UDBUD: Tal der tæller – indikatorer og statistik som politiske fænomener

Kursusindhold

Statistik har været en vigtigt faktor i administrativ og politisk udvikling siden det 18. århundrede. Politisk anvendelse af tal er derfor på ingen måde noget nyt. De seneste årtier er målinger af nationale tjenesteydelser og politikudvikling dog blevet introduceret i en lind strøm – bl.a. som svar på krav om gennemsigtighed, ansvarliggørelse og effektivitet. Samtidig bliver også forholdet mellem stater i stigende grad sat på numeriske form. PISA-testen sammenligner nationale uddannelsessystemer direkte, mens meget EU-styring er baseret på kvantificering af medlemslandenes præstationer. Et centralt emne i implementeringen af FN’s bæredygtige udviklingsmål er tilsvarende, hvilke indikatorer der skal måle fremskridt mod målsætningerne.

På dette udbud vil vi udforske denne kvantificeringsbølge. Kvantificering både begrænser og muliggør politik. Først vil vi se nærmere på tals særlige egenskaber som beskrivelser. Hvordan er det anderledes at føre politik med udgangspunkt i tal end i ord? Dernæst vil vi gå historiske frem og se på samspillet mellem statistisk og staten.  Hvordan har politiske og administrative prioriterer spillet sammen med udviklingen af moderne statistik? Herefter vil vi undersøge forskellige teoretiske bud på en analyse af tals politiske og administrative betydning. Endeligt vil vi læse om og diskutere en række konkrete eksempler på kvantificeringer. Hvordan er de politiske? Hvilken politisk og administrativ betydning har de haft?

Pensum består af tekster fra både politologi, historie og de bredere samfundsvidenskaber. Faget vil være relevant for alle, der ønsker at forstå tals rolle betydning i den moderne verden. Studerende med interesse for bl.a. offentlig forvaltning, evaluering, international forvaltning, udviklingsstudier og international politik vil finde nye perspektiver på deres fagområde.

Foreløbig lektionsplan –det endelige indhold vil blive tilpasset deltagernes interesser.

  1. Hvordan tæller man politisk: sammenlignelighed via reduktion og standardisering

  2. Skaber kvantificering objekter?

  3. At forstå tal videnskabssociologisk: tal som inskriptioner og ’handling på afstand’

  4. Tal i praksis: infrastruktur og anvendelse

  5. Statistik og det moderne samfund

  6. Klassiske og nyere tilgange til tal i offentlig administration: fra dysfunktionelle virkninger til ’reaktivitet’ og konstitutive virkninger

  7. Ansvarlighed og demokrati

  8. Teknokratiske aktører i kvantificering: internationale organisationer og nationale evaluatorer

  9. Sammenligninger af uddannelseskvalitet: PISA og international konkurrence

  10. Åbenhed og gennemsigtighed i skolen: Nationale test i Danmark

  11. Mere end BNP: at sætte tal på livskvalitet

  12. ’Big data’: det gennemsigtige samfund, total kontrol – eller ren hype?

  13. Konklusion og opsummering

Kompetencebeskrivelse

De studerende vil opnå indblik i både aktuelle og historiske debatter om tal og statistik som politisk relevant vidensform. Faget tilbyder en tilgang til at se tal og statistik som et selvstændigt politisk redskab. Gennem kurset vil de studerende derfor opnå større forståelse for mere anvendelsesorienterede tilgange til kvantificering, som de fx findes i forvaltningslitteraturen om resultatstyring/resultatmåling. Derved vil de studerende være i stand til bedre at forstå og professionelt arbejde mht. udvikling, indsamling og kommunikation af tal og statistik. Endeligt giver kurser også en gennemgang af nogle fremherskende nutidige kvantificeringsdebatter. Faget er således meget relevant for kandidater, der ønsker at arbejde i organisationer  eller sektorer, hvor fremstilling, præsentation eller fortolkning af statistik er væsentlige arbejdsopgaver. Ifølge fagets udgangspunkt om en generel kvantificering af verden gælder det de fleste organisationer. Særligt idenfor offentlige forvaltninger, NGO’er og i konsulentbranchen er der i dag fokus på kandidater, der kan relatere til og formidle tal.

Engelsk titel

COURSE: Numbers that count – indicators and statistics as political phenomena

Uddannelse

Bachelorniveau 10 ECTS

Kandidatniveau 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Udbuddets målsætning er at den studerende efter endt undervisning kan:

  • Beskrive forskellige teoretiske tilgange til tal som politisk relevant viden

  • Beskrive det historiske samspil mellem stat, samfund, forvaltning og statistik.

