Udbud: Behavioural public policy med fokus på evidensbaserede tidlige indsatser

Kursusindhold

Indenfor den seneste årrække har fremkomsten af behavioural public policy sat et markant præg på den politisk-administrative dagsorden. Feltets udvikling blev for alvor sat i gang for cirka 15 år siden, hvor psykologen Daniel Kahneman blev tildelt Nobelprisen i økonomi for sit arbejde indenfor feltet.

 

Behavioural public policy tager udgangspunkt i, at den menneskelige beslutningsproces systematisk og forudsigeligt afviger fra antagelsen om fuld rationalitet på grund af lang række kognitive tilbøjeligheder. Dette har en lang række implikationer for vores forståelse af, hvad der kendetegner den optimale måde at udvikle offentlig politik på.

 

I Storbritannien og USA og flere andre lande er der etableret særskilte specialenheder, som på forskellig vis søger at anvende behavioural public policy til øge effektiviteten og kvaliteten af den offentlige politik.

 

Udbuddet introducerer disciplinen behavioural public policy gennem undersøgelse og diskussion af danske såvel som internationale cases.

 

Der vil i undervisningen være et dominerende empirisk fokus på de såkaldte tidlige (før-skole), forebyggende indsatser. Den amerikanske økonom James Heckman har i en række studier påvist, at sådanne interventioner er såvel samfundsøkonomisk profitable som ganske effektive som redskab til at øge den sociale mobilitet.

 

I denne kontekst vil kursets centrale diskussionsspørgsmål være, hvordan og i hvilket omfang behavioural public policy kan styrke arbejdet med og effekten af den tidlige forebyggende indsats.

 

Evidens spiller en nøglerolle i såvel behavioural public policy som indsatser baseret på Heckmans forskning. Kurset vil derfor også fokusere på spørgsmålet om, hvilket handlerum for evidensbaseret praksis, der kendetegner aktuel dansk politik.

 

Engelsk titel

Course: Behavioural Public Policy and Evidence-Based Early Life Interventions

Uddannelse

Bachelorniveau 10 ECTS

Kandidatniveau 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Kurset har følgende læringsmål og dermed som målsætning at

 sætte den studerende i stand til efter endt kursusforløb at kunne:

 

  • redegøre for og kritisk reflektere over centrale begreber indenfor behavioural public policy

 

  • anvende sin faglige viden fleksibelt og alsidigt til at ræsonnere over styrker og svagheder ved anvendelse af behavioural public policy

 

  • vurdere muligheder og begrænsninger ved kombination af indsigter fra behavioural public policy og tidlige, forebyggende indsatser

 

  • relatere og diskutere behavioural public policy i sammenhæng med aktuelle og konkrete spørgsmål udenfor kursets primære empiriske genstandsfelt

 

  • vurdere handlingsrummet for at anvende forskningsbaseret viden (evidens) i aktuel politisk praksis

Kombination af forelæsninger fra underviser, mundtlige studenteroplæg, diskussion samt (i muligt og relevant omfang) samt inddragelse af gæsteforelæsere fra forskellige organisationer (fonde, interesseorganisationer, private virksomheder) som teoretisk og/eller empirisk arbejder med tidlige, forebyggende indsatser med potentiale for integration af indsigter fra behavioural public policy.

Pensum vil være på cirka 1000 sider, som udvælges af underviseren. Nedenstående litteratur forventes anvendt, men listen er såvel foreløbig som ufuldstændig.

 

Cairney, P. (2016). The Politics of Evidence-Based Policy Making. Palgrave Macmillan.

 

Cartwright, N., and Hardie, J. (2012). Evidence-Based Policy. A Practical Guide to Doing It Better. Oxford University Press.

 

Chetty, R. (2015). Beahavioral Economics and Public Policy: A Pragmatic Perspective

 

Datta, S., and Mullainathan, S. (2012). Behavioral Design. A New Approach to Development Policy

 

Oliver, A. (ed). (2013). Behavioural Public Policy. Cambridge University Press

 

Rogers, T., and Frey, E. (2014). Changing Behavior Beyond the Here and Now

 

Tversky, A., and Kahneman, D. (1974). Judgment under Uncertainty: Heuristics and Biases (8 s.)

 

Tversky, A., and Kahneman, D. (1984). Choices, Values, and Frames, American Psychologist, Vol 39(4), Apr 1984 (10 s.)

Evne og interesse for den fremtidige indsats med at styrke udbredelsen, kvaliteten og effekten af tidlige, forebyggende indsatser baseret på relevante indsigter fra behavioural public policy.

Feedback.
Løbende samt mulighed for fælles drøftelse ved midtvejsevaluering

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig synopsiseksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28