet styrker den studerendes kompetencer på et område, som der efterspørges viden om i interesseorganisationer, konsulentfirmaer og i økonomisk-politisk orienterede ministerier.

Engelsk titel

SUMMER16: The political economy of EU

Målbeskrivelse

Seminarets målsætning er at sætte den enkelte studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

  • Beskrive, sammenligne og analysere de vigtigste økonomiske politikker i EU.

  • Anvende og vurdere teorierne på området.

  • Udpege hovedtræk i forskningen vedrørende de økonomiske politikker i EU.

Seminaret vil blive gennemført som forelæsninger, diskussioner, oplæg af relevante gæstelærere, individuel vejledning mv.

  1. Helen Wallace, Mark Pollack og Alasdair R. Young (2014/2015). Policy-Making in the European Union. Oxford University Press (bør anskaffes).

  2. Susan Senior Nello (2012). The European Union. Economics, Policies & History, tredje udgave. McGraw-Hill (på semesterhylden).

  3. Simon Hix og Bjørn Høyland (2011). The Political System of the European Union. Palgrave (på semesterhylden).

  4. Peter Nedergaard (2009a). Business and Politics in the European Union: Djoef Publ. (bør anskaffes).

  5. Grahame Thompson ed. (2001). Governing the European Economy. Sage (på semesterhylden).

  6. Rainer Eising (2009). The Political Economy of State-Business Relations in Europe. Routledge (på semesterhylden).

  7. Ben Rosamond (2000). Theories of European Integration. Palgrave  (på semesterhylden).

  8. Debra Johnson og Colin Turner (2006). European Business. Routledge (på semesterhylden).

  9. Willem Molle (2006). The Economics of European Integration. Theory, Practise, Policy. Ashgate (på semesterhylden).

  10. Willem Molle (2011). European Economic Governance: The quest for consistency and effectiveness. Routledge Studies in the European Economy (på semesterhylden).

  11. Peter Nedergaard (2006a). Which countries learn from which? Cooperation and Conflict. Vol. 41, No. 4.

  12. Peter Nedergaard (2006b). Policy Learning in the European Union. The Case of the European Employment Strategy. Vol. 27. No, 4.

  13. Pieter Bouwen (2004). Exchanging access goods for access: A comparative study of

  14. business lobbying in the European Union institutions. European Journal of Political Research Vol. 43.

  15. Rainer Eising (2007). The access of business interests to EU institutions: towards elite

  16. pluralism? Journal of European Public Policy 14:3 April 2007: 384–403.

  17.  Pinar Akman og Hussein Kassim (2010). Myth and Myth-Making in the European Union: The Institutionalization and Interpretation of EU Competition Policy, JCMS, Vol. 48, No. 1: 111-132.

  18. Dermot Hodson (2009). EMU and political union: what, if anything, have we learned from the euro’s first decade? Journal of European Public Policy, Vol. 16, No. 4: 508-526 (sendes).

  19. G. Majone (1996). Regulating Europe. Routledge (på semesterhylden).

  20. Ernst B. Haas (1958, ny ed. 2004). The Uniting of Europe. University of Notre Dama Press.

  21. Andrew Moravcsik (1998). The Choice for Europe (1998). Cornell University Press (på semesterhylden).

  22. Mary Farrall (2008). Internationalising EU Development Policy (2008). Perspectives on European Politics and Socity, Vol. 9, No.: 225-240.

  23. Stephen Hurt (2010). Understanding EU Development Policy: history, global context and self-interest? Third World Quaterly, Vol. 10, No. 2: 159-168.

  24. Larry Neal (2007). The Economics of Europe and the European Union. Cambridge University Press (på semesterhylden).

  25. Peter Nedergaard (2005). Organiseringen af Den Europæiske Union. Handelsskolens Forlag (på semesterhyldes).

  26. Peter Nedergaard (2010). Lissabontraktaten – en politologisk analyse. Jurist- og Økonomforbundets Forlag (på semesterhylden).

  27. Peter Nedergaard (2009b). EU – politik og økonomi. Columbus (på semesterhylden).

  28. Peter Nedergaard (2009c). Nu taler også politikerne om vejret, I Martin Marcussen og Karsten Ronit: Globaliseringens udfordringer: 144-169 (på semesterhylden).

  29. Gerit Faber og Jan Orbie (2009). Everything but arms: Much more than appears with first sight, JCMS, Vol. 47, no. 4, 767-787.

  30. Gilles Raveaud (2007). The European Employment Strategy: Towards More and better Jobs?, Vol. 45, No. 2, 411-434.

  31. Michael Keating (2008). A Quarter of a Century of Europe of the Regions. Regional and Federal Studies, Vol. 18, No. 5: 629-635.

  32. EEAG report: Industrial Policy: 105-124.

  33. Ferdi De Ville og Jan Orbie (2011). The European Union’s Trade Policy Response to the Crisis: Paradigm lost or reinforced? European Integration online Papers, Vol. 15, Article 2.

  34. Peter Nedergaard et al. (2013). European Integration and the Euro Crisis. Paper.

  35. Udenrigsministeriet (2013). Ny handelspolitisk strategi.

  36. Sebastian Dullien og Ulrike Guérot (2012). The Long Shadow of Ordoliberalism: Germany´s Approach to the Euro Crisis. European Council of Foreign Relations. Policy Brief (sendes).

  37. Viktor VanBerg (2004). The Freiburg School: Walter Eucken and Ordoliberalism. Freiburg Discussion Papers on Constitutional Economics, No. 04/11.

  38. Tomás Mancha-Navarro ogRubén Garrido-Yserte (2008). Regional policy in the European Union: The cohesion-competitiveness dilemma.  Regional Science Policy & Practice, Vol. 1 Number 1.

  39. Peter Nedergaard (2013). The Influence of Ordoliberalism in European Integration Processes – A Framework for Ideational Influence with Competition Policy and the Economic and Monetary Policy as Examples.Downloades fra:http://mpra.ub.uni-muenchen.de/52331/1/MPRA_paper_52331.pdf

Det forudsættes, at man har en BA i statskundskab eller lignende

For at bestå seminaret kræves, at den studerende deltager aktivt i seminaret samt afleverer en mindre skriftlig opgave på ca. 1500 ord i løbet af seminaret, samt en større skriftlig opgave på ca. 6000 ord. Der gives så vidt muligt en kort skriftlig tilbagemelding på de to opgaver.
Med aktiv og tilfredsstillende tilstedeværelse menes, at en tilstedeværelsesprocent på under 75 % under alle omstændigheder er problematisk.
Begge opgaver udarbejdes på baggrund af et selvvalgt område i tilknytning seminarets tema. Både indholds- og formmæssigt bør opgaven leve op til de krav, som stilles til en skriftlig opgave på kandidatniveau.
Den mindre opgave kan have relation til den store opgave, men må ikke være en del heraf.
Opgaverne forventes at tage udgangspunkt i det fælles læste pensum og i overvejende grad basere sig på dette. Den studerende kan naturligvis inddrage anden litteratur, men kan ikke hovedsagligt basere opgaverne herpå.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Underviser bedømmer opgaven med "Bestået/Ikke bestået".

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28