  • Sammenligne forskellige tilgange til konceptualisering af tal som politik mht. deres styrker og svagheder

  • Relatere udviklingen i konstruktion og anvendelse af statistik til gennerelle samfundsmæssige og forvaltningsmæssige tendenser

  • Anvende udbuddets teorier og tilgange på en empirisk problemstillinger, herunder

  • Argumentere for den valgte teori/tilgangs relevans for den givne case.

  • Diskutere hvordan alternativer tilgange kunne havde medført andre analytiske resultater

  • Relatere en specifik analyse til øvrige dele af fagets pensum.

Undervisningen vil foregå som en blanding af forelæsninger og diskussioner på klasse- og gruppeniveau. De studerende får mulighed for at præsenterer deres arbejdet med frie opgaver i grupper eller plenum. På de mere empirisk orienterede undervisningsgange vil der muligvis være gæsteforelæsninger. Endeligt vil udbuddet afspejle udviklingen i underviserens egen forskning, således at de studerendes får mulighed for løbende at diskutere forskningsmæssige problemstillinger og dermed opnår indblik i forskningsprocessen.

Pensum vil blive mellem 1.000 og 1.200 sider. De følgende tekster forventes at indgå (NB: dette pensum er foreløbigt)

Andersen VN. 2007. Transparency and Openness: A Reform or Education Policy? Scandinavian Political Studies 30 (1): 38-60.

Bevan G, and Hood C. 2006. Whats measured is what matters: Targets and Gaming in the English Public Health Systems. Public Administration 84 (3): 517-538.

Bowker GC, Baker K, Millerand K, and Ribes D. 2010. Toward Information Infrastructure Studies: Ways of Knowing in a Networked Environment. In International Handbook of Internet Research, eds J Husinger, L Klastrup and MM Allen, 97-117. Dordrecht: Springer.

Burrows R, and Savage M. 2014. After the crisis? Big Data and the methodological challenges of empirical sociology. Big Data & Society 1 (1): 1-6.

Callon M. 1986. Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the fishermen of St Brieuc Bay. In Power, action and belief: a new sociology of knowledge?, ed J Law, 196-223. Londong: Routledge.

Card D. 2011. Origins of the Unemployment Rate: The Lasting Legacy of Measurement without Theory. American Economic Review 101 (3): 552-557.

Contandriopoulos D, Lemire M, Denis J-L, and Tremblay É. 2010. Knowledge Exchange Processes in Organizations and Policy Arenas: A Narrative Systematic Review of the Literature. Milbank Quarterly 88 (4): 444-483.

Coyle D. 2014. GDP: A Brief but Affectionate History. Princeton: Princeton University Press.

Dahler-Larsen P. 2014. Constitutive Effects of Performance Indicators: Getting beyond unintended consequences. Public Management Review 16 (7): 969-986.

-----. 2015. The Evaluation Society: Critique, Contestability, and Skepticism. Spazio Filosofico 1 (13): 21-36.

Davis KE, Kingsbury B, and Merry SE. 2015. Introduction: the Local-Global Life of Indicators: Law, Power and Resistance. In The Quiet Power of Indicators: Measuring Governance, Corruption, and the Rule of Law, eds SE Merry, KE Davis and B Kingsburg, 1-24. New York: Cambridge University Press.

Desrosières A. 1998. The politics of large numbers: a history of statistical reasoning. Cambridge, MA: Harvard University Press.

-----. 2001. How Real Are Statistics? Four Posssible Attitudes. Social Research 68 (2): 339-355.

Espeland WN, and Sauder M. 2007. Rankings and reactivity: How public measures recreate social worlds. American Journal of Sociology 113 (1): 1-40.

Espeland WN, and Stevens ML. 1998. Commensuration as a Social Process. Annual Review of Sociology 24: 313-343.

Grek S. 2009. Governing by numbers: the PISA Effect in Europe. Journal of Education Policy 24 (1): 23-37.

-----. 2013. Expert moves: international comparative testing and the rise of expertocracy. Journal of Education Policy 28 (5): 695-709.

Gustafsson LR. 2012. What Did You Learn in School Today?: How Ideas Mattered for Policy Changes in Danish and Swedish Schools 1990-2011.  WAarhus Universitet.

Haggerty KD, and Ericson RV. 2000. The surveillant assemblage. The British Journal of Sociology 51 (4): 605-622.

