Politisk teori og idéhistorie

Kursusindhold

Undervisningen omfatter studiet af den politiske idéhistories vigtigste tænkere, traditioner, begreber og problemstillinger i deres social- og begrebshistoriske kontekst, herunder også en kort indledning til idéhistoriens metoder. Undervisningen tilsigter at give de studerende en historisk og tematisk indsigt i klassisk og moderne politisk teori og et kendskab til forskellige former for politiske regimer før og nu. Undervisningen giver indsigt i den historiske udvikling inden for feltet, særligt i den vestlige tradition, og i normative politiske teorier og politiske ideologier. Undervisningen giver desuden grundlag for forståelsen af den nuværende teoriudvikling inden for det politologiske område og tilstræber at give de studerende et selvstændigt fundament for videre analyser af politiske teorier og positioner.

Engelsk titel

Theory in Political Science and Philopsical History

Målbeskrivelse

Politisk teori og idéhistorie giver den studerende: 

  • et bredt kendskab til forskellige politiske tænkere, positioner, ideologier og teorier og deres historiske baggrund, herunder hvordan centrale begreber såsom stat, fællesskab, samfund, frihed, lighed, politik, styring og legitimitet er blevet forstået og behandlet af tænkerne 
  • et bredt kendskab til den politiske tænknings forhold til den historiske udvikling og forskellige styreformer og samfundstyper, primært i relation til den vestlige verden 
  • kompetence til at læse før-moderne og ikke-akademiske tekster med henblik på at uddrage: a) deres politiske og teoretiske indhold og/eller implikationer; b) deres betydning i forhold til deres historiske tidsalder 
  • kompetence til at forstå og diskutere svært tilgængelige tekster på et akademisk niveau, herunder relatere dem til en nutidig kontekst 
  • indsigt og træning i at analysere nutidige ytringer, politiske tiltag og spørgsmål med henblik på: a) at uddrage deres værdimæssige indhold/grundlag; b) at relatere dem til den politiske teori og idéhistorie

Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 56 timer. Undervisningen består en kombination af holdundervisning og forelæsninger. Der indgår en ikke-obligatorisk skriveøvelse som led i
undervisningen.

Pensum udgør 800 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af studienævnet.

Faget udgør førsteårsprøven sammen med Politologisk grundkursus, Videnskabsteori og metodologi, Almen statskundskab, Mikroøkonomi og Sociologi.

ECTS
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Faget afsluttes med en 5-dages hjemmeopgave. Eksamen er en intern prøve, der bedømmes bestået/ikke bestået.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

•demonstrere bredt kendskab til forskellige politiske tænkere, positioner, ideologier og teorier •forstå og anvende nogle af den politiske tænknings centrale begreber •demonstrere indsigt i historiske forskelligheder i politisk tænkning •vise forståelse af forskellige teksters politiske og/eller teoretiske indhold og/eller implikationer •demonstrere forståelse af forskellige politiske og/eller teoretiske spørgsmåls indhold og/eller implikationer og specifikt i relation til den skriftlige opgave (jf. eksamensform nedenfor): •Besvarelsen skal vise, at opgavespørgsmålet er læst, forstået og fortolket •Den studerende skal: o disponere og strukturere opgavebesvarelsen klart o inddrage relevant pensumlitteratur og anvende relevante teoretiske elementer fra pensum i opgaven. o fremlægge en given teksts opbygning og argumentation o sammenligne og sætte en given teksts argumentation i sammenhæng med nogle af pensums tænkere og deres forskellige tilgange til fælles politiske spørgsmål o diskutere de(t) givne spørgsmål, herunder de værdimæssige aspekter, og argumentere - i modsætning til f.eks. kun at postulere - for sin egen stillingtagen til dem/det. •Besvarelsen skal indeholde et korrekt noteapparat og en korrekt litteraturliste efter de retningslinjer, som Studienævnet har udarbejdet; der kan anvendes et andet anerkendt notesystem, hvis det anvendes konsekvent

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse
  • 140
  • Eksamensforberedelse
  • 30
  • Total
  • 226