Social udviklings- og integrationspsykologi - Seminarhold

Kursusindhold

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i efterårssemestret 2016

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge
Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

I løbet af seminaret vil vi analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle sammenhænge. Gennem casemateriale, blandt andet børn, unge og voksne fra marginaliserede positioner, vil vi diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.

Vores teoretiske udgangspunkt for dette seminarhold vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi. Som en start bliver begreberne greb om tilværelsen og daglig livsførelse centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Andre perspektiver vil blive introduceret i løbet af seminaret, enten af os, ved gæstelærere, eller af deltagerne på seminaret. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Seminaret baseres på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet.

 

Seminarhold 2 v/ Sofie Pedersen & Gitte Alling - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster

OBS - start uge 41

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fag-professionelle omkring løsning af diverse problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi, men også i andre institutionelle sammenhænge (fx socialpsykiatri). Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant at PPR faciliteter processer der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, dog ikke begrænset hertil, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.

For at bestå kurset kræves min. 75% fremmøde til undervisningen samt aktiv deltagelse i og forberedelse til undervisningen og gruppearbejdet. Deltagelsen bliver vurderet på baggrund af gruppernes præsentationer af analyser og omsætning af disse til konkrete tiltag i praksis samt refleksioner over forskellige implikationer forbundet til de konkrete tiltag i anvendelse – disse præsenteres (delvist) løbende i semestret, samt som en endelig fremlæggelse som afslutning på semestret. Præsentationerne vurderes ligeledes med udgangspunkt i de studerendes inddragelse og anvendelse af obligatorisk og selvvalgt litteratur. Kurset vil have en større case som omdrejningspunkt, hvorfra de studerende har mulighed for at arbejde med et udsnit af casen eller casen som helhed.

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i forårssemestret 2017

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence, som de studerende skal tilegne sig.

Kurset indeholder at kunne analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle sammenhænge. Gennem casemateriale, blandt andet med børn, unge og voksne fra marginaliserede positioner, er der vægt på temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.

Det teoretiske udgangspunkt for seminarholdet er kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi. Som en start bliver begreberne greb om tilværelsen og daglig livsførelse centrale. Endvidere bliver der inddraget erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Andre perspektiver bliver ligeledes introduceret i løbet af seminaret. De studerende bliver opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Seminaret baseres på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde.

Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på. Dvs. (1) kunne identificere, begrunde og udvikle en SUI-problemstilling, der involverer relevante udrednings- og/eller interventionsmetoder (og teoretiske begreber) i forhold til et givet SUI case, oplæg, fænomen etc. (2) Med udgangspunkt i litteraturen og den selvvalgte litteratur skal de studerende kunne udvælge relevant SUI teori, empiri samt metoder af relevans for en problemstilling, samt kunne forholde sig kritisk og nuanceret hertil. (3) De studerende skal kunne udarbejde en sammenhængende analyse af en SUI problemstilling. De studerende skal (4) endvidere kunne diskutere implikationerne af de anvendte teorier bl.a. med fokus på intrapsykiske, interpsykiske, positionelle (gruppemæssige) og samfundsmæssige forhold og øvrige kontekstbetingede forhold, der kan påvirke analysen af problemstillingen. Endvidere skal de studerende (5) kunne reflektere og over psykologfaglige og etiske spørgsmål, der ikke kun knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner, men ligeledes det særlige SUI felt, der knytter sig til at udrede, intervenere og evaluere i andre menneskers livssammenhænge.