Hood C. 2007. Public Service Management by Numbers: Why Does it Vary? Where Has it Come From? What Are the Gaps and the Puzzles? Public Money & Management 27 (2): 95-102.

Jöns H. 2011. Centre of Calculation. In The SAGE Handbook of Geographical Knowledge, eds J Agnew and DN Livingstone, 158-170. London: Sage Publication.

Knudsen M. 2011. Forms of Inattentiveness: The Production of Blindness in the Development of a Technology for the Observation of Quality in Health Services. Organization Studies 32 (7): 963-989.

Martens K, and Jakobi AP. 2010. Introduction: The OECD as an Actor in International Politics. In Mechanisms of OECD Governance: International Incentives for National Policy-Making?  eds K Martens and AP Jakobi, 1-25. Oxford: Oxford University Press.

Mirowski P. 1992. Looking for Those Natural Numbers: Dimensionless Constants and the Idea of Natural Measurement. Science in Context 5 (01): 165-188.

Olsen AL. 2015. The Numerical Psychology of Performance Information: Implications for Citizens, Managers, and Policymakers. Public Performance & Management Review 39 (1): 100-115.

Osborne T, and Rose N. 1999. Do the social sciences create phenomena?: the example of public opinion research. The British Journal of Sociology 50 (3): 367-396.

Pentland BT. 1993. Getting comfortable with the numbers: Auditing and the micro-production of macro-order. Accounting, Organizations and Society 18 (7): 605-620.

Pollitt C. 2006. Performance Information for Democracy: The Missing Link? Evaluation 12 (1): 38-55.

Porter T. 1995. Trust in Numbers: The Pursuit of Objectivity in Science and Public Life. Princeton: Princeton University Press.

Power M. 1997. The Audit Society: Rituals of Verification. Oxford: Oxford University Press.

Robson K. 1992. Accounting numbers as inscriptions: Action at a distance and the development of accounting. Accounting, Organizations and Society 17 (7): 685-708.

Rose N. 1991. Governing by numbers: Figuring out democracy. Accounting, Organizations and Society 16 (7): 673-692.

Savage M, and Burrows R. 2007. The Coming Crisis of Empirical Sociology. Sociology 41 (5): 885-899.

Schinkel W. 2011. Prepression: The actuarial archive and new technologies of security. Theoretical Criminology 15 (4): 365-380.

-----. 2013. The imagination of society in measurements of immigrant integration. Ethnic and Racial Studies 36 (7): 1142-1161.

Sellar S. 2015. Data infrastructure: a review of expanding accountability systems and large-scale assessments in education. Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education 36 (5): 765-777.

Sellar S, and Lingard B. 2013. Looking East: Shanghai, PISA 2009 and the reconstitution of reference societies in the global education policy field. Comparative Education 49 (4): 464-485.

Star SL, and Griesemer JR. 1989. Institutional Ecology, `Translations' and Boundary Objects: Amateurs and Professionals in Berkeley's Museum of Vertebrate Zoology, 1907-39. Social Studies of Science 19 (3): 387-420.

Suhrke A, and Samset I. 2007. What's in a Figure? Estimating Recurrence of Civil War. International Peacekeeping 14 (2): 195-203.

Timmermans S, and Epstein S. 2010. A World of Standards but not a Standard World: Toward a Sociology of Standards and Standardization. Annual Review of Sociology 36: 69-89.

Triantafillou P. 2015. The Political Implications of Performance Management and Evidence-Based Policymaking. The American Review of Public Administration 45 (2): 167-181.

Tsoukas H. 1997. The Tyranny of Light: The Temptations and the Paradoxes of the Information Society. Futures 29 (9): 827-843.

Urueña R. 2015. Indicators and the Law: A Case Study of the Rule of Law Index. In The Quiet Power of Indicators: Measuring Governance, Corruption, and the Rule of Law, eds SE Merry, KE Davis and B Kingsburg, 75-102. New York: Cambridge University Press.

van Dooren W, Bouckaert G, and Hood C. 2010. Performance Management in the Public Sector. London: Taylor & Francis.

Williamson B. 2016. Digital methodologies of education governance: Pearson plc and the remediation of methods. European Educational Research Journal 15 (1): 34-53.

 

De fleste tekster er elektronisk tilgængelige. Faget har ingen grundbog – de fleste bøger( fx Porter 1995, Coyle 2014,  Merry, Davis & Kingsbury 2015) er tilgængelige online via biblioteket.

Udgangspunktet er en samfundsmæssig grunduddannelse. Kendskab til offentlig forvaltning og statistisk metode er en fordel, men ikke et krav.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28