Den danske model i forandring - teoretiske og empiriske perspektiver

Kursusindhold

Kursets omdrejningspunkt er teoretiske og empiriske perspektiver på den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn og arbejdsvilkår i overvejende grad reguleres gennem kollektive overenskomster forhandlet og indgået mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. I kurset beskæftiger vi os med de udfordringer og forandringer, som den danske arbejdsmarkedsmodel står overfor, og læser litteratur indenfor segmenteringstudier, arbejdsmarkedsstudier og organisationssociologien (primært ny-institutionalisme, netværksteori, forhandlingsteori). Fokus er primært på det private arbejdsmarked.

 

Kurset er organiseret i tre dele fordelt på  14 sessioner:

 

Indledningsvis vil kurset introducere den danske arbejdsmarkedsmodel og give indblik i de forandringsprocesser, som modellen står overfor. Vi vil i den sammenhæng beskæftige os med den danske arbejdsmarkedsmodels centrale organisatoriske karakteristika som fx overenskomstforhandlinger, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer set ift. andre arbejdsmarkedsmodeller. I relation hertil drøfter vi også  den danske arbejdsmarkedsmodels udfordringer, og de forandringer modellen står overfor, som følge af øget europæisering, øget decentralisering af overenskomstsystemet og faldende organisationsgrader: Forandringer som har betydning for samspillet mellem modellens forskellige niveauer og aktører.  

 

Kursets anden del beskæftiger sig med forskellige teoretiske og analystiske perspektiver indenfor segmenteringslitteraturen og organisationssociologien, hvor vi diskuterer nyere og klassisk  segmenteringsteori, netværksteori, ny-institutionalisme. I relation hertil drøftes den læste teoris anvendelighed, herunder styrker og svagheder, ift.  at forstå og belyse de forandringsprocesser, som den danske arbejdsmarkedmodel står overfor.

 

I den treje del af kurset ser vi på nogle af kerneelementerne i den danske arbejdsmarkedsmodel  som fx kollektive forhandlinger. I den sammenhæng introduceres forskellige tekster om forhandlingsteori, herunder konflikthåndtering, koordinering, forhandlings- og samarbejdsstrategier. Den læste teori vil danne udgangspunkt for 2 workshops, dels hvor repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter kommer og fortæller om deres erfaringer, dels  hvor de studerende vil  få erfaring med konfliktløsning og forhandlingspraksis.   

Engelsk titel

The Danish Barganing model during change - theoretical and empirical perspectives

Uddannelse

BA/KA Valgfag

Fagpakke (KA 2015): Viden, organisation og politik

Målbeskrivelse

Viden:

De studerende skal efter kurset kunne

1) definere den danske arbejdsmarkedsmodel og sætte den i forhold til andre arbejdsmarkedsmodeller,

2) redgøre for de forandringsprocesser og udfordringer, som den danske arbejdsmarkedsmodel står overfor,

3)  afgrænse en empirisk problemstilling relateret til den danske arbejdsmarkedsmodel og dens udfordringer,

4)  anvende og redegøre for relevante teoretiske begreber, som er blevet præsenteret i undervisningen,

5) diskutere forklaringskraften i den anvendte teori.

 

Færdigheder:

Efter endt kursus forventes den studerende

1) at få en bedre forståelse af de nationale institutioner, som regulerer løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked, og

2) hvordan forskellige teoretiske bidrag indenfor segmenteringslitteraturen og organisationssociologien (primært netværksteori, ny-institutionalisme og forhandlingsteori) kan anvendes til at forstå de forandringsprocesser den danske arbejdsmarkedsmodel står overfor.  

 

Kompetence:

Gennem kurset vil de studerende få indsigt i  logikkerne omkring den danske arbejdsmarkedsmodel og de forandringsprocesser, der præger modellen med henblik på at kunne

- anvende disse i sociologiske undersøgelser inden for området eller i anden fremtidig beskætigelse

 

 

Den viden og de kompetencer, som de studerende opnår gennem kurset, kan være særligt brugbare ift. fremtidig beskæftigelse indenfor fagbevægelsen, arbejdsgiverforeninger, offentlig administration, tænke-tanke og danske virksomheder.

I dag reguleres løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarkedet primært gennem centrale og lokale kollektive overenskomster forhandlet og indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter sætter dog ikke kun rammerne for løn og arbejdsvilkårene, men er også stærkt involveret i at skabe rammerne for velfærden og den danske økonomi som helhed.

Kurset består af et mix af forlæsning og forskellige aktiviteter, som fx gruppearbejde, plenum diskussioner og individuelle studenteroplæg mv.

To undervisningsgange vil blive afløst af workshops, hvor der vil være besøg af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. De studerende vil her få erfaring med konfliktløsning og forhandlingspraksis.

På kurset trækkes der på  empiriske og teoretiske tekster indenfor arbejdsmarkedsstudier, segmenteringslitteraturen og organisationssociologien (primært bidrag indenfor netværksteori, ny-institutionalisme og forhandlingsteori).

Kurset kan med fordel tages sideløbende med eller i forlængelse af fagpakkernes grundkursus om henholdsvis 'Viden, politik og organisation' og 'Velfærd, ulighed og mobilitet'.

VEJLEDENDE ARBEJDSBELASTNING
Antallet af undervisningstimer er ens for både 7,5 og 10 ECTS

10 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 120
Øvelser: 20
Projektarbejde: 33
Eksamensforberedelse: 74
I alt: 275

ECTS
Se eksamensbeskrivelse
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

ECTS
Se eksamensbeskrivelse
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 70
  • Øvelser
  • 20
  • Eksamen
  • 88
  • Total
  • 206