For at bestå kurset kræves min. 75% fremmøde til undervisningen, samt aktiv deltagelse i og forberedelse til undervisningen og gruppearbejdet. Deltagelsen bliver vurderet på baggrund af gruppernes præsentationer af analyser og omsætning af disse til konkrete tiltag i praksis, samt refleksioner over forskellige implikationer forbundet til de konkrete tiltag i anvendelse – disse præsenteres (delvist) løbende i semestret, samt som en endelig fremlæggelse som afslutning på semestret (sidste undervisningsgang er der endelig fremlæggelse). Præsentationerne vurderes ligeledes med udgangspunkt i de studerendes inddragelse og anvendelse af obligatorisk og selvvalgt litteratur. Kurset har flere cases som omdrejningspunkt, hvorfra de studerende har mulighed for at arbejde med en case eller udsnit af flere cases. Præsentationerne med uddybende tekst lægges i en afleveringsmappe, som underviserne anvender ved bedømmelsen – det skriftlige og mundtlige vurderes som en helhed.

 

Seminarhold 2 v/ Sofie Pedersen & Gitte Alling - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fag-professionelle omkring løsning af diverse problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi, men også i andre institutionelle sammenhænge (fx socialpsykiatri). Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, dog ikke begrænset hertil, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.

Det kursusspecifikke læringsudbytte knytter sig til målbeskrivelsen for faget, og det forventes således, at den studerende kan tilegne sig og demonstrere (ved holdets afslutning) en evne til at udpege og udvikle en problemforståelse, der tager afsæt i kursets pensumlitteratur samt de diskussioner der finder sted på holdet, og at den studerende kan diskutere og reflektere over de spørgsmål og dilemmaer der knytter sig til problemfeltet, herunder forholde sig kritisk til hvorledes problemet tager form og stiller sig an, og hvorledes der søges interveneret overfor dette.

Dette med henblik på at den studerende, som kommende psykolog, kan stille sig relevant til rådighed for de problematikker der viser sig og via en velreflekteret stillingtagen kan udvide problemforståelsen og foreslå relevant og faglig velbegrundet intervention.

Med afsæt i de fastlagte rammer for seminarholdet, udmøntes aktivitetskrav på følgende måde:

  • Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet

  • Udarbejdelse af begrebskort (i gruppe): op til 2 gange i løbet af semestret

  • Aflevering af 2 responspapirer af max 3 siders længde

Beståelseskrav forstås som følgende:

  • Min 75% deltagelse (hvilket svarer til deltagelse i min 8 ud af 10 undervisningsgange)

  • En deltagelse i gruppearbejde og diskussioner på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation* i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet

  • Udarbejdelse af begrebskort, der demonstrerer refleksion over begrebers sammenhæng og potentiale (og at man har forholdt sig til teksten)

  • Udarbejdelse af 2 responspapirer, der til sammen demonstrerer en minimumspræstation* i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet, på baggrund af pensumlitteratur samt relevant selvvalgt litteratur.

*en minimumspræstation svarer til hvad der kræves af den studerende for at opnå, hvad der svarer til karakteren 02 ifølge fagstudieordningen (gældende fra 1.2.2017), fagelement 342: Det vi sige en præstation der ud fra en samlet vurdering i tilstrækkeligt omfang og minimalt acceptabel grad opfylder fagelementets mål.

Engelsk titel

Community Psychology - Seminar class

Målbeskrivelse

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet skal den studerende kunne redegøre for, reflektere kritisk over, diskutere og anvende centrale SUI-psykologiske begreber og metoder analytisk med henblik pa at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger, gerne i forbindelse med en konkret case, samt beslutte, vurdere og evaluere psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer.

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en SUI-psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til en given/et givet SUI-psykologisk case/oplag.
  • Udvælge SUI-psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den SUI-psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere implikationerne og relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle, sociale, kulturelle eller evt. andre kontekstbetingede forhold, der kan pavirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over psykologfaglige og etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

 

Seminarhold

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister efterår 2016
http://www.psy.ku.dk/uddannelser/kandidatuddannelsen/pensume_e16/

Pensumlister forår 2017
http://www.psy.ku.dk/uddannelser/kandidatuddannelsen/pensume_f17/

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Andet
Kursusdeltagelse med opsyn.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"

  • Kategori
  • Timer
  • Seminarhold
  • 30
  • Total
  • 30