UDBUD: Politisk deltalgelse og mobilisering

Kursusindhold

Et centralt element i et velfungerende deltagelsesdemokrati er, at borgerne faktisk er politisk aktive. Det indebærer blandt andet, at de stemmer ved valg, engagerer sig i partier, er aktive i civilsamfundet osv. I dette kursus gennemgår og diskuterer vi empiriske studier af politisk deltagelse og hvad der virker til at mobilisere borgerne. Vi fokuserer især på valgdeltagelse, men der vil også blive lejlighed til at diskutere andre former for politisk deltagelse afhængigt af de studerendes interesse. Pensum vil hovedsageligt bestå af tekster, der anvender kvantitative metodiske redskaber, og eksperimentelle studier vil fylde en væsentlig del af pensum.

Kurset forventes blandt andet at komme omkring følgende overskrifter:

  • Valgdeltagelsen i Danmark og i verden deskriptivt – nu og over tid.

  • Udvalgte rationelle faktorer til at forklare politisk deltagelse – fx afstand til valgstedet, information, valgets tæthed, mobilitet.

  • Udvalgte sociale og psykologiske faktorer til at forklare politisk deltagelse – fx familien, uddannelse, netværk, personlighedstype, politisk selvtillid, vane.

  • Frivilligt arbejde, donationer af penge og protestbevægelser.

  • Mobilisering – hvordan kan man aktivere flere borgere i politik? (forskningsmetoder og etik)

  • Mobilisering – Effekten af forskellige kampagneformer (brev, SMS, dør-til-dør, sociale medier mv.)

  • Mobilisering – Effekten af forskelligt indhold

  • Mobilisering – Udvælgelse af målgruppe og heterogene effekter

  • Perspektiver – Hvad er de næste udfordringer? Hvilke andre problemstillinger kan vi bruge vores viden om mobilisering til?

 

Vi vil i faget lægge særlig vægt på at diskutere, hvordan man mest hensigtsmæssigt studerer et fænomen som politisk deltagelse og vil således beskæftige os en del med forskningsdesigns og metode. Vi vil i den forbindelse også diskutere, hvordan man kan drage nytte af metoderne i en arbejdsmæssig sammenhæng udenfor universitetet. Den endelige undervisningsplan fastlægges i samråd med de studerende.

Engelsk titel

COURSE: Political Participation and Mobilization

Uddannelse

Bachelorniveau 10 ECTS

Kandidatniveau 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Kursets hovedfokus er at øge de studerendes empiriske og teoretiske viden om politisk deltagelse og mobilisering. Desuden er det centralt at forbedre de studerendes evne til kritisk at vurdere forskningsdesigns og metoder og til selv at gennemføre analyser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Der er særlig vægt på valgdeltagelse og metoder til at øge denne.

Målbeskrivelse:

  • Beskrive valgdeltagelsen og udviklingen tværs af demografiske grupper.
  • Præsentere centrale normative perspektiver og teoretiske retninger indenfor politisk deltagelse samt de udvalgte empiriske bidrag, der vil fremgå af seminarets pensum.
  • Præsentere forskellige typer af mobiliseringsværktøjer (Get-Out-The-Vote) og metoder til at undersøge effekten af sådanne initiativer.
  • Fortolke kvantitative studier om politisk deltagelse.
  • Kritisk vurdere eksisterende forskning indenfor politisk deltagelse og mobilisering ud fra forskningsdesign, metode og teoretisk bidrag.
  • Identificere relevante problemstillinger indenfor politisk deltagelse og selvstændigt analysere disse.

Kurset vil veksle mellem underviseroplæg og diskussion i grupper og plenum. Studerendes egne interesser og aktuelle eksempler vil spille en central rolle i undervisningen

En endelig pensumliste vil forelægge inden semesterstart. Der vil være fokus på at præsentere den nyeste litteratur på området, herunder ikke-udgivne konferencepapirer. Vi vil i mindre grad læse klassikere. De studerende vil også selv kunne foreslå relevant litteratur. Nedenstående litteratur giver et indtryk af fagets indhold:

Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H. & Hansen, K. M. 2016. Valgdeltagelsen til folketingsvalget 2015. pp. 1-14 I: Kasper Møller Hansen & Stubager, R. (ed.) Folketingsvalget 2015.

Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H., & Hansen, K. M. Is door-to-door canvassing effective in Europe? Evidence from two Danish field experiments (accepted for publication).

Blais, A.; Young, R. and Lapp, M. (2000): “The calculus of voting: An empirical test”, European Journal of Political Research, 37(2): 181-201.

Bond, Richard M., Christopher J. Fariss,Jason J. Jones, Adam D. I. Kramer, Cameron Marlow, Jaime E. Settle and James H. Fowler (2012) A 61-million-person experiment in social influence and political mobilization, Nature, 489: 295-298

Carlson, T. N. & Settle, J. E. 2016. Political Chameleons: An Exploration of Conformity in Political Discussions. Political Behavior: 1-43.

Dale, A. & Strauss, A. 2009. Don't Forget to Vote: Text Message Reminders as a Mobilization Tool. American Journal of Political Science, 53(4): 787-804.

Enos, Ryan D. and Fowler, Anthony (2014). Pivotality and turnout: Evidence from a field experiment in the aftermath of a tied election. Political Science Research and Methods.

Fieldhouse, Ed og David Cutts (2012): The Companion Effect: Household and Local Context and the Turnout of Young People, Journal of Politics, 74(3): 856-869

Fowler, James H., & Cindy D. Kam. 2006. “Patience as a Political Virtue: Delayed Gratification and Turnout”, Political Behavior, 28: 113-128

Hobbs, William R.; Nicholas A. Christakis; James H. Fowler (2013): “Widowhood Effects in Voter Participation”, American Journal of Political Science

Gerber, A. S. and Green, D.P. (2012) Field experiments: Design, analysis, and interpretation. New York: WW Norton.

Gerber, A. S., Green, D. P. & Larimer, C. W. 2008. Social Pressure and Voter Turnout: Evidence from a Large-Scale Field Experiment. American Political Science Review, 102(1): 33-48.

Green, D. P., Krasno, J. S., Coppock, A., Farrer, B. D., Lenoir, B. & Zingher, J. N. 2015. The Effects of Lawn Signs on Vote Outcomes: Results from Four Randomized Field Experiments. Electoral Studies.

Klofstad, C. A. 2007. Talk Leads to Recruitment: How Discussions about Politics and Current Events Increase Civic Participation. Political Research Quarterly, 60(2): 180-191.

Nickerson, D. W. 2008. Is Voting Contagious? Evidence from Two Field Experiments. American Political Science Review, 102(1): 49-57.

Panagopoulos, Costas (2013): Extrinsic Rewards, Intrinsic Motivation and Voting, Journal of Politics, 75(1): 266-280

Panagopoulos, Costas (2011): “Timing is Everything? Primacy and Recency Effects in Voter Mobilization Campaigns.” Political Behavior 33: 79-93

Persson, M. 2015. Education and political participation. British Journal of Political Science, 45(03): 689-703.

Sinclair, B. 2012. The social citizen: Peer networks and political behavior: University of Chicago Press.

De faglige forudsætninger er statskundskabens grunduddannelse eller tilsvarende.. Derudover forudsættes kendskab til forskningsdesign og kvantitativ metode på niveau med Metode 2 på grunduddannelsen. Stort set alle tekster der læses i løbet af semesteret har en kvantitativ tilgang, og derfor er en vis interesse for at tolke og arbejde med tal en nødvendighed. Det er til gengæld ikke en forudsætning, at de studerende har arbejdet med kvantitativ metode siden Metode 2 på grunduddannelsen. Endeligt skal det bemærkes, at faget ikke vil være specielt regne- eller statistiktungt i sit udgangspunkt (studerende må gerne være det i deres opgaver, men det er ikke et krav). Er du i tvivl om, hvorvidt du har de nødvendige forudsætninger, er du yderst velkommen til at kontakte underviseren pr. mail (jhh@ifs.ku.dk).

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28